fredag den 25. januar 2008

Årets første lam er kommet


To af fårene har læmmet. Indtil videre er det blevet til tre gimmere. Det kalder man hunnerne mens de er unge. De er selvfølgelig kanon kære. De hopper allerede legesygt rundt om mødrene i boksene. De er enormt nysgerrige og kigger meget undrende på én, når man laver lyde til dem. De skal også undersøge alt i deres omgivelser, og de er især vilde med at kravle op i det halm og hø, jeg møjsommeligt har stakket lidt op som foder til deres mødre.

Lam er fantastisk hurtigt mobile og alerte. Hvilket selvfølgelig er naturligt, da de ikke bliver gemt i en hule. Men det er alligevel fascinerende at se deres udvikling på bare få timer.

Billedet øverst er ikke dette års lam. Det er et tidligere foto. Årets nyfødte er sorte med hvid blis i ansigtet. Men fåret er Margrethe, og hun er her stadig.

Jeg skal have et købt mig et nyt kamera, så jeg igen kan tage billeder af hundene og gårdens andre dyr.

tirsdag den 22. januar 2008

En lille tur til himlen... + lidt om træning og konkurrenceræs

Woohooo, jeg nåede akkurat hjem fra arbejde i tide. Indkøbte madvarer blev hurtigt sat i køleskabet, og så blev hundene ellers læsset i bilen og afsted til diget. Vi nåede det lige præcis.... at gå solnedgangstur på diget ved Lundehøje. Storslået var det. Pink, orange, gul mod lyseblå himmel nær solen og længere væk lyserøde og mørkeblå skyer mod mørkere og mørkere himmel. Sådan en tur er nærmest som en lille tur i himlen, synes jeg.

Da solen var gået ned, var månen stået op modsat. Stor og rund på et tæppe af skyer. Ja du, naturen det billige skidt ;-)

På træningsfronten går det super. Chaya, Etzi og Rina er blevet flot fremadrettede OG hurtige med den tidligere beskrevne simple træning ad et par minutters varighed. Jeg er rigtig godt tilfreds og har derfor let ved at holde motivationen. De har mulighed for at blive gode agilityhunde, hvis ellers jeg kan passe træning ind, når vi når længere i udvikling... og hvis jeg kan holde fast i glæden og motivationen hos mig selv.

Med Chaya er jeg nu begyndt at træne drej ved skift bagved. Altså at jeg skifter side bag hende, idet hun sætter over spring nr 2, og hun skal så dreje til den side, jeg er skiftet til. Hun er lidt højre-orienteret, så jeg har tænkt mig at tage flere skift til venstre end til højre. Stadig vil jeg ikke lave skift for meget. Når jeg træner så lidt som jeg gør, vil jeg for alt i verden holde fast i fremdriften.

Af samme grund er jeg ikke begyndt at dreje eller skifte bagom med Etzi og Rina. De laver stadig bare fuld skrue fremad. Men jeg tror snart jeg kan forsøge mig, hvis de fortsætter i samme stil. Det virker som om de forstår "Fremad" 100%. I dag har jeg ikke trænet, og i morgen når jeg det nok heller ikke. Men så får jeg jo også testet hvor godt kommandoen sidder fast efter en lille pause.

Det er ekstremt simpelt det jeg træner med hundene. Men især for mig føles det rigtigt. Vi kan kun opleve succes. Det gyldne mantra! Succes! Succes! Succes!

Jeg sluttede jo nok agility-karrieren noget udbrændt og frustreret, så jeg vil passe på mig selv og bevare glæden. Agility er hamrende sjovt, når jeg ikke taber fokus og lader ambitionerne tage overhånd. Jeg vil at agility skal være skønt samvær med mine hunde, sådan som det var de første år jeg løb agility. Før landsholdspresset. Her taler jeg om mit eget landsholdspres... det er ikke for at give andre skylden for min udbrændthed. Jeg var ikke god nok til at se hvad Tilda og jeg kunne... Jeg kunne kun få øje på hvad vi ikke kunne. Dér vil jeg nødigt ende igen. Det sted var ikke rart!

onsdag den 16. januar 2008

Hunde-aktivering for de travle

Huhej, hvor tiden flyver. Jeg kan virkelig mærke at ferien er slut.
I søndags skulle jeg have været til det årlige møde for agilitydommere hos DKK. Jeg knoklede løs om lørdagen i et desperat forsøg på at kunne holde det meste af søndagen fri fra arbejde. Det er dog utroligt så svært det er at få hevet noget der ligner en hel fridag ud af min kalender. Jeg bliver så grebet af at forberede min undervisning at - vupti - så er der gået tre timer til at researche et forløb i bare én af mine klasser. Hvilket jo er spændende, men altså også tidsslugende.

Det jeg egentlig ville dele med mine bloglæsere er hvordan man kan give sine hunde tidsoptimeret beskæftigelse. Og forslag fra andre modtages meget gerne.

Jeg synes nummer 1 er næsearbejde i simpel udgave. Jeg spreder lækre små godbidder ud over hele min store græsplæne, og så laver hundene ellers "find kiksen" på egen hånd. Jeg bruger det en del, f.eks. om morgenen mens jeg tager bad og bliver klædt på til arbejde.

Dage hvor jeg har knapt så travlt, varierer jeg denne leg lidt ved at lægge nogle af godbidderne oppe på sten, murværk eller træstammer.

Nummer 2 metode er, at jeg er meget opmærksom på, at mine hunde så vidt muligt selv løser deres problemer med indviklede snore, når vi går tur. Det falder ikke helt ind under kategrien af tidseffektiv aktivering, men jeg tror hjernegymnastikken alligevel er høj i forhold til tidsforbruget. Tur går man jo under alle omstændigheder.

Når en af hundene går på den gale side af en eller anden forhindring i forhold til mig, så skal de selv (med hjælp og opmuntring hvis nødvendigt) finde ud af at følge snoren tilbage. Jeg synes det er meget intelligensfremmende, og en perfekt mulighed for daglig aktivering. Rina skal vikle sig ud mange gange på en enkelt tur, for magen til kanonkugle skal man da lede efter. Vroom, så er hun over grøften i højre side. Ping, så står hun på den anden side af grøften på venstre side af stien med snoren rundt om et træ.

Hernede på Lå-land lever vi jo med rø-ven (siges fint, så ingen bliver stødt) i eller under vandskorpen, så vi har grøfter overalt ;-)


Og så er jeg super stolt af, at jeg har fået genoptaget min agilitytræning i det små. JA! På trods af travlhed, fordi det kun er 2 x ca. 6 minutter om dagen....
Klapper mig selv på ryggen... hvor er jeg dYgtiiig ;-)

To spring er blevet stillet op i haven, og nu skal hver hund løbe lidt før deres kødben udleveres. Jeg er positivt overrasket over hvor meget den smule kan gøre. Man behøver faktisk ikke at kunne afsætte timer.

Med Chaya, Rina og Etzi forsøger jeg at shape fart og eller fremadrettethed frem. Dette gør jeg ved at kaste kødbenet i det rigtige øjeblik - altså enten når de målrettet løber fremad uden at kigge efter mig, eller når de løber hurtigere end sidste gang.

Nogle gange skal den enkelte hund kun løbe en gang over springene, fordi jeg straks ser positiv fremgang og derfor må belønne. Andre gange bliver det til 2-3 gange.

Denne form for træning passer supergodt til mig lige nu. Det er så kortvarigt, at jeg ikke kan nå at blive utålmodig og overdrive mine krav. Perfekt!

Og Breezy synes vist hun er såååå sej. Hun pisker afsted, vender på en femøre og smyger sig rundt og tilbage over det første spring igen. Jeg tror, hun har savnet at løbe agility. Undskyld, Breezy!

onsdag den 9. januar 2008

Åh, at være hundeejer...

Hvornår er det knap så sjovt at være hundejer?
- når haven har fået indtil flere indlagte mudderpøle, som hunde bare må fræse rundt i
- når man kommer træt og sulten hjem fra arbejde, og som det første skal vaske og tørre fem mudrede hunde
- når man står og vasker en ubeskriveligt stinkende hund, der har rullet sig i et eller andet man helst ikke vil vide hvad er

Heldigvis er positivlisten meget fyldigere end den negative :-)
Jeg føler mig allermest rig, når jeg er omgivet af mit dejlige firbenede mylder.

Men i denne uge gik det op for mig, hvor fantastisk tørt et efterår og vinter vi har haft indtil nu. Der har været usædvanligt få gange hundevask på programmet. Juhu!

Og nu vil jeg så gerne bede om frostvejr, der holder.

søndag den 6. januar 2008

Der er amoriner i luften over Falster

Shetla's Ergo at Equinox. Photo by Dorina LampeI dag scorede Ergo sin første kæreste: en sød tricolour tæve med navnet Luna. Så måske bliver Breezy alligevel bedstemor dette forår. Hold op, hvor blev jeg glad, da Tina ringede og fortalte det. Det var lige en nyhed, jeg kunne bruge.

Og jeg vil også gerne sige tak til Tina Brigo. For det første har hun foreslået Ergo til den pågældende tæve, og for det andet hjalp hun til ved parringen. I det hele taget har Tina Brigo gjort meget godt for Ergo. Det var således også hende der udstillede ham i Vejen, hvor han blev bedste han, fik sit første cert og blev Jubilæumsvinder.
Ergo & onkel Chester




Mon ikke Ergo han nu ligger og hviler hos onkel Chester oven på veludført gerning, sådan som på billedet her.


Mens Ergo boltrede sig med sin dejlige dame, rejste hans søstre med mig for at køre min dejlige låne-dreng hjem. Jeg håber meget, det kan lykkes at bruge ham en anden gang, for jeg er kun blevet mere begejstret for ham i de dage, han har været her. Og jeg tror, han gjorde sit bedste for at gøre Breezy til bedstemor. Det var i hvert fald ikke "for lack of trying" ;-)


Etzi og Rina opførte sig eksemplarisk på vores lille udflugt over land og bælt. De vakte en hel del positiv opmærksomhed på færgen. Men sheltier ser sgu også bedårende ud... ikke mindst i par og gruppe.

Det er skægt at opleve sine flok-hunde i mindre grupperinger og enkeltvis. Jeg kan meget bedre se hvor velopdragne de egentlig er. Når jeg er afsted med horden, er der så meget at holde øje med... Ikke fordi de er uregerlige... bare fordi de er mange. Nå ja, og så måske lidt vilde... lad gå da :-)

torsdag den 3. januar 2008

Det bliver vist en fuser...

Tænkte jeg ville bruge en nytårs-metafor i anledning af tidspunktet.

Desværre ser det ikke ud til at lykkes at få parret Chaya. Æv, tror ellers det er en god kombination for nogle arbejds-sheltier.

Hvad kan jeg sige? Tøsen er helt grøn, hannen er halv-grøn, og jeg har kun prøvet at være alene om det med en erfaren han. Gid en af de dygtige hanhunde-ejere ville skrive en guide ud i kunsten at håndtere parringer!

Chaya er egentlig nem nok og står pænt for ham, men så springer hun væk med et piv pludseligt - jeg gætter på at det er når han er ved at ramme. Hannen vil ikke rigtig give den gas, når jeg er for tæt på. Så det gør jo tingene lidt svære at få klaret. Uh, hvor er det frustrerende.

En af de dage, hvor jeg ikke er så vild med at være opdrætter.

onsdag den 2. januar 2008

Finsk dogdance sheltie

Jeg har forelsket mig i endnu en video på YouTube. Denne gang er det en ung finsk pige og hendes skønne sheltie Sonic.

Dette er hendes deltagelse i semi-finalen i en talent-konkurrence magen til den, engelske Tina og hendes border collie deltog så succesfuldt i. (Hvis nogen har set det? Kan også findes på YouTube.)



Først Biscuit og nu denne Sonic. Hmmm... måske er min "kløe" efter en blå sheltie ved at være lidt stor ;-)

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne forstå hvad dommerne i talentkonkurrencen siger. Men jeg kan ikke finsk. Nogen, der kan hjælpe?

På tv-kanalens hjemmeside kan man også finde video af deres finale-show og deres indledende optræden. Jeg kan bedst lide den med Hobitten ovenfor, men tjek lige hvordan hun bruger elefant-tricket i sit finaleshow. Og det er godt nok også imponerende hvor længe og hvor hurtigt han kan gå på bagben. Det virker desværre ikke som om dommerne er særlig positive i deres respons på hendes finaleshow.

Sini & Sonic i finalen
Sini & Sonic i deres pirat-optræden

En anden ting, man kan lære af at se på disse tre koreografier, er hvordan man kan bruge de samme tricks - eller overvejende de samme tricks - til god effekt i flere koreografier.

tirsdag den 1. januar 2008

Godt Nytår

Der er så dejligt fredeligt herude på landet. Ganske som de foregående år var der ikke noget fyrværkeri tæt på. Så i stedet for larm og krudtlugt, kunne lysene på himlen nydes på afstand. Skønt! Det er jo egentlig ganske flot, men jeg har nu aldrig været særlig vild med fyrværkeri, og de år jeg boede i Virum, irriterede alt affaldet mig dagene efter nytårsaften. Det ligger simpelt hen overalt.

Mit primære nytårsforsæt for i år er, at det skal være slut med at mit arbejde helt overtager mit liv. Derudover er der vel nogle forholdsvis universelle: tabe nogle kilo og komme i bedre form ;-)

Seriøst, et punkt hvor jeg kan mærke, at jeg ikke længere er 22, er formkurven.
Føj, hvor bliver jeg let forpustet nu.

Lidt Nytårs Nydelse

Jeg surfer af og til efter dogdancing på YouTube. Denne gang fandt jeg pludselig noget dansk. Her er Emmy og Biscuit's fantastiske freestyle rutine. For det første er det et hammer-flot show, og for det andet er Biscuit bare så sød. Jeg tænkte, at der var andre sheltie-fans og hunde-aktive end mig, der ville nyde den.



Vil lige skynde mig at nævne, at Biscuit ikke er mit opdræt, så ingen tror jeg laver falsk reklame ;-)
Hans fulde navn er The Charmed Ones' Biscuit in Blue.

P.S. Nej, det er ikke Biscuit, der er Chaya's date.