Chaya og jeg er ikke helt enige om hvor de kommende hvalpe skal fødes.
Under trætrappen til min udestue har hundene udgravet sig en jordhule. Den har Chaya nu indtaget.
Breezy var fuldstændig ligesådan. Hendes jordhule var bare under en stor poppel på den anden side af havedammen.
Jeg ved ikke om man kan se det på billedet her til højre, men måske man lige kan ane ryggen af Chaya på vej op fra hulen under trappen. Hun er helt ude af syne, når hun er nede i hulen. Men hun kommer da, når jeg kalder. Hun er jo min søde, dydsirede Chaya :-)
Chayas temperaturkurve ser rigtig fornuftig ud. Hun holder sig mellem 37 og 38 grader, ganske som Breezy gjorde den sidste uge.
Manner, hvor er jeg spændt på at se hvad der kommer for nogle små "jordegern".
Mine drabelige afskårne lammehoveder er nu blevet til kranier, men jeg skal nok skåne de sarte af mine læsere for flere morbide billeder. Undskyld Kim! :)
Kunstig intelligens, Bourgogne, Øl - og 3 gode vaner
2 dage siden
1 kommentar:
Hej Nanna. Ja nu må det da gerne snart blive til noget med de hvalpe. Men nok helst ikke i jordhulen.
Jeg går og venter på løbetid hvert øjeblik så vi forhåbentlig også snart kan få hvalpe.
Hilsen Jannr
PS. jeg klarede de blodige billeder i stiv arm ;-)
Send en kommentar