2x2 slalom, fase 0-2

Fase 0: at lære at fejle uden at miste modet.
Fase 1: at overføre værdi til to slalompinde.
Fase 2: at flytte/vinkle pindene mere.

Fase 0:

Jeg har shapet flere tricks/ting med Smarty fra dag 1 af; men nogle ting er også indlært ved "lokning/godbidshånd/legetøjsfølgning" f.eks. sit og dæk. Nå, men hun er egentlig en ok shaping-hund. Hun forstår at hun udløser klik/belønning ved sin adfærd. Hun giver heller ikke op, når den adfærd hun udviser ikke er den ønskede. Men har hun decideret lært at fejle? Jeg prøvede at indlære en ny adfærd med 100% shaping: at gå rundt bagom mig med uret. Hun fejlede så godt som overhovedet ikke. Hun fattede det vældig hurtigt, og jeg havde held med kun at klikke mens hun var i bevægelse, så der blev aldrig stilstand ved et punkt på "ruten". Hun mistede ikke modet over at nogle af hendes yndlingstricks ikke blev belønnet: jeg fik piruet på piruet, den ene og den anden vej :-)

Jeg var ikke sikker på at hun havde lært at fejle, men det kløede i mig for at komme i gang med 2x2, så jeg besluttede mig for at prøve. Hvis det viste sig at give problemer, kunne jeg vel holde en pause og gøre mere ud "at fejle" væk fra 2x2.

Fase 1:

Allerførste forsøg gik som smurt. Det havde jeg egentlig også forventet. Smarty gik straks ind mellem pindene. Runden endte med 7 rigtige på 9 forsøg.

Næste runde gik knap så godt. Jeg havde (og har stadig) store problemer med at få hende til at gå på min højre side (og vi træner ellers både pladsgang på venstre og højre side, så hun kan da ikke være blevet helt hjernevasket). 7 rigtige på 12 forsøg. Kun 1 rigtig på højre side, for jeg kunne ikke overholde reglerne om ikke at ændre noget. Mand, jeg fandt jo straks på en undskyldning om at hun ikke havde nok forståelse af målet, og at det skulle på plads med højere succesrate inden jeg ændrede kriterier i form af højre handling. Hmmmm.... Har jeg allerede skabt et problem for mig selv?

Næste runde var et par dage senere. Jeg venstrehandlede udelukkende i tråd med min (måske fejlagtige) tankegang. Men succesraten var høj som resultat: 8 rigtige på 9 forsøg.

Fase 2:

Se se, i skrivende stund tænker jeg, at ved en direkte sammenligning med Susan Garrett på DVD'en har jeg faktisk ikke opfyldt kriterierne for at gå til fase 2; for jeg har ikke højrehandlet! Nå, men det havde jeg glemt at hun gjorde i mellemtiden. Viser bare hvor vigtigt det er at se på DVD'en undervejs: man kan ikke altid huske det man tror man kan.

I fjerde træningsrunde lagde Smarty ud med høj succesrate (4 ud af 4). Jeg besluttede at vinkle/flytte pindene, da jeg kunne huske at Susan Garrett fremhævede vigtigheden af at gå hurtigt væk fra helt åben "port". Bang! Total fiasko. Vi taler 2 rigtige ud af 10 forsøg. Og første rigtige var i 7. forsøg. Og ja, Smarty viste usikkerhed, synes jeg. Men hendes dumme ejer fik også brugt den helt forkerte lyd. Da hun fejlede for fjerde gang (gik hele tiden bare rundt om pindene), sagde jeg "Ahah". Hallo!!! Hvor dumt! Det er nemlig min "forbudt-for-små-hunde" lyd. Årh, jeg kunne sparke mig selv bagi. Og for det ikke skal være løgn, så fik jeg brugt den hele to gange, før jeg fik styr på mig selv. Bande, svovle. Smarty blev så forvirret... med rette! Stakkels Smarty. Jeg skyndte mig at slutte da det lykkedes anden gang, for jeg havde svært ved at styre min frustration over min egen dumhed. Det var måske det der gjorde Smarty mest usikker... Åh, sheltier kan være så følsomme, når det gælder deres ejers sindelag... Det er både deres styrke og deres svaghed.

Det gode ved hændelsen var, at det fik mig til at se de første kapitler af DVD'en igen. Og her opdagede jeg at hun skifter mellem højre og venstre helt fra starten af.

Næste morgen skyndte jeg mig ud for at prøve igen, inden den foregående dag satte sig for godt fast. Pyh, heldigvis viste hun sig at være back on form. 3 rigtige ud af 4 fra venstre. 2 rigtige ud af 5 fra højre. Det var en sejr oven på dagen før. Og det var altså stadig med pinden placeret i vinkel kl. 2 og kl. 8 i forhold til belønningslinjen. Juhu! Tak for det. Jeg var meget lettet.

Nu tænker jeg at jeg vel må have højre side op i niveau før jeg tilføjer næste sæt pinde. 85% succes før kriterier ændres siger tommelfingerreglen.

Finsk dogdance sheltie

Jeg har forelsket mig i endnu en video på YouTube. Denne gang er det en ung finsk pige og hendes skønne sheltie Sonic.

Dette er hendes deltagelse i semi-finalen i en talent-konkurrence magen til den, engelske Tina og hendes border collie deltog så succesfuldt i. (Hvis nogen har set det? Kan også findes på YouTube.)


Først Biscuit og nu denne Sonic. Hmmm... måske er min "kløe" efter en blå sheltie ved at være lidt stor ;-)

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne forstå hvad dommerne i talentkonkurrencen siger. Men jeg kan ikke finsk. Nogen, der kan hjælpe?

