Lille luftetur

Lille Selma er tilbage i flokken på ferie nogle dage. Her går jeg tur på diget med hele banden. Den "klistrede" er Smarty. Hun elsker at gå fri ved fod. Hvis jeg ikke roser på den ene side, så prøver hun den anden side. Ja, det er sådan set mere hende, der har trænet mig i denne disciplin.



Nedenfor er vi nået hen til et sted på diget, hvor der er et lille stykke strand. Her får hundene lov at bade. Det er noget de kan lide. Her er dog meget lavvandet, så rigtigt svømme bliver det ikke til.



I tilfælde af at nogen skulle blive forargede over at jeg går på diget med løse hunde, vil jeg gerne påpege, at de kun på min udtrykte tilladelse forlader toppen af diget. Ellers går de udelukkende i hjulsporet på toppen ligesom jeg selv gør. De forstyrrer således ikke dyrelivet mere end hvis de var i snor. Vi bader heller ikke her i ynglesæsonen. Da kører jeg til de rigtige strande ved Rødbyhavn, når vi skal bade.

Jeg går meget op i at tage mest muligt hensyn til det vilde dyreliv, som jeg er så heldig at have rigtig meget af her hvor jeg bor.

Den sidste søde ventetid

Ovenfor ligger lille Trille-Rille med sin pænt fyldige mave. Se, hvor fint hormonerne har sørget for at få mælkebaren fri for pels, så de kommende hvalpe kan komme frem. Moder Natur er sandelig viseligt indrettet!

Rina virker til at have det strålende. Hun er bare glad. Hun spiser som et tærskeværk, hun sover, hun er ekstremt kælesyg, og hun udvider hundenes jordhule under trætrappen ude i haven. Trangen til at grave jordhule er instinktiv hos drægtige tæver. Alle mine har i hvert fald altid gjort det, og jeg lader dem få afløb for deres lyster. Indtil videre har det ikke været noget problem at få dem til at føde indendøre alligevel ;-)

Jeg går og venter i spænding: Hvor mange kommer der? Hvad køn har de? Hvordan er de tegnet? Det er jo det, jeg kan se i første omgang. Senere kommer personlighederne og arbejdsegenskaberne.

Det ene øjeblik synes jeg Rina ser stormægtig ud og tænker, at der må da være et kuld af pæn størrelse i hende. Det næste øjeblik synes jeg, hun ikke ser ud af noget som helst, og at jeg nok skal være heldig hvis der kommer mere end én. Det er ikke sådan med den sidste ventetid.

De andre hunde tager det anderledes roligt: til venstre er det Smarty der deler hundepude med mormor Breezy, og nedenfor er det Etzi og Chaya i den ene sofa.

Update

Og så gik Nanna i stå med træningen....
Det har intet med metoden eller mine resultater at gøre. Jeg holdt bare op med at prioritere træningen, og så gik dagene.

Vi har gået mange dejlige ture og trænet tricks, men agility er det ikke blevet til med hundene. Til gengæld har jeg gjort comeback som dommer d. 8. august, hvor jeg dømte de åbne klasser med DM-udtagelse i Nykøbing. Det var en varm og hård, men også dejlig dag. Det er den mængde agility de sidste 4 uger har budt på for mig :-)

2x2 slalom, fase 5...

Et par dages pause med træningen indtil 19/7. Her placerede jeg så igen pindene et nyt sted i haven.



Træningsrunde 10 med Smarty = 3-4 minutter.

Startede med et sæt pinde og lige på for at etablere belønningslinjen. 1 af 1 højre og venstre.

105 grader tilgang; 1 af 1 højre og venstre.

130 grader tilgang; 3 af 5 venstre og 2 af 2 højre. Hendes fejl bestod begge gang i at hun gik ind bagfra istedet. Har jeg mon ikke etableret belønningslinjen godt nok, før jeg satte vinkler på.

Nå, men det superpositive ved fejltagelserne var at se, at hun slet ikke viste tegn på nedsat motivation. Og hendes fart frem til pindene tror jeg også er fin for fasen. Hun løber frem i let galop.

