Lille luftetur

Lille Selma er tilbage i flokken på ferie nogle dage. Her går jeg tur på diget med hele banden. Den "klistrede" er Smarty. Hun elsker at gå fri ved fod. Hvis jeg ikke roser på den ene side, så prøver hun den anden side. Ja, det er sådan set mere hende, der har trænet mig i denne disciplin.



Nedenfor er vi nået hen til et sted på diget, hvor der er et lille stykke strand. Her får hundene lov at bade. Det er noget de kan lide. Her er dog meget lavvandet, så rigtigt svømme bliver det ikke til.



I tilfælde af at nogen skulle blive forargede over at jeg går på diget med løse hunde, vil jeg gerne påpege, at de kun på min udtrykte tilladelse forlader toppen af diget. Ellers går de udelukkende i hjulsporet på toppen ligesom jeg selv gør. De forstyrrer således ikke dyrelivet mere end hvis de var i snor. Vi bader heller ikke her i ynglesæsonen. Da kører jeg til de rigtige strande ved Rødbyhavn, når vi skal bade.

Jeg går meget op i at tage mest muligt hensyn til det vilde dyreliv, som jeg er så heldig at have rigtig meget af her hvor jeg bor.

Den sidste søde ventetid

Ovenfor ligger lille Trille-Rille med sin pænt fyldige mave. Se, hvor fint hormonerne har sørget for at få mælkebaren fri for pels, så de kommende hvalpe kan komme frem. Moder Natur er sandelig viseligt indrettet!

Rina virker til at have det strålende. Hun er bare glad. Hun spiser som et tærskeværk, hun sover, hun er ekstremt kælesyg, og hun udvider hundenes jordhule under trætrappen ude i haven. Trangen til at grave jordhule er instinktiv hos drægtige tæver. Alle mine har i hvert fald altid gjort det, og jeg lader dem få afløb for deres lyster. Indtil videre har det ikke været noget problem at få dem til at føde indendøre alligevel ;-)

Jeg går og venter i spænding: Hvor mange kommer der? Hvad køn har de? Hvordan er de tegnet? Det er jo det, jeg kan se i første omgang. Senere kommer personlighederne og arbejdsegenskaberne.

Det ene øjeblik synes jeg Rina ser stormægtig ud og tænker, at der må da være et kuld af pæn størrelse i hende. Det næste øjeblik synes jeg, hun ikke ser ud af noget som helst, og at jeg nok skal være heldig hvis der kommer mere end én. Det er ikke sådan med den sidste ventetid.

De andre hunde tager det anderledes roligt: til venstre er det Smarty der deler hundepude med mormor Breezy, og nedenfor er det Etzi og Chaya i den ene sofa.

White Christmas

Sneen vælter i dag ned over Sydlolland.

Vi ønsker vores besøgende glædelig jul og godt nytår!

Merry Christmas!

Smarty og Chaya

Shetla-tøserne samlet

Idag ville Ronja være fyldt 16 år!!!
Jeg mindes hende med dette billede af hendes hundefamilie.

Kristi Himmelfartsdag var tøserne samlet; mine fem sorte og mors Rea. Her sidder de sammen på bænken i mine forældres have nær Ronjas grav.

Fra venstre: Rea (14 år), Rina (4 år), Chaya (5 år), Etzi (4 år), Smarty (10 mdr) og Breezy (10½ år).

Nu har vi kun "hjemmelavede" tilbage:
Shetla's Aurelia All Gold
Shetla's Erina at Equinox
Shetla's Cha-Cha Chaya
Shetla's Etzi at Equinox
Shetla's Smartypants
Shetla's Boisterous Breeze

3g'ernes sidste skoledag

I dag er det 3g'ernes sidste skoledag og kl 15.30 blev eksamensplanerne offentliggjort i skolens hyggelige højloftede kantine/aula. En både festlig og nervepirrende begivenhed.

