Lille Smarty har fået øjne i dag, derfor ingen nye billeder. Hellere for forsigtig end blitze løs.
Hvis man trænger til et hvalpe-fix, så kan man stadig se tidligere billeder i hendes Picasa-album.
Som jeg har nævnt, så gik hun næsten fra dag 3 til min store måben. Hun har ikke hørt, at man skal kravle før man kan gå :-).
Hun er naturligvis kun blevet bedre og bedre til at gå for hver dag. Og de lukkede øjne var ingen hindring. Det var mere balanceevnen der skulle trænes op, for hun trimlede en del. Jeg mistænker hende faktisk lidt for at blive en anelse sur, når hun trimlede. Hun lød i hvert fald som om hun brokkede sig, men det er jo nok bare min fortolkning...
Men det smarte er at hun søger ud af hulen, når hun skal tisse. Hvis altså tisningen ikke lige foregår, når mutter slikker hendes mave. Og... hun kan også finde tilbage ind i hulen igen. Dygtig tøs! Det lover da godt, synes jeg. Helt dum kan hun ikke være... ;-D
Titlen på dette indlæg er inspireret af pigen i en familie der købte en af drengene i vores første kuld tilbage i 1995: "Min hund hedder det han er... Vaks"! Det kan da ikke siges bedre. At hun så samtidig var en helt uimodståelig køn og kvik unge selv øgede kun effekten.
Kunstig intelligens, Bourgogne, Øl - og 3 gode vaner
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar