Smarty har udviklet sig til at være noget af en en-mands hund: MIN! Hun er den første sheltie jeg har haft, hvor det er så udtalt. Jeg skal lade det stå (næsten) usagt, hvad det følgende siger om mig... men jeg elsker det ;-)
Hun er så fantastisk opmærksom på mig. Og på trods af at jeg lige har været syg (og dermed temmelig kedelig) i flere omgange inden for de sidste 7 uger, så vil hun stadig helst "lege" med mig selv om hun er del af en herligt vild og legesyg flok. Især mormor Breezy har annekteret hende. Chaya kan faktisk næsten ikke få lov at være hendes mor mere, fordi Breezy monopoliserer hende. Men det er rørende at se både hvor fjollet 10-årige Breezy er, og hvor overgearet glad Smarty bliver, når de leger.
Til gengæld betyder hendes temperament, at hun ikke virker helt så robust som Etzi og Rina, der er så udadvendte. Der er stor forskel på deres adfærd over for andre mennesker. Smarty vil helst ikke kæles med, mens Etzi og Rina gerne klatrer rundt på folk... det kan nærmest være svært at få dem til at lade være. Mit indtryk er at Smarty's far Krispin ligner Etzi og Rina; men Smarty har tilsyneladende ikke slægtet ham på her. Hun ligner nok mere mor Chaya, som også er mere som en normal sheltie, der ikke kaster sig i armene på gud og hver mand.
Jeg kan faktisk ikke sige at jeg foretrækker det ene eller det andet. Jeg kan se fordele og ulemper ved begge typer. Det vigtigste for mig er at Smarty fortsat er så superkvik og har fuld tillid til mig. Hun er 100% koncentreret om hvad vi laver, når jeg leger/træner med hende. Indtil videre er det mig der bliver træt før hende :-)