Hvalpene 1 uge gamle

Farveblindhed??? :-)

Her skrev jeg, at man ikke skulle lade sig narre af, at hanhvalpen så helt sort ud på billederne. Haha! Det var måske mig, der lod mig narre. Han kan være sort/hvid, ser det ud til nu. Prøv at se billederne af deres rumpetter her:

Til venstre er det hannen og til højre er det tævehvalpen. Som man kan se, har hun tan i rumpen. Det ser det ikke ud til at han har. Han kan således være sort/hvid, men det kan være svært at sige med sikkerhed endnu.

Hvalpe - Puppies !!!

Lillejuleaften fødte Rina to fine små hvalpe. Klokken 19.30 kom en tæve, og klokken 19.45 kom en han.

På billedet, hvor lillebror bruger storesøster som hovedpude, er de 1 dag gamle.

Begge har hvide kraver og hvid blis i ansigtet. Og begge er tricolour. Man skal ikke lade sig narre af, at man ikke kan se hans tan på billedet. Han har det. Mor Rina og moster Emsi var også meget sorte i denne alder.

Rina er en flittig mor. På det ene billede har hun travlt med at vaske en af de nyfødte.

På det andet billede ligger hun og lytter til de to nyfødte patunger, der smasker løs. 15 minutter efter fødslen var overstået, havde de haget sig fast som et par sugemaller. Men hvorfor også spilde tiden, når man kan spise :-)

Den sidste søde ventetid

Ovenfor ligger lille Trille-Rille med sin pænt fyldige mave. Se, hvor fint hormonerne har sørget for at få mælkebaren fri for pels, så de kommende hvalpe kan komme frem. Moder Natur er sandelig viseligt indrettet!

Rina virker til at have det strålende. Hun er bare glad. Hun spiser som et tærskeværk, hun sover, hun er ekstremt kælesyg, og hun udvider hundenes jordhule under trætrappen ude i haven. Trangen til at grave jordhule er instinktiv hos drægtige tæver. Alle mine har i hvert fald altid gjort det, og jeg lader dem få afløb for deres lyster. Indtil videre har det ikke været noget problem at få dem til at føde indendøre alligevel ;-)

Jeg går og venter i spænding: Hvor mange kommer der? Hvad køn har de? Hvordan er de tegnet? Det er jo det, jeg kan se i første omgang. Senere kommer personlighederne og arbejdsegenskaberne.

Det ene øjeblik synes jeg Rina ser stormægtig ud og tænker, at der må da være et kuld af pæn størrelse i hende. Det næste øjeblik synes jeg, hun ikke ser ud af noget som helst, og at jeg nok skal være heldig hvis der kommer mere end én. Det er ikke sådan med den sidste ventetid.

De andre hunde tager det anderledes roligt: til venstre er det Smarty der deler hundepude med mormor Breezy, og nedenfor er det Etzi og Chaya i den ene sofa.

Den lille gravide mave slapper af!

Rina hviler den gravide og lidt beskidte mave!

Hun har sans for det som en anden prinsesse på ærten.

Hun får nu ca 60% mere mad end normalt, fordelt på 3-4 daglige måltider. Og det har ikke sat sig på ribbenene :-)

Forventet fødsel 24-29 december. Jeg er gået i gang med temperaturmålinger... bare for en sikkerheds skyld.

Hunde er nemlig så fantastisk praktiske, at når temperaturen falder til under 37 grader og bliver der, vil fødslen være inden for et døgn. (Normaltemp for en hund er 1 grad højere end hos mennesker = 38,5 grader).

Endnu har denne temperaturvarsling aldrig slået fejl med mine tæver. Det er knageme nærmest genialt, at man sådan har en pålidelig indikation af forestående fødsel.

White Christmas

Sneen vælter i dag ned over Sydlolland.

Vi ønsker vores besøgende glædelig jul og godt nytår!

Merry Christmas!

Smarty og Chaya

Emsi ny svensk hopp champion!!

Jesper & Emsi er taget til Stockholm med det danske landshold. I morgen gælder det de nordiske mesterskaber i agility.

I dag var der internationale konkurrencer ved Hund 2009. I spring klasse 3 lille var der 88 deltagere, heriblandt samtlige landsholdsudtagne fra Sverige, Norge, Finland og Danmark. Emsi førte længe klassen, men endte med at lige blive slået med 47 hundrededele af et sekund af en anden dansk sheltie, Unique. Danmark endte med at besætte podiepladserne helt suverænt som nr 1, 2 og 3.

Emsi vandt certet, da Unique allerede er svensk champion. Kanon! Et stort stort og meget jublende TILLYKKE til Jesper med den fine præstation.

Ergo er blevet far igen!

Så skete det igen. Denne gang hos Kennel Spaceman. Tre zoble: 1 han og 2 tæver. Dette er Ergos sjette kuld. Han er nu far til i alt 23 hvalpe. Og Tina (Ergos ejer) har kaldt mig Oldemor!!!! Jeg synes det er grove løjer. Godt nok er Breezy farmor og min hund, meeen... :-)

Og, iih, alle de nyfødte hvalpe giver godt nok kløe. Jeg er i den grad begyndt at glæde mig til Rinas.

Ergo - far til fem

Ergos femte kuld har set dagens lys hos Tervuerenhuset, og det blev til fem fine små basser denne gang.
Der er 4 hanner og 1 tæve, alle tricolour.

Hvalpeplaner

Jeg håber på små søde sorte skrubsakker sidst i december. Rina har været på kærlighedsvisit hos Mic.

Til venstre ses smukke og søde Mic:
Wynset's Meet The Press

Mic er en amerikansk import.

Mic's mormor er i meget nær familie (mere end halvsøster) med en tidligere deltager på det amerikanske landshold til VM i agility. Mic har også afkom med testet hyrdeinstinkt.

Rina er kuldsøster til Zinnia og Emsi; begge deltagere på det danske landshold til VM og NM i agility 2009. Rina har hyrdeinstinkt ligesom sin mor, bror, søster og halvsøster.

Der burde absolut være mulighed for nogle fornuftige arbejdsevner med kombinationen mellem Rina og Mic.

