søndag den 25. oktober 2009

Hvalpeplaner

Jeg håber på små søde sorte skrubsakker sidst i december. Rina har været på kærlighedsvisit hos Mic.

Til venstre ses smukke og søde Mic:
Wynset's Meet The Press

Mic er en amerikansk import.

Mic's mormor er i meget nær familie (mere end halvsøster) med en tidligere deltager på det amerikanske landshold til VM i agility. Mic har også afkom med testet hyrdeinstinkt.

Rina er kuldsøster til Zinnia og Emsi; begge deltagere på det danske landshold til VM og NM i agility 2009. Rina har hyrdeinstinkt ligesom sin mor, bror, søster og halvsøster.

Der burde absolut være mulighed for nogle fornuftige arbejdsevner med kombinationen mellem Rina og Mic.

Jeg forventer at hvalpene vil være tricolour.

Nedenfor er 4 billeder af Mic, som jeg tog i marts 2009, da jeg så ham for første gang og valgte ham som mage til Rina. Som det ses af billederne er han en meget energisk og glad lille fyr.