På tv-kanalens hjemmeside kan man også finde video af deres finale-show og deres indledende optræden. Jeg kan bedst lide den med Hobitten ovenfor, men tjek lige hvordan hun bruger elefant-tricket i sit finaleshow. Og det er godt nok også imponerende hvor længe og hvor hurtigt han kan gå på bagben. Det virker desværre ikke som om dommerne er særlig positive i deres respons på hendes finaleshow.

Sini & Sonic i finalen
Sini & Sonic i deres pirat-optræden

En anden ting, man kan lære af at se på disse tre koreografier, er hvordan man kan bruge de samme tricks - eller overvejende de samme tricks - til god effekt i flere koreografier.

Shaping

Mand, hvor er det altså svært at holde masken, når man laver shaping. Hundene gør alt muligt for at få én til at reagere (klikke). Og noget af det er slet ikke til at stå for. Det kræver virkelig selvdisciplin, når man nu var gået i gang med at klikke for en anden adfærd.

Jeg elsker shaping. Men det er bedst, når jeg ikke har noget bestemt jeg gerne vil indlære. På den måde kan jeg bare iagttage mine hunde, og så klikke når de gør noget jeg har lyst til at bygge videre på. Begge parter oplever succes. Jeg har ikke altid tålmodighed til at vente på noget bestemt. Og det er jo også derfor mange bruger targets og luring.

Men jeg synes det er fabelagtigt underholdende at ikke gøre andet end at vente og iagttage. Når jeg så klikker, får jeg fornemmelsen af at hundene virkelig tænker. "Hvad gjorde jeg?"

Timingen af ens klik bliver på den måde også ekstra vigtig. Det giver det endnu en udfordring. Mon ikke både hundene og jeg får hjernegymnastik på denne måde ;-)

Etzi og Chaya træner at gå baglæns lige nu.
Ronja træner elefanttrick, hvilket ikke er så nemt, fordi hun er næsten helt døv.
Hmmm, jeg kom faktisk ikke rigtig i gang med noget nyt med Breezy. Det blev mere til at genopfriske gamle glæder. Det må jeg gøre noget ved senere eller i morgen.

Rina valgte pludselig at dække, og da jeg faktisk ikke har lært hende dette endnu, var det jo en oplagt chance. Den eneste grund til, at jeg overhovedet tør gå til bekendelse og fortælle at Rina (og Etzi) ikke har lært at dække, er, at i det seneste nummer af Hunden er der en artikel om Turid Rugaas, hvor hun udtaler at dæk og sit ikke er ting man behøver at have under kommando. Og jeg må give hende ret. Det er gået fint uden at Etzi og Rina kunne dække på kommando. Men alligevel, som gammel lydighedskonkurrent er det svært ikke at få lidt røde ører...

Så for at genoprette æren lidt, vil jeg til gengæld prale af at mine hunde kan tisse på kommando. Se, det er en praktisk ting. Det ved alle agility-løbere. Man har det bedst med at ens hund er tisset af inden den skal i ringen og yde sit bedste.
For mig begyndte det med at jeg var til agilitykonkurrence i Stockholm med Tilda for mange år siden. Der havde man kun adgang til at lufte på asfalt, og jeg vandrede frem og tilbage med hende for at få hende til at tisse inden hun skulle løbe. Det skal være løgn, tænkte jeg. Og da vi kom hjem, satte jeg kommando på, når jeg så hundene tisse. Det er alle efterfølgende hvalpe så vokset op med. Man går jo alligevel ud mange gange med sin hvalp og roser som en del af renlighedstræningen. Bingo, det kan man have glæde af resten af hundens liv, hvis man sætter kommando på.

Breezy er så kvik, at hun sågar nogle gange simulerer tisning, når jeg beder hende "gå ud og tis", og hun ikke kan/skal. Sådan for at fortælle mig, at hun forstår, men ikke har behov. Klog hund, ikk'?! :-)

Tidlig juleferie - aaaaeeeehhhh!

Jeg har næsten fået juleferie allerede, idet jeg ikke skal undervise mere i år. Jeg er gymnasielærer - for dem der ikke ved det. Jeg har godt nok liiige 7 sæt stile, der skal rettes, fordi jeg er kommet lidt bagud med rettearbejdet.

Nå, men hundene nyder virkelig godt af min "næsten" juleferie. Vi får rigtig gået lange ture og trænet tricks.

I lørdags gik vi en helt fantastisk tur gennem skoven, over markerne og ned til diget. Vandet var fuldstændig stille og spejlblankt. Der var også lige en plet klar himmel, som spejlede sig og gjorde vandet helt lysende lyseblåt. Det var noget så smukt.

Turen var på knapt 7 km, og gamle Ronja traver stadig med. Man kan slet ikke se på hendes bevægelser, at hun lige er fyldt 14½. Hun ville stadig være den perfekte model for korrekt sheltiebevægelse. Fuldstændig rolig ryglinje og flydende trav med skub i. Og hun har samtidig energi til at grave i sandet eller lægge op til lidt leg, når vi kommer ned til vandet. Pragtfuldt! Håber jeg kan beholde hende et godt stykke tid endnu.

Her til aften har Rina lært at hoppe lige op i luften. Det tog fem minutter med klikkertræning. Det synes hun er mægtig skægt. Nogen ville nok synes, at jeg hellere skulle lære hende at sidde stille ;-)
Men altså, helt ærligt - hvor skægt er det?!

Jeg er begyndt at fodre fårene hver dag. Græsset i folden er der ikke megen næring i nu. Så nu kommer de fræsende, straks de ser mig. Flottere indkald kan man ikke ønske sig. Nu skal de bare lære at dække på kommando...