Jeg forventer at hvalpene vil være tricolour.

Nedenfor er 4 billeder af Mic, som jeg tog i marts 2009, da jeg så ham for første gang og valgte ham som mage til Rina. Som det ses af billederne er han en meget energisk og glad lille fyr.

VM i agility 2009

Shetla-søstrene Zinnia og Emsi gjorde debut på det danske landshold ved dette års VM i agility. Det hele foregik i Dornbirn i Østrig. Jeg havde planlagt at tage derned og være med til at heppe, men pga en lille øjenskade måtte jeg blive hjemme. Heldigvis kunne jeg købe adgang til at se VM via live stream video på internettet. Det var absolut pengene værd.

En af de danske supportere filmede også de danske ekvipager med sit eget kamera, og disse løb er tilgængelige på YouTube. Dette er så filmet fra tilskuerpladserne, og udsynet er dermed ikke helt så godt som den betalingskanal, jeg fulgte live, der havde mulighed for at filme fra en særlig tribune; men man kan godt få indtryk af hvordan der handles, da det er godt filmet ellers.

Begge tøser leverede nogle flotte løb med deres ejer-handlere. Der blev satset, som man skal til VM individuelt. For hvis man fedtspiller, så får man ikke den påkrævede hastighed. Her handler det om tiendedele og hundredele, når placeringerne skal afgøres. Og wowser, det var ikke just nemme baner!





Se flere videoer (alle danskere og nogle af vinderne) på Sophies YouTube kanal
Jesper og Emsi endte på en superflot 6. plads i klassen for hunde under 35 cm i skulderhøjde! Og det er første optræden på landsholdet for både Emsi og Jesper. Sikken debut!

Gitte og Zinnia blev desværre disket i det første af de to tællende individuelle løb. Men jeg var pavestolt af dem alligevel, for de så brandgodt ud med høj fart og fuld satsning. And that is what agility is all about! :-)

Emsi = Danmarksmester!!

Shetla's Emsi at Equinox er blevet Danmarksmester!

Gæt selv... på en skala fra 1-10... hvor glad jeg er :-)

Tusinde tillykker til Jesper med den fornemme præstation!

Læs mere om DM på deres egen hjemmeside (under nyheder)

Foto: Henriette Kjær

Update

Og så gik Nanna i stå med træningen....
Det har intet med metoden eller mine resultater at gøre. Jeg holdt bare op med at prioritere træningen, og så gik dagene.

Vi har gået mange dejlige ture og trænet tricks, men agility er det ikke blevet til med hundene. Til gengæld har jeg gjort comeback som dommer d. 8. august, hvor jeg dømte de åbne klasser med DM-udtagelse i Nykøbing. Det var en varm og hård, men også dejlig dag. Det er den mængde agility de sidste 4 uger har budt på for mig :-)

2x2 slalom, fase 5...

Et par dages pause med træningen indtil 19/7. Her placerede jeg så igen pindene et nyt sted i haven.



Træningsrunde 10 med Smarty = 3-4 minutter.

Startede med et sæt pinde og lige på for at etablere belønningslinjen. 1 af 1 højre og venstre.

105 grader tilgang; 1 af 1 højre og venstre.

130 grader tilgang; 3 af 5 venstre og 2 af 2 højre. Hendes fejl bestod begge gang i at hun gik ind bagfra istedet. Har jeg mon ikke etableret belønningslinjen godt nok, før jeg satte vinkler på.

Nå, men det superpositive ved fejltagelserne var at se, at hun slet ikke viste tegn på nedsat motivation. Og hendes fart frem til pindene tror jeg også er fin for fasen. Hun løber frem i let galop.

Jeg besluttede at sætte næste sæt pinde op og se hvordan det gik.

Det blev en stor succes. Seks 100 % rigtige forsøg med en meget let tøven mellem de to sæt pinde (9 fodslængders afstand mellem de to sæt pinde): lige på + 100 grader + løbende fører.

2x2 slalom, fase 3-5

Spørgsmål fra sidst: min bevægelse + hundens fart.

Bevægelse: I følge den workbook der følger med på DVD'en, så er det først i fase 4, at fører skal veksle mellem at stå stille og løbe.

Fart: Jeg tolker SG som at det er når det begynder at ligne en slalombevægelse, at det er vigtigt hurtigt at også stille krav til fart. Hun siger nemlig at en af fordelene ved 2x2-metoden er, at hunden ikke lærer at styrte afsted hovedløst ved synet af slalompinde (modsat allé-metoden; hendes mening, ikke min). Altså tror jeg det er fint, at Smarty løber hen til pindene i et moderat tempo på nuværende stadie.

-------

Tirsdag eftermiddag og aften tilbragte vi hos min veninde Helle og hendes golden retriever Holly. Her fik jeg så lejlighed til at træne et nyt sted. Jeg var lidt spændt, men der var ingen forskel.

Træningsrunde 8 med Smarty = 2-3 minutter
Venstre: 3 af 5 rigtige. Op til 120 grader.
Højre: 4 af 5 rigtige. Op til 120 grader.
Belønning = sok.

Træningsrunde 4 med Etzi = 2-3 minutter
Venstre; 3 af 3 rigtige. Op til 110 grader.
Højre: 3 af 3 rigtige. Op til 110 grader.
Belønning = lammeslag i tern.

Næste sæt pinde blev sat op ca 10 fodslængder efter det første.
Jeg gik med forbi første sæt ved siden af/ lidt bag Etzi.

Første forsøg: jeg belønnede første sæt. Derefter belønnede jeg kun efter andet sæt.
Venstre: 3 af 4 rigtige. Op til 100 grader.
Højre: 4 af 4 rigtige. Op til 100 grader.

Etzi standsede hver gang mellem sæt 1 og 2. Set i bakspejlet skulle jeg måske ikke have belønnet første forsøg efter sæt 1. Nå, men jeg ventede på, at Etzi selv søgte videre til sæt 2. Det lykkedes fint med kun en fejl, men som sagt så stoppede hun mellem de to sæt hver gang, inden hun valgte at fortsætte gennem andet sæt.

Træningsrunde 9 med Smarty = 1½ minut
Hjemme i haven, men ny placering af pinde. Stadig kun 1 sæt pinde.
Venstre: 4 af 6 rigtige. Op til 110 grader.
Højre: 4 af 4 rigtige. Op til 130 grader.
Belønning = "nyt" køkkenrullerør.

-------

Der er stor forskel på hvor hurtigt jeg er gået frem med Etzi og Smarty. Etzi er allerede i fjerde runde på 2 sæt. Smarty er kun lige nået til at jeg, hvis hun starter med god nok succesrate i runde 10, vil tilføje sæt 2.

Etzi har selvfølgelig også trænet meget mere agility, og hun er 3 år ældre.

2x2 slalom, fase 2-3

Dette indlæg er ret detaljeret mht. antal forsøg, vinkler og belønning. Det skal nemlig også fungere som min egen træningslog. Muligvis ikke en prut interessant for andre; men jeg tænkte jeg lige så godt kunne dele det som holde det privat, i tilfælde af at nogen skulle finde på at læse med.

Fase 2: pinde kl. 2 og kl. 8
Fase 3: arbejde med vinkler på indgange/tilgange

Fase 2-3 fortsat: (se foregående indlæg)

Træningsrunde 5 med Smarty = ca. 2 minutter.
Denne gang fik jeg faktisk ikke nøje talt i forhold til hver side. Jeg konstaterede kun at der faktisk var flere succeser fra højre end venstre denne gang. Tænk hvad ens eget fokus kan gøre :-)
8 rigtige på 12 forsøg. Pindene står fortsat kl 2 og kl 8. Smarty viste ingen synlige tegn på usikkerhed i forbindelse med sine ubelønnede forsøg. Jeg sagde heller ikke et eneste pip, der kunne tolkes som mishag. Jeg kaldte hende bare retur til at gøre et nyt forsøg fra samme sted.
Vi fik trænet tilgang med op til ca. 110 grader fra hver side. So far so good.

Mon jeg skal begynde at kræve mere end trav allerede? Har hun forstået det godt nok til at jeg kan stille dette krav og dermed ikke belønne korrekt indgang hvis med for lav hastighed? Betyder min egen afstand til pindene mon noget for hendes hastighed?

Træningsrunde 2 med Etzi = ca. 1½ minut.
Etzi har haft en runde på fase 1 for fem dage siden. Det fattede hun jo bare fluks. Så jeg satsede og tog hende direkte på fase 2 i runde 2 uden at begynde runden i fase 1. Det voldte heldigvis ingen problemer. Vi fik vinkler fra højre og venstre på op til ca. 110 grader ligesom Smarty. I modsætning til Smarty har Etzi større tendens til at løbe i galop mod pindene, men hun har heller ikke haft så mange fejloplevelser (egne eller mine; se foregående indlæg). Etzi har desuden trænet slalom på et par kurser, hvor der blev brugt buer til at vise vejen. Det blev hun ret ferm til, men jeg har ikke selv buer og metoden tiltaler mig ikke rigtig. Men hun kan udmærket forbinde pindene med noget positivt af denne grund, hvilket måske hjælper hende nu.

Næste dag:
Træningsrunde 6 med Smarty = ca. 3 minutter (inkl. leg som belønning)
Venstre: 5 af 5 rigtige. Op til 100 grader
Højre: 5 af 7 rigtige. Op til 85 grader. (3 af de rigtige var lidt tøvende lige ved indgang; hun ligesom stoppede op i porten og ventede på bekræftelse i form af at belønning kom).

Jeg skriver nu forsøgene op for hver side samlet, men under træningen skifter jeg variabelt mellem venstre og højre; f.eks. venstre, højre, højre, venstre, venstre, højre, venstre osv. Jeg prøver at undgå at være forudsigelig. Og jeg står ikke i samme vinkel mere end til et rigtig forsøg. På den måde er det anderledes end da jeg trænede med allé-metoden, hvor jeg lavede mange flere gentagelser og progressionen i vinkel var helt struktureret gradvis.

Træningsrunden gik som helhed helt forrygende. Hun var helt upåvirket af sine to fejlslagne forsøg, men jeg kaldte hende også bare tilbage eller sagde højst "nej det var ikke rigtig - prøv igen" i en hel neutral stemme. Ih, hvor er jeg dygtig ;-)

Belønning var en gammel paprulle, som hun tidligere har leget med både med mig og for sig selv eller med de andre. Træningsrunden var spontan, idet jeg fik øje på paprullen i haven. Ingen klikker. Glad hund, men hun drøner ikke afsted til pindene.

Træningsrunde 7 med Smarty = 1 minut
Venstre: 3 af 3 rigtige. Op til 150 grader.
Højre: 2 af 3 rigtige. Op til ca. 115 grader.

Træningsrunde 3 med Etzi = 2 minutter
Venstre: 4 af 4 rigtige. Op til 150 grader.
Højre: 3 af 4 rigtige. Op til 100 grader.

Observation: venstre indgang går hurtigere frem end højre mht vinkling. Det er modsat af hvad jeg hidtil har oplevet med andre metoder. Der blev mine hunde først gode til højre indgange; som om de nemmere forstod at søge uden om "enden" af slalom end at ramme første port fra venstre side.

Spørgsmål/næste skridt:
Jeg står stille. Gør Susan Garrett (SG) også det hver gang i denne fase? Jeg må vist hellere lige tjekke DVD'en endnu en gang.

Jeg tror Etzi er klar til næste fase, for hendes fart er fin.
Skal Smarty op i fart før jeg sætter næste sæt pinde på?
Jeg er fortsat bekymret for farten med denne metode.

Jeg har ikke fra start af fået ført præcis frekvens for træningsrunderne. Men det foregår absolut ikke i et intensivt forløb. 1-2 runder på en dag, og der har været pauser på flere dage. Men det er ok i følge instrukserne. Det skal ikke være 12 dage i træk; hun mener det som 12 træningsdage. SG anbefaler faktisk at man ikke træner 12 dage i rap aht muskelrestituering. Dette gælder nok primært når hunden faktisk begynder at lave noget der ligner slalom.

Susan Garrett om 2x2

Her er lidt info online for de, der gerne vil vide mere om 2x2 metoden. Bemærk også at første indlæg om metoden indeholdt tekst med links.

I et blogindlæg fortæller Susan Garrett lidt om baggrunden for og tankerne bag 2x2 metoden, samt DVDens indhold: "Dissecting Weaving, the new DVD & I Didn’t Forget".

I nedenstående to videoer besvarer hun tilsendte spørgsmål:

2x2 slalom, fase 0-2

Fase 0: at lære at fejle uden at miste modet.
Fase 1: at overføre værdi til to slalompinde.
Fase 2: at flytte/vinkle pindene mere.

Fase 0:

Jeg har shapet flere tricks/ting med Smarty fra dag 1 af; men nogle ting er også indlært ved "lokning/godbidshånd/legetøjsfølgning" f.eks. sit og dæk. Nå, men hun er egentlig en ok shaping-hund. Hun forstår at hun udløser klik/belønning ved sin adfærd. Hun giver heller ikke op, når den adfærd hun udviser ikke er den ønskede. Men har hun decideret lært at fejle? Jeg prøvede at indlære en ny adfærd med 100% shaping: at gå rundt bagom mig med uret. Hun fejlede så godt som overhovedet ikke. Hun fattede det vældig hurtigt, og jeg havde held med kun at klikke mens hun var i bevægelse, så der blev aldrig stilstand ved et punkt på "ruten". Hun mistede ikke modet over at nogle af hendes yndlingstricks ikke blev belønnet: jeg fik piruet på piruet, den ene og den anden vej :-)

Jeg var ikke sikker på at hun havde lært at fejle, men det kløede i mig for at komme i gang med 2x2, så jeg besluttede mig for at prøve. Hvis det viste sig at give problemer, kunne jeg vel holde en pause og gøre mere ud "at fejle" væk fra 2x2.

Fase 1:

Allerførste forsøg gik som smurt. Det havde jeg egentlig også forventet. Smarty gik straks ind mellem pindene. Runden endte med 7 rigtige på 9 forsøg.

Næste runde gik knap så godt. Jeg havde (og har stadig) store problemer med at få hende til at gå på min højre side (og vi træner ellers både pladsgang på venstre og højre side, så hun kan da ikke være blevet helt hjernevasket). 7 rigtige på 12 forsøg. Kun 1 rigtig på højre side, for jeg kunne ikke overholde reglerne om ikke at ændre noget. Mand, jeg fandt jo straks på en undskyldning om at hun ikke havde nok forståelse af målet, og at det skulle på plads med højere succesrate inden jeg ændrede kriterier i form af højre handling. Hmmmm.... Har jeg allerede skabt et problem for mig selv?

Næste runde var et par dage senere. Jeg venstrehandlede udelukkende i tråd med min (måske fejlagtige) tankegang. Men succesraten var høj som resultat: 8 rigtige på 9 forsøg.

Fase 2:

Se se, i skrivende stund tænker jeg, at ved en direkte sammenligning med Susan Garrett på DVD'en har jeg faktisk ikke opfyldt kriterierne for at gå til fase 2; for jeg har ikke højrehandlet! Nå, men det havde jeg glemt at hun gjorde i mellemtiden. Viser bare hvor vigtigt det er at se på DVD'en undervejs: man kan ikke altid huske det man tror man kan.

I fjerde træningsrunde lagde Smarty ud med høj succesrate (4 ud af 4). Jeg besluttede at vinkle/flytte pindene, da jeg kunne huske at Susan Garrett fremhævede vigtigheden af at gå hurtigt væk fra helt åben "port". Bang! Total fiasko. Vi taler 2 rigtige ud af 10 forsøg. Og første rigtige var i 7. forsøg. Og ja, Smarty viste usikkerhed, synes jeg. Men hendes dumme ejer fik også brugt den helt forkerte lyd. Da hun fejlede for fjerde gang (gik hele tiden bare rundt om pindene), sagde jeg "Ahah". Hallo!!! Hvor dumt! Det er nemlig min "forbudt-for-små-hunde" lyd. Årh, jeg kunne sparke mig selv bagi. Og for det ikke skal være løgn, så fik jeg brugt den hele to gange, før jeg fik styr på mig selv. Bande, svovle. Smarty blev så forvirret... med rette! Stakkels Smarty. Jeg skyndte mig at slutte da det lykkedes anden gang, for jeg havde svært ved at styre min frustration over min egen dumhed. Det var måske det der gjorde Smarty mest usikker... Åh, sheltier kan være så følsomme, når det gælder deres ejers sindelag... Det er både deres styrke og deres svaghed.

Det gode ved hændelsen var, at det fik mig til at se de første kapitler af DVD'en igen. Og her opdagede jeg at hun skifter mellem højre og venstre helt fra starten af.

Næste morgen skyndte jeg mig ud for at prøve igen, inden den foregående dag satte sig for godt fast. Pyh, heldigvis viste hun sig at være back on form. 3 rigtige ud af 4 fra venstre. 2 rigtige ud af 5 fra højre. Det var en sejr oven på dagen før. Og det var altså stadig med pinden placeret i vinkel kl. 2 og kl. 8 i forhold til belønningslinjen. Juhu! Tak for det. Jeg var meget lettet.

Nu tænker jeg at jeg vel må have højre side op i niveau før jeg tilføjer næste sæt pinde. 85% succes før kriterier ændres siger tommelfingerreglen.

Tanker om 2x2 slalom

Jeg ved ikke om jeg selv får lyst til at konkurrere igen, men jeg synes stadig det er sjovt at træne med hundene. Det giver et bånd af særlig karakter, når man træner med sin hund.

Siden lanceringen af Susan Garrett's DVD om hendes 2x2 metode til indlæring af slalom, har jeg spekuleret over denne. Det tiltaler mig meget at metoden bygger på shaping og på at hunden tænker og dermed formentlig rent faktisk lærer at forstå slalomøvelsen. Og promoveringsklippet inspirerer mig meget. Jeg har googlet 2x2 og fundet en masse videodagbøger af folk der træner 2x2. Nogle med større held end andre, så vidt jeg kan se :-)

Nu har jeg så haft lejlighed til at gennemse hele DVD'en flere gange. Jeg kan stadig se de store plusser, men jeg lurer altså noget på især to ting: fart og selvtillid.

Fart: Jeg stiller mig lidt tvivlende over for om det er nemt at få en rigtig hurtig hund med denne metode. Allé-metoden har fungeret upåklageligt for mig, og jeg synes heller ikke det var svært at få kanongode indgange fra alle vinkler. Det var bare et spørgsmål om at man trænede det, og jeg trænede det netop også fra starten ligesom i 2x2 metoden; altså mens alléen var åben. På den anden side, så vises der mange forskellige racer på DVD'en, alle hurtige i slalom og tilsyneladende trænet efter 2x2. What is a girl to think?

For nylig har jeg så læst dette indlæg på hendes blog hvor hun lister nogle typiske fejl under indlæring af 2x2. Punkt 2 på listen handler netop om fart: at man skal huske at sætte krav om fart i udførelsen, når hunden først har forstået at pindene har værdi (som hun kalder det). Altså med andre ord shape fart. Ok, men vil jeg have øje for små forbedringer i fart, hvis nu det kun er små forbedringer jeg bliver tilbudt?

Selvtillid: Dette er nok min største bekymring umiddelbart. Susan Garrett går ind for at lade hunden fejle, og gerne flere gange i træk, uden at man må ændre noget. (ok, det er lidt simplificeret, men alligevel). Jeg har altid opereret efter Tina Chesters devise om at bygge på succes og ikke rette eller bremse hunden under indlæring; at altid lade hunden tro den er verdens bedste. At dette giver en hund med stor drive og fart. Jeg tænker ikke mindst på raceforskelle i denne forbindelse. Susan Garrett har godt nok også haft små terriere,men det er primært hendes border collier hun løber med. Border collien er i mine øjne speciel mht arbejdsiver: den bliver ved til den får kraftigt at vide den skal holde op. Sådan er de fleste sheltier ikke helt. Jeg ville nok mere sige at de bliver ved så længe de er glade, og sheltien er glad når dens ejer er glad.

Nå, men jeg synes alligevel Susan Garrett udtaler sig fornuftigt om fænomenet at fejle. Hun siger, at det handler om at hunden har lært at fejle uden at give op eller miste modet. Og hun anbefaler at man lærer hunden det ved at shape en eller anden adfærd, man ikke har decideret brug for. Altså ikke blande det sammen med indlæringen af slalom, som gerne skal ende med at være noget hunden udfører hurtigt med stor iver.

Tanken om at ens hund kan lære at fejle uden at miste modet tiltaler mig meget.

Kort sagt, på trods af mine forbehold har jeg valgt at afprøve metoden. I næste indlæg vil jeg skrive lidt om mine oplevelser i opstartsfasen.

Smarty 1 år

4. juli 2009 fyldte Smarty 1 år. Her er et lille slideshow af fotos taget 9. juli:

Hun har desværre netop smidt sin unghundepels, men det er jo hvad der sker. Og al sommer saltvandsbadningen har vist sat sig sine spor på alle mine hundes sorte pels... den ser mig lidt aubergine ud i skæret. Heldigvis er hun min super smarte lille sheltie med og uden god pels ;-)

Her er hun (i midten) sammen med sin mor (til højre) og sin mormor (til venstre). Desværre kunne jeg ikke få fire generationer. Oldemor døde jo i maj kort før sin 16-års fødselsdag.

2 x Shetla til VM

En opdrætters drøm... (ikke mindst når man selv er tidligere landsholdsdeltager)

To af mine skal til Østrig og kæmpe for Danmark til VM i agility!!!

Det er så stort. Jeg kan dårligt beskrive det.
Jeg er jo ikke just masseproducent med mine fem kuld til dato.

Med risiko for at lyde som en skuespiller ved Oscar-uddelingen må jeg lige sige: Stor tak går til Bianca Rosenkilde, som opdrættede min stamtæve Ronja (Zarvo's Reason to Rejoice). Stor tak går til mine forældre for deres altid beredvillige hjælp med at passe hunde. Største tak for netop denne oplevelse går til Jesper Kjær og Gitte Hoffmeister som ejer, træner og handler "mine" to landsholdshunde og kuldsøstre, Emsi og Zinnia.

Hephep!!

Endnu et championat!

I midsommer-weekenden sikrede Jesper og Emsi sig deres trejde agility-certifikat, dermed blev Emsi agilitychampion.

DKAGCH DKSPCH

Shetla's Emsi at Equinox

Jeg takker Jesper for hans træning og handling af Emsi, og jeg ønsker ham stort tillykke med de velfortjente resultater.

Jeg synes Emsi har en suveræn timing sådan at følge solhverv. Hun er nemlig fra et kuld født ved forårsjævndøgn. Heraf "Equinox" i kuldets stambogsnavne.

Se mere om Jesper og Emsi på Sims Saints

Ny DKSPCH

Søndag 31. maj 2009 blev Zinnia dansk springchampion og dermed også svensk, da hun tidligere har vundet cert i Sverige.

Dagen blev afsluttet med at hun sandelig også sejrede i finalen til Kingsmoor Cup. Forrygende!

Zinnia kan nu smykke sig med titlerne:

DKAGCH DKSPCH SAg(Hopp)CH Shetla's Ezinnia et Equinox

Hele Kennel Shetla ønsker stort tillykke! Som opdrætter er jeg både glad og stolt.

Læs mere på Gittes blog. Jeg har ikke villet skrive før nu, da jeg syntes Gitte skulle have lov selv at prale først, men det var svært at vente :-)

Shetla-tøserne samlet

Idag ville Ronja være fyldt 16 år!!!
Jeg mindes hende med dette billede af hendes hundefamilie.

Kristi Himmelfartsdag var tøserne samlet; mine fem sorte og mors Rea. Her sidder de sammen på bænken i mine forældres have nær Ronjas grav.

Fra venstre: Rea (14 år), Rina (4 år), Chaya (5 år), Etzi (4 år), Smarty (10 mdr) og Breezy (10½ år).

Nu har vi kun "hjemmelavede" tilbage:
Shetla's Aurelia All Gold
Shetla's Erina at Equinox
Shetla's Cha-Cha Chaya
Shetla's Etzi at Equinox
Shetla's Smartypants
Shetla's Boisterous Breeze

Farvel til Ronja

LP1 LP2 BRGPR DKAGCH

Zarvo's Reason to Rejoice

1. juni 1993 - 10. maj 2009

Oldemor, bedstemor og mor Ronja har forladt os. På en lille gåtur søndag formiddag sammen med Breezy fik hun pludselig åndenød. Få minutter senere lå hun ned med blå tunge og gradvist hvidere gummer. Men vi måtte alligevel have hjælp hos dyrlægen, for hun nægtede at opgive og hendes hjerte fortsatte også kampen.

Nu ligger hun begravet hjemme i mine forældres have sammen med Trixie, Tanja, Tosca, Tilda og Luna.

Mere magter jeg ikke at skrive lige nu. Men her et par billeder mere, også taget med et dårligt mobilkamera.

Ovenfor: mine egne efterkommere efter Ronja omkring og på hendes grav.
Nedenfor: barnebarnet Rina og oldebarnet Smarty snuser til tulipanen på Ronjas grav.

3g'ernes sidste skoledag

I dag er det 3g'ernes sidste skoledag og kl 15.30 blev eksamensplanerne offentliggjort i skolens hyggelige højloftede kantine/aula. En både festlig og nervepirrende begivenhed.

I år havde jeg taget alle hundene med, og det vakte naturligt nok en del opmærksomhed. Ikke alle elever ved, hvor hundetosset en lærer jeg er :-)

Jeg prøver at benytte mig af enhver lejlighed til at give mine hunde anderledes oplevelser. Dagens klarede de med bravour. Etzi og Breezy var helt i deres es med al den positive opmærksomhed. De kan bare ikke få nok. De andre forholdt sig mere roligt. Jeg var selvfølgelig mest spændt på lille Smarty, der stadig er ung med sine 10 måneder, men jeg kunne slet ikke mærke hendes unge alder og uerfarenhed. Da hun konstaterede, at vi ikke skulle lave noget særligt, lagde hun sig ned midt mellem alle benene og lå bare og kiggede. Til gengæld kunne jeg godt mærke at hun ikke er "smart" til at gå i snor. Hun viklede sig ind i bordben, menneskeben og gadeskilte. Det var meget tydeligt at hun til daglig mest går uden snor.



Bagefter gik vi min yndlingstur i smukke Maribo. Jeg kan varmt anbefale at gå på opdagelse mellem de små huse i Maribos kringelkrogede gamle bydel, ned til Domkirken og langs søen over til restauranten Bangs Have.



Jeg tror hundene fik lavet positiv propaganda for racen.. og for hunde i det hele taget... i dag. Jeg var i hvert fald selv stolt af dem. Godt nok blæser det noget, men det er også solrigt, så vi mødte mange mennesker. Og folk var vist i forårshumør, for hver eneste kommenterede hundene: pæne damer i moden alder, skolepiger, småbørns forældre, joggere, og endda to unge knejte på knallert. Lutter positive oplevelser for hundene, der blev snakket og kælet med. Ikke mindst godt at få lejlighed til at være tæt på knallerter, der lige var kommet kørende. Noget hundene i øvrigt tog fuldstændig afslappet; hvilket jeg ikke ville forvente hver gang, så måske var hundene også i forårshumør.

Jeg fik nu også en enkelt lejlighed til at ærgre mig over, at ikke alle mennesker bærer sig lige klogt ad. Jeg tror i hvert fald ikke, at det er smart at en forælder selv siger "Uh, hjælp", når deres barn for første gang oplever en hund på nært hold. Jeg vil mene, det var bedre at vise ro og glæde selv, hvis man ønsker at ens barn ikke skal blive bange. Og hvorfor overhovedet sige sådan, når man står ved siden af en helt rolig lille hund, der på ingen måde maser på for at komme tættere på ?? Én kan godt undre sig engang i mellem.... Sidste sætning skal siges på godt gammelt midtsjællandsk for rigtig at få betydningen med ;-)

Agilitykonkurrencer i Fredericia

De to fantastiske tøser fra mit E-kuld har været på banen igen. Jeg er selvfølgelig superstolt af dem og takker deres dygtige ejer-handlere for de fornemme præstationer.

Zinnia og Emsi vandt begge to certifikat i agility i weekenden. Det er Emsis første og Zinnias andet. Tøserne klarede sig også formiddabelt i flere andre klasser. Det er skønt som opdrætter at få sms'er med den slags dejlige beskeder.

Stort tillykke - og varm tak for at I altid tænker på at dele nyheder med mig!

Ergos hvalpe - 1 uge

Her ligger de så, Ergos seneste unger. Fine hvide kraver, aldeles bedårende og nu 1 uge gamle. Tillykke til Kennel Sims Saints!

Zinnia med sejrsrosetten

Her sidder hun så med sit certifikat og sin roset. Hun ser noget så sød ud. Hvor er det et godt billede, Gitte dér har taget. Det blev jeg nødt til at vise på min blog også. Jeg synes det ser ud som om Zinnia selv ved at hun har været dygtig. Klog hund!

Video af Zinnias sejr i SP3 ved Gåsahoppet 2009:


På Gittes blog kan der nu læses om deres tur til Sverige.

Zinnia har vundet svensk cert!

Gitte & Zinnia har ført sig frem hinsidan: SPÅ nr 2, AGÅ nr 3 og SP3 nr 1!
Jamen, er det da ikke bare flot?! Jeg kan kun klappe og ønske Gitte stort tillykke med resultaterne, der blev opnået i skarp konkurrence.

Jeg er sikker på, der kommer mere detaljeret information på Gittes egen blog inden længe. Jeg måtte bare anerkende hendes præstation ved straks at skrive om det her. Jeg ved jo hvor meget arbejde, der skal lægges i at få en så god agilityhund.

Ergo nu far til femten!

Der er kommet resultat af Ergo og Buggys lille udflugt i buskene.

Shetla's Ergo at Equinox blev far for fjerde gang 8. april. Jeg havde håbet, at jeg kunne skrive 4x4 som overskrift til dette kuld, men det blev altså "kun" til tre hvalpe denne gang. Senere er jeg så kommet på den nye overskrift til dette indlæg, så jeg alligevel får mit lille spil på f-f :-)

Det blev til en tricolour han, en tricolour tæve og en zobel han. Alle med hvide kraver. Mor er Buggy, ejet af Kennel Sims Saints, Henriette & Jesper, der også ejer DKSPCH Shetla's Emsi at Equinox. Alle tre hvalpe er reserveret.

På billedet ses søde mor Buggy med sine nyfødte små.

DSSK jubilæumsudstilling

Lørdag 21. marts havde Sheltieklubben jubilæumsudstilling. Det er 15 år siden klubben blev selvstændig og holdt sin helt egen udstilling. Før var vi Dansk Collie og Shetland Sheepdog Klub (DCSK).

Lørdag 21. marts var også E-kuldets fødselsdag. Selv var jeg i Dublin med arbejdet, så jeg kunne ikke deltage. Men Ergo var tilmeldt, og han er i god pels, så jeg var spændt på hvad Malcolm Hart ville synes om ham.

Tina (Ergos ejer) må have vist ham godt, for Ergo har fået en særdeles flot kritik. Han endte med at vinde åben klasse og blive nr 2 i bedste han. Altså én fra certifikatet. Herligt! Jeg er stolt af at have opdrættet ham.

Emsis finaleløb

Som faste læsere af min blog nok har en svag fornemmelse af (høhø), vandt to af mine "hvalpe" finalen ved Vilhelmsborg Cup i søndags. Zinnias løb kan ses i et tidligere indlæg.
Her er så lillesøster, DKSPCH Shetla's Emsi at Equinox:



Og ja, opdrætteren (mig) er stadig helt flyvende over dem :-)
Det er søreme et par dygtige handlere jeg har fået som hvalpekøbere.

Zoomin' Zinnia at the weekend

Here's a video of Gitte & Zinnia winning the jumpers class 3 the day before the two Shetla sisters had their double victory in the finals:

Gitte & Zinnia were even faster than the standard dogs in a couple of the runs they won this weekend. This particular run was only 3 tenths of a second from the winning bc in large class (and he is good one). What an amazing accomplishment!

Another class 3 win:


For katten da I løber godt, Gitte!!

Dobbeltsejr i Vilhelmsborg Cup!!!

Jeg sidder her i min sofa en stille gråvejrssøndag og skriver om mit besøg hos Kennel Zarvo i går... ind bipper en sms fra Jesper Kjær: "Hvem tror du vandt finalen til Vilhelmsborg Cup?". Jesper ejer Shetla's Emsi at Equinox som lige er vendt tilbage til agilitybanerne efter en hvalpe-orlov. Jeg nåede akkurat lige at svare tillykke... ind bippede endnu en sms... denne gang fra Gitte Hoffmeister med præcis samme besked! Øh??? Jo, knageme... også Shetla's Ezinnia at Equinox.

En stor dag for mit opdræt! Jesper & Emsi vandt finalen i lille klasse og Gitte & Zinnia vandt i mellemklassen.

The stuff of dreams!!! Two victories in the finals at Vilhelmsborg Agility Cup on the same day. What a day! These two girls are from Breezy's second and final litter. My miracle litter of six, all amazing shelties. I am so proud of that litter, and they all have the best homes a breeder could wish for! How blessed I am!

Here's video of Gitte & Zinnia winning the finals:


Et nyere indlæg har video af Emsi i finalen.

Besøg hos Kennel Zarvo

Lørdag var jeg på besøg hos Bianca Rosenkilde (Zarvo Shelties). Jeg var især nysgerrig efter at se hendes fem unghunde. De fire af dem er importer fra henholdsvis USA og Canada. Her er et lille slideshow af fotos af disse fem unghunde:

Det var et særdeles hyggeligt besøg i dejligt forårsvejr. Bianca bød ovenikøbet på lækker hjemmelavet rejesalat. Mums, har aldrig smagt bedre.

Jeg synes rigtig godt om de nye importer. Cooper, Mic og Gucci er mere moderate amerikanere end Bianca ellers har beskæftiget sig med i de senere år. Cooper og Mic er vist lidt for moderate til helt at være hanhund nok for Bianca selv :-)

Jeg synes de har mange af de kvaliteter jeg netop holder af de amerikanske linjer for, og uden at de havde tunge hoveder. Især Coopers hoved synes jeg er flot kileformet og rent i linjerne uden nogen grovhed. Og så er han smuk i farven også.

Gucci er noget så nuttet. Og Mic er en uimodståelig charmetrold. Jeg synes Bianca har været heldig med dem allesammen. De burde kunne bidrage godt i hendes avlsarbejde.

Billederne i slideshowet kan ses i større udgave ved at klikke for at gå til selve albummet.

Ergos hvalpe

Ergos seneste kuld hvalpe er lige blevet 8 uger (på billederne her er de 45 dage). De er ligesom kuld nr 2 født hos Kennel Ahl. Hvalpenes mor er den smukke championtæve Ahl's Frække Frida.

Der kan ses enkeltbilleder af hver hvalp på Ergos egen blog.

Her er lige et ekstra foto af den eneste tricolour i kuldet. Et pletskud, som jeg ikke kunne stå for :-)

Og den dejlige zoble søster her kommer søreme til at hedde Ronja ligesom sin oldemor. Pudsigt, ik'?!

Spring is here!!!

I lørdags hørte og så jeg lærken for første gang i år. I dag nød hundene og jeg eftermiddagssolen i haven efter at have gået skovtur i regnvejr om morgenen.

