Ovenfor ligger lille Trille-Rille med sin pænt fyldige mave. Se, hvor fint hormonerne har sørget for at få mælkebaren fri for pels, så de kommende hvalpe kan komme frem. Moder Natur er sandelig viseligt indrettet!
Rina virker til at have det strålende. Hun er bare glad. Hun spiser som et tærskeværk, hun sover, hun er ekstremt kælesyg, og hun udvider hundenes jordhule under trætrappen ude i haven. Trangen til at grave jordhule er instinktiv hos drægtige tæver. Alle mine har i hvert fald altid gjort det, og jeg lader dem få afløb for deres lyster. Indtil videre har det ikke været noget problem at få dem til at føde indendøre alligevel ;-)
Jeg går og venter i spænding: Hvor mange kommer der? Hvad køn har de? Hvordan er de tegnet? Det er jo det, jeg kan se i første omgang. Senere kommer personlighederne og arbejdsegenskaberne.
Det ene øjeblik synes jeg Rina ser stormægtig ud og tænker, at der må da være et kuld af pæn størrelse i hende. Det næste øjeblik synes jeg, hun ikke ser ud af noget som helst, og at jeg nok skal være heldig hvis der kommer mere end én. Det er ikke sådan med den sidste ventetid.
De andre hunde tager det anderledes roligt: til venstre er det Smarty der deler hundepude med mormor Breezy, og nedenfor er det Etzi og Chaya i den ene sofa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar