
på søndag !
Hurra... Hurra... Hurra...
Første juni fylder min gamle Ronja 15 år.
LP1 LP2 BRGPR DKAGCH
Zarvo's Reason to Rejoice
Jeg har selv givet hende stambogsnavnet. Det betyder "grund til at glædes", og hun har sandelig givet mig mange glæder i årenes løb.

I dag 15 år gammel er Ronja blevet grå om næsen og nærmest døv. Men hun traver rask med på vores gåture... også dem på 8-10 km. Ingen tegn på slid eller gigt overhovedet... og hun løb jo endda agility i stor klasse indtil hun blev 6 og langt om længe måltes lille (39,3 cm FNYS!). Hun nåede faktisk at vinde agility klasse 3, mens hun var i stor klasse. Godt gået, synes jeg.
Hun har selvfølgelig også stadig alle sine tænder og gnaver lystigt på sine BARF-kødben.
Ronja er nu mor, mormor og oldemor til flere dejlige tricolour. Ja, udelukkende tricolur indtil videre faktisk. Et helt dynasti af sorte sheltier. Selv holder hun vist mest af sit første barnebarn, Chaya.
Tak til hendes opdrætter for en dejlig tøs. Tak til alle hundevenner, trænere og dommere, der gennem årene har bidraget til vores sjov og succes. Og især tak til Ronja for hendes enorme livsglæde og vitalitet.
I anledning af dagen vil jeg blive meget glad for en lille hilsen i kommentarer... også fra de gæster, der ikke plejer at skrive noget. På forhånd mange tak!