På billedet øverst ses Rina ved havedammen omgivet af krokus, erantis og vintergækker. Påskeliljernes spæde blade kan også ses. Hvis man ser nøje efter, kan man på Rinas forben se spor af at dagen ikke var ren forårsidyl. Tre af mine lam fra sidste år måtte lade livet, og hundene fik som altid glæde af slagtningen, som det ses på billederne af Etzi nedenfor og Breezy her til højre.

Smarty update

Shetla's Smartypants (Smarty) er kommet til at se næsten voksen ud. Hun er lige blevet 8 måneder. Pelsmæssigt kan man selvfølgelig stadig godt se at hun er en hvalp. Hun måler lige knapt 38 cm. Jeg er overordenligt tilfreds med hendes bygning og arbejdsglæde.

Hun er også lynhurtig; men mine hunde træner jo også deres kondition og fart meget ihærdigt og på egen hånd... Dels langs stranden, men ikke mindst langs hækken. De tænder i den grad på at løbe om kap med forbipasserende og med hinanden. Hjemme i haven kan de godt virke temmelig vilde i hovedet. Hvis man ikke har set dem andet end når man kører forbi, så vil man nok mene at de er fuldstændig ude af kontrol... og måske endda uden for pædagogisk rækkevidde :-)

Noget af det bedste de ved er at få mit "okay" til at lave en fælles spurt. Fuld turbo flere hundrede meter. Før jeg fik Breezy havde jeg kun "klistre"-sheltier, der skulle trænes til at forlade min side; men hej ho, jeg skal love for at hendes "frihedsgen" slår stærkt igennem. Hendes søn Ergo som ikke bor i min flok, løber også gerne flere hundrede meter derudaf og det helt alene uden flokkammerater.

Nyfødte trillinger!

Årets lam

Det er på høje tid at opdatere bloggen, og årets lam skal vel også vises frem inden de allesammen er blevet store.

Her ses yngste-pigen Karla. Det mest mærkeligt tegnede lam jeg endnu har set :-)

Helt nemt var det nu ikke at fotografere i år, for nu er der kommet en linselus i stalden... missekatten Pinto. Han kravler op på indhegningerne og møver sig frem til sikker opmærksomhed. Det er måske ikke helt fair at kalde ham en linselus, for det handler mere om kæl end om at blive foreviget :-)



Det er også på denne tid af året, at fårene gerne bryder ud af folden et par gange. Græsset inde i folden er nemlig kedeligt og kort; mens tingene faktisk er grønnere på den anden side... Her er der nemlig en mark med spæd vinterhvede eller -rug (jeg kan ikke se forskel på nuværende tidspunkt). Manner, hvor er jeg glad for at have fårehunde på denne tid. Breezy får som flokfører og min første hyrdepartner selvfølgelig hvervet at hjælpe mig med at få fårene ind i folden igen. Jeg slipper for at løbe rundt i den våde muld selv, og Breezy får lov at lave det hun elsker allermest: ægte arbejde, ikke "bare" træning. Som de siger i reklamerne: en win-win situation.

Breezy er min mest erfarne hyrdepartner, og jeg kan trygt stole på at hun lytter og giver drægtige får og små lam en fornuftig blid behandling.

Chaya 5 år

Shetla's Cha-Cha Chaya har fødselsdag. Jeg kan slet ikke forstå at den lille tøs fylder 5 år. Du godeste hvor tiden flyver.

Samme dag bliver hendes bedstemor Ronja 15 år og 9 måneder. Med hende tæller jeg virkelig hver eneste dag som en gave. De seneste måneder er jeg begyndt at egentlig kunne mærke hendes alder. Hun vil/kan ikke altid tygge de sædvanlige kødben (mine hunde spiser BARF, dvs hovedingrediensen i deres kost er rå kødfulde ben). Hun tager dem, men hun levner stumper eller forsøger at begrave dem i sit tæppe. Jeg har derfor indkøbt mere hakket BARF-mad, så hun ikke bliver for tynd. Gåturene klarer hun stadig på lige fod med resten af familien. Og hun nyder det.

Det Ronja ikke rigtig kan klare mere er at træne så meget. Hun bliver nemlig så overstadig og dermed hurtigt træt. Jeg prøver at kompensere ved at hun får noget anderledes positiv særbehandling. Hun kommer alene med ud til enden af indkørslen og tømmer postkassen, og det gør jeg et meget stort nummer ud af. Jeg tror det virker. Hun ser meget stolt ud, synes jeg. Jeg er ved at knibe en tåre, når hun laver sine små rejehop af glæde. Jeg har usigelig stor glæde af hende. Hun er fortsæt åndsfrisk og opmærksom.

Tagged!

I have been tagged by Berit, Bernadette and Bente. The three Bs :-)

The fifth photo in the fifth file om my stationary pc was this childhood pic of me and my pet chicken Esmeralda. Ever the animal lover, eh?! This was when I lived in Devon with my parents. No dogs, so naturally I had to find a substitute :-)

Lovely Esme followed me round the garden like a dog. And she was very smart.

If you think I look a little wild... you are right! My mother was in total despair over my unruly appearance at this time. What I loved was being outdoors all day and every day. I will never forget this period of my life. We lived in a village on the edge of Dartmoor. Absolutely fantastic playground for a child like me.

Er det magi??? Ergo igen far til fire!

Gad vide om jeg har fortryllet Ergo med det blogindlæg jeg i sin tid skrev, da han blev far for første gang????

I hvert fald så er han indtil videre blevet far til fire hver gang :-)

Til venstre ses en af hans sønner fra kuld nr 2. Er han ikke bare bedårende?

Seneste kuld er født hos Kennel Ahl onsdag 14. januar 2009: 1 han og 3 tæver. Mor er Frida, som også er mormor til søde Qavi på billedet.

Se farver og vægte på Tinas blog (Ergos ejer).

Med sit første kuld viste Ergo, at han efter al sandsynlighed er genetisk fri for CEA, idet alle 4 hvalpe blev lyst fri på trods af en mor med CRD. Han ser også ud til at give sit dejlige udadvendte sind og sine flotte tegninger ret godt videre. Jeg er knageme ganske stolt af at have opdrættet dejlige Ergo.