Jeg besluttede at sætte næste sæt pinde op og se hvordan det gik.

Det blev en stor succes. Seks 100 % rigtige forsøg med en meget let tøven mellem de to sæt pinde (9 fodslængders afstand mellem de to sæt pinde): lige på + 100 grader + løbende fører.

2x2 slalom, fase 3-5

Spørgsmål fra sidst: min bevægelse + hundens fart.

Bevægelse: I følge den workbook der følger med på DVD'en, så er det først i fase 4, at fører skal veksle mellem at stå stille og løbe.

Fart: Jeg tolker SG som at det er når det begynder at ligne en slalombevægelse, at det er vigtigt hurtigt at også stille krav til fart. Hun siger nemlig at en af fordelene ved 2x2-metoden er, at hunden ikke lærer at styrte afsted hovedløst ved synet af slalompinde (modsat allé-metoden; hendes mening, ikke min). Altså tror jeg det er fint, at Smarty løber hen til pindene i et moderat tempo på nuværende stadie.

-------

Tirsdag eftermiddag og aften tilbragte vi hos min veninde Helle og hendes golden retriever Holly. Her fik jeg så lejlighed til at træne et nyt sted. Jeg var lidt spændt, men der var ingen forskel.

Træningsrunde 8 med Smarty = 2-3 minutter
Venstre: 3 af 5 rigtige. Op til 120 grader.
Højre: 4 af 5 rigtige. Op til 120 grader.
Belønning = sok.

Træningsrunde 4 med Etzi = 2-3 minutter
Venstre; 3 af 3 rigtige. Op til 110 grader.
Højre: 3 af 3 rigtige. Op til 110 grader.
Belønning = lammeslag i tern.

Næste sæt pinde blev sat op ca 10 fodslængder efter det første.
Jeg gik med forbi første sæt ved siden af/ lidt bag Etzi.

Første forsøg: jeg belønnede første sæt. Derefter belønnede jeg kun efter andet sæt.
Venstre: 3 af 4 rigtige. Op til 100 grader.
Højre: 4 af 4 rigtige. Op til 100 grader.

Etzi standsede hver gang mellem sæt 1 og 2. Set i bakspejlet skulle jeg måske ikke have belønnet første forsøg efter sæt 1. Nå, men jeg ventede på, at Etzi selv søgte videre til sæt 2. Det lykkedes fint med kun en fejl, men som sagt så stoppede hun mellem de to sæt hver gang, inden hun valgte at fortsætte gennem andet sæt.

Træningsrunde 9 med Smarty = 1½ minut
Hjemme i haven, men ny placering af pinde. Stadig kun 1 sæt pinde.
Venstre: 4 af 6 rigtige. Op til 110 grader.
Højre: 4 af 4 rigtige. Op til 130 grader.
Belønning = "nyt" køkkenrullerør.

-------

Der er stor forskel på hvor hurtigt jeg er gået frem med Etzi og Smarty. Etzi er allerede i fjerde runde på 2 sæt. Smarty er kun lige nået til at jeg, hvis hun starter med god nok succesrate i runde 10, vil tilføje sæt 2.

Etzi har selvfølgelig også trænet meget mere agility, og hun er 3 år ældre.

2x2 slalom, fase 2-3

Dette indlæg er ret detaljeret mht. antal forsøg, vinkler og belønning. Det skal nemlig også fungere som min egen træningslog. Muligvis ikke en prut interessant for andre; men jeg tænkte jeg lige så godt kunne dele det som holde det privat, i tilfælde af at nogen skulle finde på at læse med.

Fase 2: pinde kl. 2 og kl. 8
Fase 3: arbejde med vinkler på indgange/tilgange

Fase 2-3 fortsat: (se foregående indlæg)

Træningsrunde 5 med Smarty = ca. 2 minutter.
Denne gang fik jeg faktisk ikke nøje talt i forhold til hver side. Jeg konstaterede kun at der faktisk var flere succeser fra højre end venstre denne gang. Tænk hvad ens eget fokus kan gøre :-)
8 rigtige på 12 forsøg. Pindene står fortsat kl 2 og kl 8. Smarty viste ingen synlige tegn på usikkerhed i forbindelse med sine ubelønnede forsøg. Jeg sagde heller ikke et eneste pip, der kunne tolkes som mishag. Jeg kaldte hende bare retur til at gøre et nyt forsøg fra samme sted.
Vi fik trænet tilgang med op til ca. 110 grader fra hver side. So far so good.

