Min lange tavshed her på bloggen skal ikke bekymre. Dagene er bare gået en efter en. Alle har det godt. Nåeh, måske fårene synes græsset er lidt kort og tørt... men ellers trives både store og små.
Rina dypper dagligt sine fostre i havedammen, og hun løber også stadig vildt rundt. Hun kunne dog ikke følge med Etzi og Breezy på fræseturen på diget den anden aften. Og staklen døjer med kvalme, så hun nogle gange bare står og kigger på sin mad uden at kunne få en bid ned. Til andre tider er hun koloenormt sulten. Jeg forventer fødslen næste weekend.
Chaya er omkring 6 uger henne nu og har hævede mælkekirtler. Hun er blevet lidt fræk. Normalt er hun vældig dydig og ved præcis hvordan jeg forventer at hun opfører sig. Hun kan som den eneste (sammen med Ronja) gå løs uden at jeg konstant skal sige nej til at jage vildtet. Men lige for tiden er jeg nødt til at minde hende om de gode manerer med jævne mellemrum.
Og i sidste uge stjal hun knageme den halve ribeye bøf, jeg lige vendte ryggen til et øjeblik. Jeg sad godt nok også og spiste ved sofabordet, men mine hunde har aldrig stjålet mad fra min tallerken før, ikke engang når jeg forlader lokalet... heller ikke fra sofabordet! Nøj, hvor hun havde travlt med at få den ned. Jeg blev gal, men kunne alligevel heller ikke lade være med at grine indvendigt.
I det hele taget er det nogle luksus-hvalpefostre, der får super-BARF. De får både lammelever og laks, udover alt det andet ekstra. Så de fremtidige ejere får noget at leve op til i kostafdelingen ;-)
Hverken Chaya eller Rina er specielt store (tykke). Muligvis får Rina kun et lille kuld, men jeg kan huske, at selv da Breezy fik seks hvalpe, var hun ikke enormt stor. Nå, men jeg må jo pænt vente og se. Jeg håber selvfølgelig inderligt, at der kommer præcis hvad, de ventende hvalpekøbere har ønsket sig mht køn, farve og temperament. Fingers crossed! And toes!
Og tusind tak for hilsnerne i forbindelse med Ronjas 15-års fødselsdag. Jeg bliver så glad hver gang jeg læser dem.