Killingerne - 7 uger gamle i dag

Et kuld staldkillinger. I dag er de 7 uger gamle. To hunner og tre hanner. Søde små spilopmagere.

Nyfødte trillinger!

Årets lam

Det er på høje tid at opdatere bloggen, og årets lam skal vel også vises frem inden de allesammen er blevet store.

Her ses yngste-pigen Karla. Det mest mærkeligt tegnede lam jeg endnu har set :-)

Helt nemt var det nu ikke at fotografere i år, for nu er der kommet en linselus i stalden... missekatten Pinto. Han kravler op på indhegningerne og møver sig frem til sikker opmærksomhed. Det er måske ikke helt fair at kalde ham en linselus, for det handler mere om kæl end om at blive foreviget :-)



Det er også på denne tid af året, at fårene gerne bryder ud af folden et par gange. Græsset inde i folden er nemlig kedeligt og kort; mens tingene faktisk er grønnere på den anden side... Her er der nemlig en mark med spæd vinterhvede eller -rug (jeg kan ikke se forskel på nuværende tidspunkt). Manner, hvor er jeg glad for at have fårehunde på denne tid. Breezy får som flokfører og min første hyrdepartner selvfølgelig hvervet at hjælpe mig med at få fårene ind i folden igen. Jeg slipper for at løbe rundt i den våde muld selv, og Breezy får lov at lave det hun elsker allermest: ægte arbejde, ikke "bare" træning. Som de siger i reklamerne: en win-win situation.

Breezy er min mest erfarne hyrdepartner, og jeg kan trygt stole på at hun lytter og giver drægtige får og små lam en fornuftig blid behandling.

Forårsfornemmelser????

Nej, det kan jo ikke passe, vel?! Det er alt for koldt og gråt til at få forårsfornemmelser.

Men der er altså kommet lam allerede!!! Så når jeg går ud i stalden, kan jeg næsten få lidt forårsfornemmelser af at høre deres søde brægen og se deres glade hop.

Mere om landlivet

For nogle dage siden viste jeg fotos af idyllen. Nu skal man jo ikke tro, at man kun går og dikker sine får under hagen. Der er også lige noget arbejde forbundet med at have får.

Noget af det tungeste er mugning. Mine får skal jo have et tiptop liv, så de går i dybstrøelse hele året. Dvs. at der lægges frisk halm ovenpå jævnligt, men det gamle får lov at blive liggende. Det giver smaddergod varme, og så er det selvfølgelig blødt at ligge på. Det er næsten Dunlopillo :-)

Sådan en 50 cms møg er lidt tungt. Godt jeg har min søde far! Jeg tror, han heldigvis nyder at komme på landet og gå i barndom. Man er vel ikke bondefødt for ingenting.

Han tager i hvert fald også gerne en tur på havetraktoren med piben i munden, når han kommer på besøg. Boys and their toys!

Ja, sådan ser en økonomidirektør ud, når han holder fri ;-D

Men idyl er her jo selvfølgelig i læssevis. Her følger lidt i nærstudie.

Landlivet på Lolland

Hver aftenhimmel er forskellig. Farvepaletten bliver skiftet fra gylden til lyserød til blå tone i tone. Den store horisont er en af de ting jeg elsker ved at bo på Lolland.

Og med den udsigt er det vel ikke så mærkeligt at mine lam smager så godt... Det kan da ikke andet end gavne.


Fårene kan frit gå ind og ud mellem stald og fold. På billedet ses mit berømte indkald... Pyha, det er godt de ikke bærer nag over slagtning.

Forrest til venstre er det dejlige gamle Margrethe, der nu er mit førerfår. Hun er den sidste af de oprindelige får, der fulgte med da jeg købte gården.

To tilflytter trolde

Mens vi venter på hvalpe, kan jeg fremvise nogle andre små nuttebasser. Og så får jeg øvet mig lidt med kameraet.

Tirsdag hentede jeg disse to små trolde ude ved Christianssædeskoven. Ønsket var en rød hankat og så en makker for selskab.

Den grå makker er meget sky, hvilket jeg havde fået at vide. Han kommer kun meget forsigtigt ud af kassen, og man kan absolut ikke røre ham. Indtil videre får de kun mad mens jeg er der, for at prøve at få ham til at forbinde menneskebesøg med noget godt.

Men den røde er tøet op, så her er han i al sin charme. Og ham må man bestemt gerne nusse og lege med!

Nu skal jeg så bare finde på navne til de to tilflytter trolde... Nogle forslag?

Alternativ aktivering (advarsel: blodige billeder)

I dag stod den på slagtning. Tre af lammene skulle lade livet.

Græsset i min fold er i en ekstremt sørgelig forfatning, og jeg har måttet fodre med græsafklip og hø i flere dage. Men det er ikke sjovt at være herre over liv og død. Jeg prøver at trøste mig med at jeg har givet dem et godt liv, og forsøger at give dem så hurtig og nem en død som muligt. Min slagter er vældig hyggelig, så vi snakker lidt over arbejdet. Han kommer her og gør sin gerning, så i det mindste skal dyrene ikke transporteres og opleve angst pga uvant miljø.

De første fotos er af Rina. Som man nok kan se, så har hun det helt fint. Hun kastede sig fluks over Olferts hoved.

Her er så 2 gange Chaya (venstre og højre), der lidt mere beskedent nøjedes med et uldent underben. Men hun har jo formentlig heller ikke helt så meget plads til mad i maven pga hvalpe.

Og se hvor effektivt Etzi angriber sådan et lammehoved på disse tre fotos. Først Maries og siden Olferts, da hun og Rina byttede.

Og man skal skam ikke være født og opvokset som BARF-hund for at kunne klare ærterne. Se nu Ronja her, som dog med sine 15 år synes det er hårdt arbejde, der kræver pusterumspauser. Og så alt det uld man får i munden...

Lammene

Nu har alle fire får læmmet. Ingen problemer. Og alle mødre og lam har det godt. Så nu hopper syv små lamse-bamser rundt og muntrer sig. Det er bare ren livsglæde i den samlede lamme-børnehave med spjæt og spræl.

Alle lamserne har nu fået navne:
Sofie er mor til Sørine og Søster.
Molly er mor til Marie Mari Marolle (enebarn).
Gertrud er mor til Olfert og lille Oline.
Margrethe er mor til Karlo og Katinka.

Og ja, jeg kan godt slagte dem selvom de har navne. Det skal bare ikke være mens de er små og nuttede.

Og jo, det er lidt hårdt lige når det sker. Men jeg plejer at trøste mig med, at de har haft et godt liv og får så god en død som muligt. De bliver slagtet her på stedet, så ingen transport og kun et par minutters stress lige idet de fanges og slås bevidstløse med strøm.

Årets første lam er kommet

To af fårene har læmmet. Indtil videre er det blevet til tre gimmere. Det kalder man hunnerne mens de er unge. De er selvfølgelig kanon kære. De hopper allerede legesygt rundt om mødrene i boksene. De er enormt nysgerrige og kigger meget undrende på én, når man laver lyde til dem. De skal også undersøge alt i deres omgivelser, og de er især vilde med at kravle op i det halm og hø, jeg møjsommeligt har stakket lidt op som foder til deres mødre.

Lam er fantastisk hurtigt mobile og alerte. Hvilket selvfølgelig er naturligt, da de ikke bliver gemt i en hule. Men det er alligevel fascinerende at se deres udvikling på bare få timer.

Billedet øverst er ikke dette års lam. Det er et tidligere foto. Årets nyfødte er sorte med hvid blis i ansigtet. Men fåret er Margrethe, og hun er her stadig.

Jeg skal have et købt mig et nyt kamera, så jeg igen kan tage billeder af hundene og gårdens andre dyr.

Fugleinfluenza - fnys!

Årh, den forbandede fugleinfluenza. Nu skal mine søde små høns igen være spærret inde af hensyn til smitterisiko. Heldigvis er det da på den tid af året, hvor de alligevel ikke går så meget uden for stalden. De hygger sig med at tusse rundt i den store fårestald istedet. Men der er jo også nok at gå og rode i.
Det er dværghøns af gammel dansk type. Jeg synes de er vældig kønne. De er også gode mødre, så bestanden vedligeholder sig selv. Æggene er små, men blommerne er store.

Nu er det ikke fordi jeg har kyllinger lige nu, men jeg har kun taget billeder af høns med kyllinger. Dette er en af de spættede høner. Hanerne har jeg også i flere nuancer. En med fortrinsvis hvid krop, en med almindelig rød krop og en med meget mørkerød krop.

Tidlig juleferie - aaaaeeeehhhh!

Jeg har næsten fået juleferie allerede, idet jeg ikke skal undervise mere i år. Jeg er gymnasielærer - for dem der ikke ved det. Jeg har godt nok liiige 7 sæt stile, der skal rettes, fordi jeg er kommet lidt bagud med rettearbejdet.

Nå, men hundene nyder virkelig godt af min "næsten" juleferie. Vi får rigtig gået lange ture og trænet tricks.

I lørdags gik vi en helt fantastisk tur gennem skoven, over markerne og ned til diget. Vandet var fuldstændig stille og spejlblankt. Der var også lige en plet klar himmel, som spejlede sig og gjorde vandet helt lysende lyseblåt. Det var noget så smukt.

Turen var på knapt 7 km, og gamle Ronja traver stadig med. Man kan slet ikke se på hendes bevægelser, at hun lige er fyldt 14½. Hun ville stadig være den perfekte model for korrekt sheltiebevægelse. Fuldstændig rolig ryglinje og flydende trav med skub i. Og hun har samtidig energi til at grave i sandet eller lægge op til lidt leg, når vi kommer ned til vandet. Pragtfuldt! Håber jeg kan beholde hende et godt stykke tid endnu.

Her til aften har Rina lært at hoppe lige op i luften. Det tog fem minutter med klikkertræning. Det synes hun er mægtig skægt. Nogen ville nok synes, at jeg hellere skulle lære hende at sidde stille ;-)
Men altså, helt ærligt - hvor skægt er det?!

Jeg er begyndt at fodre fårene hver dag. Græsset i folden er der ikke megen næring i nu. Så nu kommer de fræsende, straks de ser mig. Flottere indkald kan man ikke ønske sig. Nu skal de bare lære at dække på kommando...