Mon jeg skal begynde at kræve mere end trav allerede? Har hun forstået det godt nok til at jeg kan stille dette krav og dermed ikke belønne korrekt indgang hvis med for lav hastighed? Betyder min egen afstand til pindene mon noget for hendes hastighed?

Træningsrunde 2 med Etzi = ca. 1½ minut.
Etzi har haft en runde på fase 1 for fem dage siden. Det fattede hun jo bare fluks. Så jeg satsede og tog hende direkte på fase 2 i runde 2 uden at begynde runden i fase 1. Det voldte heldigvis ingen problemer. Vi fik vinkler fra højre og venstre på op til ca. 110 grader ligesom Smarty. I modsætning til Smarty har Etzi større tendens til at løbe i galop mod pindene, men hun har heller ikke haft så mange fejloplevelser (egne eller mine; se foregående indlæg). Etzi har desuden trænet slalom på et par kurser, hvor der blev brugt buer til at vise vejen. Det blev hun ret ferm til, men jeg har ikke selv buer og metoden tiltaler mig ikke rigtig. Men hun kan udmærket forbinde pindene med noget positivt af denne grund, hvilket måske hjælper hende nu.

Næste dag:
Træningsrunde 6 med Smarty = ca. 3 minutter (inkl. leg som belønning)
Venstre: 5 af 5 rigtige. Op til 100 grader
Højre: 5 af 7 rigtige. Op til 85 grader. (3 af de rigtige var lidt tøvende lige ved indgang; hun ligesom stoppede op i porten og ventede på bekræftelse i form af at belønning kom).

Jeg skriver nu forsøgene op for hver side samlet, men under træningen skifter jeg variabelt mellem venstre og højre; f.eks. venstre, højre, højre, venstre, venstre, højre, venstre osv. Jeg prøver at undgå at være forudsigelig. Og jeg står ikke i samme vinkel mere end til et rigtig forsøg. På den måde er det anderledes end da jeg trænede med allé-metoden, hvor jeg lavede mange flere gentagelser og progressionen i vinkel var helt struktureret gradvis.

Træningsrunden gik som helhed helt forrygende. Hun var helt upåvirket af sine to fejlslagne forsøg, men jeg kaldte hende også bare tilbage eller sagde højst "nej det var ikke rigtig - prøv igen" i en hel neutral stemme. Ih, hvor er jeg dygtig ;-)

Belønning var en gammel paprulle, som hun tidligere har leget med både med mig og for sig selv eller med de andre. Træningsrunden var spontan, idet jeg fik øje på paprullen i haven. Ingen klikker. Glad hund, men hun drøner ikke afsted til pindene.

Træningsrunde 7 med Smarty = 1 minut
Venstre: 3 af 3 rigtige. Op til 150 grader.
Højre: 2 af 3 rigtige. Op til ca. 115 grader.

Træningsrunde 3 med Etzi = 2 minutter
Venstre: 4 af 4 rigtige. Op til 150 grader.
Højre: 3 af 4 rigtige. Op til 100 grader.

Observation: venstre indgang går hurtigere frem end højre mht vinkling. Det er modsat af hvad jeg hidtil har oplevet med andre metoder. Der blev mine hunde først gode til højre indgange; som om de nemmere forstod at søge uden om "enden" af slalom end at ramme første port fra venstre side.

Spørgsmål/næste skridt:
Jeg står stille. Gør Susan Garrett (SG) også det hver gang i denne fase? Jeg må vist hellere lige tjekke DVD'en endnu en gang.

Jeg tror Etzi er klar til næste fase, for hendes fart er fin.
Skal Smarty op i fart før jeg sætter næste sæt pinde på?
Jeg er fortsat bekymret for farten med denne metode.

