fredag den 17. april 2009

Ergos hvalpe - 1 uge

Her ligger de så, Ergos seneste unger. Fine hvide kraver, aldeles bedårende og nu 1 uge gamle. Tillykke til Kennel Sims Saints!

mandag den 13. april 2009

Zinnia med sejrsrosetten

Her sidder hun så med sit certifikat og sin roset. Hun ser noget så sød ud. Hvor er det et godt billede, Gitte dér har taget. Det blev jeg nødt til at vise på min blog også. Jeg synes det ser ud som om Zinnia selv ved at hun har været dygtig. Klog hund!

Video af Zinnias sejr i SP3 ved Gåsahoppet 2009:


På Gittes blog kan der nu læses om deres tur til Sverige.

lørdag den 11. april 2009

Zinnia har vundet svensk cert!

Gitte & Zinnia har ført sig frem hinsidan: SPÅ nr 2, AGÅ nr 3 og SP3 nr 1!
Jamen, er det da ikke bare flot?! Jeg kan kun klappe og ønske Gitte stort tillykke med resultaterne, der blev opnået i skarp konkurrence.

Jeg er sikker på, der kommer mere detaljeret information på Gittes egen blog inden længe. Jeg måtte bare anerkende hendes præstation ved straks at skrive om det her. Jeg ved jo hvor meget arbejde, der skal lægges i at få en så god agilityhund.

torsdag den 9. april 2009

Ergo nu far til femten!

Der er kommet resultat af Ergo og Buggys lille udflugt i buskene.

Shetla's Ergo at Equinox blev far for fjerde gang 8. april. Jeg havde håbet, at jeg kunne skrive 4x4 som overskrift til dette kuld, men det blev altså "kun" til tre hvalpe denne gang. Senere er jeg så kommet på den nye overskrift til dette indlæg, så jeg alligevel får mit lille spil på f-f :-)

Det blev til en tricolour han, en tricolour tæve og en zobel han. Alle med hvide kraver. Mor er Buggy, ejet af Kennel Sims Saints, Henriette & Jesper, der også ejer DKSPCH Shetla's Emsi at Equinox. Alle tre hvalpe er reserveret.

På billedet ses søde mor Buggy med sine nyfødte små.