I år havde jeg taget alle hundene med, og det vakte naturligt nok en del opmærksomhed. Ikke alle elever ved, hvor hundetosset en lærer jeg er :-)

Jeg prøver at benytte mig af enhver lejlighed til at give mine hunde anderledes oplevelser. Dagens klarede de med bravour. Etzi og Breezy var helt i deres es med al den positive opmærksomhed. De kan bare ikke få nok. De andre forholdt sig mere roligt. Jeg var selvfølgelig mest spændt på lille Smarty, der stadig er ung med sine 10 måneder, men jeg kunne slet ikke mærke hendes unge alder og uerfarenhed. Da hun konstaterede, at vi ikke skulle lave noget særligt, lagde hun sig ned midt mellem alle benene og lå bare og kiggede. Til gengæld kunne jeg godt mærke at hun ikke er "smart" til at gå i snor. Hun viklede sig ind i bordben, menneskeben og gadeskilte. Det var meget tydeligt at hun til daglig mest går uden snor.



Bagefter gik vi min yndlingstur i smukke Maribo. Jeg kan varmt anbefale at gå på opdagelse mellem de små huse i Maribos kringelkrogede gamle bydel, ned til Domkirken og langs søen over til restauranten Bangs Have.



Jeg tror hundene fik lavet positiv propaganda for racen.. og for hunde i det hele taget... i dag. Jeg var i hvert fald selv stolt af dem. Godt nok blæser det noget, men det er også solrigt, så vi mødte mange mennesker. Og folk var vist i forårshumør, for hver eneste kommenterede hundene: pæne damer i moden alder, skolepiger, småbørns forældre, joggere, og endda to unge knejte på knallert. Lutter positive oplevelser for hundene, der blev snakket og kælet med. Ikke mindst godt at få lejlighed til at være tæt på knallerter, der lige var kommet kørende. Noget hundene i øvrigt tog fuldstændig afslappet; hvilket jeg ikke ville forvente hver gang, så måske var hundene også i forårshumør.

Jeg fik nu også en enkelt lejlighed til at ærgre mig over, at ikke alle mennesker bærer sig lige klogt ad. Jeg tror i hvert fald ikke, at det er smart at en forælder selv siger "Uh, hjælp", når deres barn for første gang oplever en hund på nært hold. Jeg vil mene, det var bedre at vise ro og glæde selv, hvis man ønsker at ens barn ikke skal blive bange. Og hvorfor overhovedet sige sådan, når man står ved siden af en helt rolig lille hund, der på ingen måde maser på for at komme tættere på ?? Én kan godt undre sig engang i mellem.... Sidste sætning skal siges på godt gammelt midtsjællandsk for rigtig at få betydningen med ;-)

Chaya 5 år

Shetla's Cha-Cha Chaya har fødselsdag. Jeg kan slet ikke forstå at den lille tøs fylder 5 år. Du godeste hvor tiden flyver.

Samme dag bliver hendes bedstemor Ronja 15 år og 9 måneder. Med hende tæller jeg virkelig hver eneste dag som en gave. De seneste måneder er jeg begyndt at egentlig kunne mærke hendes alder. Hun vil/kan ikke altid tygge de sædvanlige kødben (mine hunde spiser BARF, dvs hovedingrediensen i deres kost er rå kødfulde ben). Hun tager dem, men hun levner stumper eller forsøger at begrave dem i sit tæppe. Jeg har derfor indkøbt mere hakket BARF-mad, så hun ikke bliver for tynd. Gåturene klarer hun stadig på lige fod med resten af familien. Og hun nyder det.

Det Ronja ikke rigtig kan klare mere er at træne så meget. Hun bliver nemlig så overstadig og dermed hurtigt træt. Jeg prøver at kompensere ved at hun får noget anderledes positiv særbehandling. Hun kommer alene med ud til enden af indkørslen og tømmer postkassen, og det gør jeg et meget stort nummer ud af. Jeg tror det virker. Hun ser meget stolt ud, synes jeg. Jeg er ved at knibe en tåre, når hun laver sine små rejehop af glæde. Jeg har usigelig stor glæde af hende. Hun er fortsæt åndsfrisk og opmærksom.

Strandtur i strålende solskin

I dag har mine 6 sheltier og jeg været på stranden med Tina og hendes fire hunde.

Klik på foto nedenfor for at gå til albummet

Strandtur på Falster

Lidt fotos

Dronning Breezy:
Fyldte 10 år 26.september

Søde og meget skaldede Chaya:

Sådan ser sheltie-tæver altså ud i pelsen, når de har haft hvalpe.