Jeg har ikke fra start af fået ført præcis frekvens for træningsrunderne. Men det foregår absolut ikke i et intensivt forløb. 1-2 runder på en dag, og der har været pauser på flere dage. Men det er ok i følge instrukserne. Det skal ikke være 12 dage i træk; hun mener det som 12 træningsdage. SG anbefaler faktisk at man ikke træner 12 dage i rap aht muskelrestituering. Dette gælder nok primært når hunden faktisk begynder at lave noget der ligner slalom.

Shetla-tøserne samlet

Idag ville Ronja være fyldt 16 år!!!
Jeg mindes hende med dette billede af hendes hundefamilie.

Kristi Himmelfartsdag var tøserne samlet; mine fem sorte og mors Rea. Her sidder de sammen på bænken i mine forældres have nær Ronjas grav.

Fra venstre: Rea (14 år), Rina (4 år), Chaya (5 år), Etzi (4 år), Smarty (10 mdr) og Breezy (10½ år).

Nu har vi kun "hjemmelavede" tilbage:
Shetla's Aurelia All Gold
Shetla's Erina at Equinox
Shetla's Cha-Cha Chaya
Shetla's Etzi at Equinox
Shetla's Smartypants
Shetla's Boisterous Breeze

3g'ernes sidste skoledag

I dag er det 3g'ernes sidste skoledag og kl 15.30 blev eksamensplanerne offentliggjort i skolens hyggelige højloftede kantine/aula. En både festlig og nervepirrende begivenhed.

I år havde jeg taget alle hundene med, og det vakte naturligt nok en del opmærksomhed. Ikke alle elever ved, hvor hundetosset en lærer jeg er :-)

Jeg prøver at benytte mig af enhver lejlighed til at give mine hunde anderledes oplevelser. Dagens klarede de med bravour. Etzi og Breezy var helt i deres es med al den positive opmærksomhed. De kan bare ikke få nok. De andre forholdt sig mere roligt. Jeg var selvfølgelig mest spændt på lille Smarty, der stadig er ung med sine 10 måneder, men jeg kunne slet ikke mærke hendes unge alder og uerfarenhed. Da hun konstaterede, at vi ikke skulle lave noget særligt, lagde hun sig ned midt mellem alle benene og lå bare og kiggede. Til gengæld kunne jeg godt mærke at hun ikke er "smart" til at gå i snor. Hun viklede sig ind i bordben, menneskeben og gadeskilte. Det var meget tydeligt at hun til daglig mest går uden snor.



Bagefter gik vi min yndlingstur i smukke Maribo. Jeg kan varmt anbefale at gå på opdagelse mellem de små huse i Maribos kringelkrogede gamle bydel, ned til Domkirken og langs søen over til restauranten Bangs Have.



Jeg tror hundene fik lavet positiv propaganda for racen.. og for hunde i det hele taget... i dag. Jeg var i hvert fald selv stolt af dem. Godt nok blæser det noget, men det er også solrigt, så vi mødte mange mennesker. Og folk var vist i forårshumør, for hver eneste kommenterede hundene: pæne damer i moden alder, skolepiger, småbørns forældre, joggere, og endda to unge knejte på knallert. Lutter positive oplevelser for hundene, der blev snakket og kælet med. Ikke mindst godt at få lejlighed til at være tæt på knallerter, der lige var kommet kørende. Noget hundene i øvrigt tog fuldstændig afslappet; hvilket jeg ikke ville forvente hver gang, så måske var hundene også i forårshumør.

Jeg fik nu også en enkelt lejlighed til at ærgre mig over, at ikke alle mennesker bærer sig lige klogt ad. Jeg tror i hvert fald ikke, at det er smart at en forælder selv siger "Uh, hjælp", når deres barn for første gang oplever en hund på nært hold. Jeg vil mene, det var bedre at vise ro og glæde selv, hvis man ønsker at ens barn ikke skal blive bange. Og hvorfor overhovedet sige sådan, når man står ved siden af en helt rolig lille hund, der på ingen måde maser på for at komme tættere på ?? Én kan godt undre sig engang i mellem.... Sidste sætning skal siges på godt gammelt midtsjællandsk for rigtig at få betydningen med ;-)

Spring is here!!!

I lørdags hørte og så jeg lærken for første gang i år. I dag nød hundene og jeg eftermiddagssolen i haven efter at have gået skovtur i regnvejr om morgenen.

På billedet øverst ses Rina ved havedammen omgivet af krokus, erantis og vintergækker. Påskeliljernes spæde blade kan også ses. Hvis man ser nøje efter, kan man på Rinas forben se spor af at dagen ikke var ren forårsidyl. Tre af mine lam fra sidste år måtte lade livet, og hundene fik som altid glæde af slagtningen, som det ses på billederne af Etzi nedenfor og Breezy her til højre.

Strandtur i strålende solskin

I dag har mine 6 sheltier og jeg været på stranden med Tina og hendes fire hunde.

Klik på foto nedenfor for at gå til albummet

Strandtur på Falster

Til børnefødselsdag

Etzi og Rina var med til børnefødselsdag i Marielyst i fredags. Jeg har ikke selv børn, så de er ikke vant til daglig omgang med børn. Jeg har selvfølgelig arbejdet på at præge dem godt i deres opvækst, men de er ualmindeligt velfungerende i menneskeforsamlinger, synes jeg. Jeg var bare så stolt af dem. De gøede ikke en eneste gang af de legende børn, og de var glade for at blive klappet og kælet. Breezy, deres mor, kan godt finde på at gø af løbende børn, så jeg værdsætter virkelig at Etzi og Rina er så nemme og afslappede sammen med børn.

Alternativ aktivering (advarsel: blodige billeder)

I dag stod den på slagtning. Tre af lammene skulle lade livet.

Græsset i min fold er i en ekstremt sørgelig forfatning, og jeg har måttet fodre med græsafklip og hø i flere dage. Men det er ikke sjovt at være herre over liv og død. Jeg prøver at trøste mig med at jeg har givet dem et godt liv, og forsøger at give dem så hurtig og nem en død som muligt. Min slagter er vældig hyggelig, så vi snakker lidt over arbejdet. Han kommer her og gør sin gerning, så i det mindste skal dyrene ikke transporteres og opleve angst pga uvant miljø.

De første fotos er af Rina. Som man nok kan se, så har hun det helt fint. Hun kastede sig fluks over Olferts hoved.

Her er så 2 gange Chaya (venstre og højre), der lidt mere beskedent nøjedes med et uldent underben. Men hun har jo formentlig heller ikke helt så meget plads til mad i maven pga hvalpe.

Og se hvor effektivt Etzi angriber sådan et lammehoved på disse tre fotos. Først Maries og siden Olferts, da hun og Rina byttede.

Og man skal skam ikke være født og opvokset som BARF-hund for at kunne klare ærterne. Se nu Ronja her, som dog med sine 15 år synes det er hårdt arbejde, der kræver pusterumspauser. Og så alt det uld man får i munden...

Tina til middag

I går kom Tina til middag. Det var superhyggeligt at "bare" være sammen uden at skulle træne eller andet hunderi. Vi gik dog en lille tur i skoven med hundene efter maden og inden aften-teen. Til venstre ses Tina i min udestue med udsigt til dam, marker og skovbryn. På bænken overfor ligger Chaya. På gulvet er det Rina og Ronja, der kan ses.
På Chaya's hjemmeside har jeg fortalt, at hun elsker at ligge i min gyngestol. Siden Etzi kom til, er der konkurrence om pladsen.
Chaya "samtaler" med Tina:
"Må jeg ikke nok slikke lidt på din tallerken? Åh, hva', se hvor sød jeg er."	"Nå, så slikker jeg lidt på dig... Må jeg så???"

Jeg ved godt, at billederne ikke alle er lige godt belyst, især det første. Men man kan da få et indtryk af udsigten og stemningen, kan man ik'?

Kan sheltier lide vand?

Mine kan i hvert fald. Se selv!

(Og så kan man jo drømme lidt om at det ikke varer så længe før badesæsonen sætter ind)

Fotos...fotos...fotos...

Jeg æælsker mit nye kamera. Jeg har selvfølgelig overhovedet ikke lært finesserne endnu; men i idiot-mode har jeg knipset nogle stykker. Her følger et lille udpluk af dagfriske fotos af tøserne. (Man kan se billederne i fuld størrelse ved at klikke på dem.)

Breezy (9½ år og flokkens majestæt):


Chaya (4 år):

Ronja (15 år om præcis en måned):

Etzi (3 år)

Rina (3 år og forhåbentlig drægtig)

For dem, der ikke måtte kende mine hunde, kan jeg lige hurtigt fortælle, at Ronja er mor til Breezy, og Breezy er mor til Chaya, Etzi og Rina.

Agilitykursus med Tina Mette

Undskyld der har været stille så længe.

I Påsken var jeg på kursus med Tina Mette Jørgensen (Chester, Genie og Ergo). Kurset skulle oprindeligt have været udendørs, men pga vejret fik Tina flyttet det til indendørs på Hasselgård. Mine tøser fik således den helt nye oplevelse af at løbe agility indendørs og på tæppe, samtidig med at være et nyt sted og blandt nye hunde.

Tina var som altid dygtig til at læse hundene og førerne, og give individuel opmærksomhed. Kurset var for begynder-hunde. Vi blev introduceret til Tinas træningsmetoder. Jeg tror, jeg vil lade det være op til Tina selv at beskrive hendes metoder detaljeret, hvis hun ønsker. Hvis jeg skal koge det sammen til et koncentrat... sådan som jeg har forstået det... handler det om at hunden skal have succes og forstå hvad den skal. På det grundlæggende tror jeg egentlig Tina og Silvia Trkman tænker ret ens: hunden skal føle den er verdensmester.

En ting vil jeg gerne give videre, som jeg selv mener vil hjælpe mig med at holde fokus på at hunden ikke bliver usikker. Hvis man tænker på hundens løbebane i stedet for de forhindringer den tager, så er der meget der bliver meget tæt på rigtigt i stedet for at være helt forkert, fordi hunden f.eks. løber uden om et spring. Den afviger bare lidt fra den optimale løbebane... det er næsten rigtigt... og værd at belønne som sådan.

Når jeg især bed mærke i dette, skyldes det, at jeg ved dette er en svaghed hos mig. Jeg er opflasket med at stoppe og lave om, når hunden laver en "fejl". Jeg har længe været enig med princippet om at ikke korrigere hunden, da sådanne "fejl" i 99% af tilfældene skyldes handleren eller at hunden mangler at lære noget. (Den sidste % er sat af til hundens evt. fysiske begrænsning, f.eks. en smerte.)

Men en ting er hvad jeg mener, noget andet hvad jeg alligevel gør. Jeg retter ikke mere, men jeg har stadig tendens til at stoppe. Og tjek lige hvilken effekt det har på Chaya i video-klippet fra tidligere på året (Chaya er på fra omkring 2.45 - du kan køre skyderen nederst til venstre frem. Beklager det med lydsporet, der ikke passer. Den tilhørende lyd kommer først da vi er gået i gang igen. Bare lyt efter min latter :-)) Hun starter jo som en drøm: sidder pænt til jeg giver tegn, og spurter så frem mod mig... men altså uden om springet... og hvad gør jeg, jeg stopper og ignorerer totalt min stakkels hund, mens jeg har travlt med at grine... altså jeg har godt nok ikke rettet hende decideret og det varer ikke så længe; men prøv lige at se skiftet i hendes kropssprog! Hun er tydeligt usikker på hvad i alverden der foregår, og hvad hun skal gøre. Først da jeg siger hendes navn ser hun glad ud igen. Dårlig træner!!! Og jeg tænkte overhovedet ikke på det, da det foregik. Det var først da jeg så videoen, at jeg så hendes reaktion.

Mine tre søde tøser var pragtfulde at have med på kursus... superfokuserede. Hatten af for deres potentiale. Måske synd at de ikke er hos nogen, der selv har mere fokus på at få trænet; men jeg kan jo ikke undvære dem. Så jeg må jo nok arbejde på at få mere fokus på at få trænet så... ;-)

Equinox-kuldet har fødselsdag 21. marts!

Tænk, så bliver de allerede 3 år. Det er ikke til at forstå. Jeg synes, det var i forgårs, at de var seks små nisser, der myldrede rundt i hus og have.

Kære
Zinnia, Ergo, Etzi, Rina, Emsi og Elliot
(nævnt i fødselsrækkefølgen):

Hjertelig tillykke med de 3 år til jer og jeres ejere. Håber I alle får en god dag!



Mor er Breezy.

Far er Faradale Frisbee for Grandgables.




Etzi og Rina får lov at fejre dagen med at være til agilitykursus. Det er vel ikke så ringe endda ;-)

Vores agility-sjov hjemme i haven

I mandags kom Tina på besøg. Vi gik en tur med alle sheltierne på diget, og bagefter løb vi lidt agility hjemme i min have.

Åbenbart er der ved konverteringen til mpg-format blevet hakket noget af billedsporet flere steder, mens lydsporet stadig har den oprindelige længde. Resultatet er lidt surrealistisk; men jeg har valgt at lade lyden være med alligevel. Jeg vil nemlig gerne prale af hvor lidt mine hunde faktisk larmer i selve arbejdet. Den eneste, der gøer ind i mellem mens hun løber, er Breezy. Rina og Chaya gøer før. Etzi gøer slet ikke overhovedet. Fedest! Jeg håber, det kan holde ved. Er i hvert fald meget fokuseret på at undgå frustrationsgøen, så jeg er uhyre obs på at ikke gøre tingene svære for hurtigt. Så indtil videre er det simple ting, vi foretager os i agility.



Rækkefølgen af hundene er: Rina, Breezy, Chaya, Etzi.

Videoen er nok mest for folk, der er interesseret i mine hunde, for det er ikke just avanceret agilitytræning. Men det er en stor fornøjelse at træne med dem. Jeg har virkelig fået lyst til at træne med Chaya, Etzi og Rina. Jeg glæder mig til vi skal på kursus i påsken. Lige nu er især Etzi super-intens at træne med. Hun ænser intet andet end mig og forhindringerne. Og som det kan ses på videoen, kan hun slet ikke vente med at komme i gang. Der burde virkelig være talebobler over hendes hoved: "Kom nu, Nanna".

Der blev også filmet af Tinas sheltier, men jeg regner med at hun lægger det på sin egen blog.

Shetla-tøserne: et slideshow

En smittende livsglæde... ikke sandt?!

Fotos: Gitte Hoffmeister (17. februar 2008)
P.S. Rullepølsen er gamle Ronja, hvis nogen skulle være i tvivl :-)

Agilitytræning

Hundene og jeg har været på besøg hos Tina for at træne agility.

Jeg har jo ikke sådan rigtig trænet agility med mange forhindringer i fire år! Chok, hvor var det overvældende at holde rede på det hele. Jeg følte mig virkelig rusten. Breezy derimod kunne huske det hele. Hun stoppede sågar på felterne. Hun sprang lige de to sidste pinde over i slalomen de to første gange, og virkede lidt stiv og dermed langsom i slalomen i forhold til hvordan hun var før. Men egentlig var det imponerende hvor glat det gik.

Chaya, Etzi og Rina fik glædeligt vist at fremad-kommandoen er godt indlært. Desuden begyndte de træning af løbefelt på A-et. Vi havde det mægtig skægt.

Jeg fik også lejlighed til at se Ergos løbefelter live. Jeg har hidtil kun set dem på video. Jeg synes, det ser rigtig godt ud. Især balancebommen er flot. Det er hurtigt og samtidig vil jeg mene at man ikke kan være i tvivl som dommer. Det er nemt at se at han rører feltet. Og han ramte på præcis samme måde hver gang i de gennemløb jeg så.