Vidunderlige gamle oldemor Ronja:

15 år og 4½ måned

.... jeps, når de når den alder, begynder man at regne i måneder igen ;-)

I mandags var jeg ellers bange for at miste min elskede gamle Ronja. Hun døjer med tilbagevendende angreb af svamp. Hendes immunforsvar er ganske enkelt blevet svækket pga hendes høje alder. Denne gang fik hun pludselig svært ved at få luft gennem halsen. Føj, hvor var det skræmmende. Formentlig skyldtes det betændelse og hævelse i halsen. Hun havde feber. Men antibiotika-indsprøjtning hos dyrlægen havde heldigvis hurtigt effekt. Nu leger hun igen og hopper gøende rundt blandt de andre i flokken.

Smarty & Chaya

Chaya og Smarty leger

Hvor er hundemødre bare fantastiske. De studerer ikke teorier om hvalpens pleje og udvikling. De har deres gode instinkter.

For det første er der selve fødslen. Hvordan ved de, at det er rigtigt at bide navlestrengen over, men ikke et ben eller en hale, f.eks.

Nu er det Chayas leg med Smarty, jeg fascineret studerer. Hun styrer fantastisk hvor vildt, det skal foregå. Hvalpen skal hverken føle sig overvældet eller blive for voldsom. Chaya dæmper hende, når hun bliver for hidsig; og samtidig "hærder" hun hvalpen ved at lege vildt lige til og ind i mellem en anelse over grænsen.

Jeg gør selvfølglig også mit for at stimulere hendes udvikling. I går købte jeg 2kg blåbær (mums!!!), og den papbakke de små bakker stod i er perfekt hvalpestimulering. Med bunden i vejret vipper den et par cm, og den er ikke højere end Smarty selv. Anden gang vi legede med den, var hun klar til at gå frimodigt op og henover for at komme hen til sin elskede sok. Kassen er meget glat.

Gratis og udviklende hvalpestimulering! Fedest! :-D

Dagens dosis Smarty

Det er vel ikke så mærkeligt at både Chaya og jeg er vilde med hende!!!

Smarty fortæller

En travl lille hvalps gøremål:

Det første man gør, når man vågner, er at gå ud af "hulen".

Når man har tisset på avisen (ingen billeder, tak!), kommer mor og rydder op.

Så gælder det om at holde sig på stængerne. Mor prøver hele tiden at vælte én, så man kan blive vasket. Men hvis man knurrer rigtig meget, så bliver hun helt fjollet og begynder at baske til én i leg istedet. Hun er sjov, min mor.

Næste punkt på dagsordenen er at mormors lammebamse skal have nogle bank!

Mor kommer og kigger på mig, hvis jeg knurrer for hidsigt. Det er rart at vide at hun passer på mig. Jeg er sikker på, at hun hjælper mig med at banke bamsen, hvis jeg får brug for det.

Hej Mor!!!

Bare rolig, jeg har det fint.

Hmmmm... hvad skal jeg nu finde på??

Gaaab, nu synes jeg pludselig jeg bliver så søvnig. Mon ikke man skulle gå ind i "seng".

Zzzzzz

Smarty 18 dage

Her sidder hun så og kigger på verden med sine "nye" øjne.

Det sorte breder sig også mere og mere på næsen; men den er stadig temmelig spøjst spættet. Det går væk med tiden, det ved jeg. Til gengæld kan jeg ikke huske om Chayas pletter på forbenene kunne ses fra starten af.

Det nyerhvervede syn har også straks tændt for legelysten. Hun bokser med forben og "bider" med åben mund.

I dag har jeg for første gang lavet lidt tovtræk med hende med det sammenkrøllede blå lagen, man kan se i "hulens" indgang. Igen synes jeg det er meget tidligt. Hun skal nok blive sjov at lege med. Knurret har hun også... Mon hun bliver en hidsig lille moster?

Her til højre ligger hun og ruller fjollet rundt for rigtig at vise hvor kodyl-lækker hun er... Og inde i mit hoved spiller den gamle "Hands up, baby, hands up" hver gang jeg kigger på dette billede ;-D

Jeg har uploadet flere fotos fra i dag til hendes Picasa-album.

Lykke er...

... at ligge i sengen med en lille hvalp og dens mor puttet ind til sig, mens regnen trommer mod ruderne.

Smarty hedder vist det hun er ;-)

Lille Smarty har fået øjne i dag, derfor ingen nye billeder. Hellere for forsigtig end blitze løs.
Hvis man trænger til et hvalpe-fix, så kan man stadig se tidligere billeder i hendes Picasa-album.

Som jeg har nævnt, så gik hun næsten fra dag 3 til min store måben. Hun har ikke hørt, at man skal kravle før man kan gå :-).
Hun er naturligvis kun blevet bedre og bedre til at gå for hver dag. Og de lukkede øjne var ingen hindring. Det var mere balanceevnen der skulle trænes op, for hun trimlede en del. Jeg mistænker hende faktisk lidt for at blive en anelse sur, når hun trimlede. Hun lød i hvert fald som om hun brokkede sig, men det er jo nok bare min fortolkning...

Men det smarte er at hun søger ud af hulen, når hun skal tisse. Hvis altså tisningen ikke lige foregår, når mutter slikker hendes mave. Og... hun kan også finde tilbage ind i hulen igen. Dygtig tøs! Det lover da godt, synes jeg. Helt dum kan hun ikke være... ;-D

Titlen på dette indlæg er inspireret af pigen i en familie der købte en af drengene i vores første kuld tilbage i 1995: "Min hund hedder det han er... Vaks"! Det kan da ikke siges bedre. At hun så samtidig var en helt uimodståelig køn og kvik unge selv øgede kun effekten.

Shetla's Smartypants (2 uger.. næsten)

Bloggen kommer nok til at være noget præget af mit lille vidunder. Hun bliver jo kun mere og mere nuttet. Til sidst er det såmænd nok kun mig selv, der gider se på bloggen mere ;-)

Her ses mor Chaya med lille Smarty. Ja, jeg smelter selvfølgelig totalt. Hvis der var lyd på billedet, ville folk brække sig over min skrukke klukken og pludren :-D

Tillid!

Flyttedag

Det går så godt med Chaya og hendes hvalp, at jeg allerede har flyttet dem ud i køkkenet.

Det er selvfølgelig også varmere vejr end da jeg fik mine to foregående kuld i marts måned i henholdsvis 2004 og 2005. Der lå sne da mindst det ene kuld blev født.

Mor og barn bor nu i et cabana crate under spisebordet i køkkenet.

De andre hunde er meget nysgerrige, men mor Chaya tillader ikke at de kommer nær. Her står de og kigger længselsfuldt ind i køkkenet. De føler sig også lidt forsømte og udbeder sig mere af min opmærksomhed tak. Tror også jeg er ved at have mere overskud til dem efterhånden.

Eftersom hvalpen dog er noget yngre end de plejer at være når de kommer ud i køkkenet, har jeg flyttet kurven med også. Det burde sikre hende ekstra mod evt. træk.

Det er også bedst, at hun ikke er i alt for stærkt lys, når hun begynder at åbne øjnene. Det er i hvert fald hvad alle de kendte engelske sheltieopdrættere skriver i deres bøger. Og der er dejligt mørkt inde i det overdækkede crate.

Chaya ser da meget tilfreds ud med sin nye lille hule, synes I ikke?

Update fra barselsstuen

Jeg har ikke de helt store nyheder at berette. Der er fred og ro i barselsstuen. Chaya og hendes hvalp virker til at trives. Her er et par fotos fra i går, hvor den lille var præcis en uge gammel.

Hvalpen tager nu godt på hele tiden. Chaya er faldet helt til ro i rollen som mor. Hun er tydeligt meget stolt af sin lille. Men jeg fortæller hende jo også hele tiden hvor fin en hvalp hun har lavet og hvor dygtig en mor hun er ;-)

Nu Chaya kun fik een hvalp og Rina ingen, stillede jeg min mor lidt betingelser mht udstilling og avl, hvis hvalpen udvikler sig til det. Det kunne jeg ikke rigtig få et rent tilsagn om, så jeg har besluttet at reservere hende til mig selv foreløbig. For tænk, hvis jeg ikke får andre. Man ved jo knageme aldrig. Dermed stryger jeg Selma fra navnet. Min mor skal jo have lov at have sit kaldenavn til den hvalp hun evt. anskaffer sig.

Det er hårdt at byde en ventende hvalpekøber, men man må prøve at forstå at som opdrætter arbejder man ihærdigt med sin linje. Og det er vigtigt for én at have avlsmateriale at fortsætte med. Jeg havde ikke lige forestillet mig at to parrede tæver skulle resultere i en eneste hvalp. Min forrige kuld var immervæk på seks!