mandag den 23. marts 2009

DSSK jubilæumsudstilling

Lørdag 21. marts havde Sheltieklubben jubilæumsudstilling. Det er 15 år siden klubben blev selvstændig og holdt sin helt egen udstilling. Før var vi Dansk Collie og Shetland Sheepdog Klub (DCSK).

Lørdag 21. marts var også E-kuldets fødselsdag. Selv var jeg i Dublin med arbejdet, så jeg kunne ikke deltage. Men Ergo var tilmeldt, og han er i god pels, så jeg var spændt på hvad Malcolm Hart ville synes om ham.
Tina (Ergos ejer) må have vist ham godt, for Ergo har fået en særdeles flot kritik. Han endte med at vinde åben klasse og blive nr 2 i bedste han. Altså én fra certifikatet. Herligt! Jeg er stolt af at have opdrættet ham.

tirsdag den 17. marts 2009

Emsis finaleløb

Som faste læsere af min blog nok har en svag fornemmelse af (høhø), vandt to af mine "hvalpe" finalen ved Vilhelmsborg Cup i søndags. Zinnias løb kan ses i et tidligere indlæg.
Her er så lillesøster, DKSPCH Shetla's Emsi at Equinox:



Og ja, opdrætteren (mig) er stadig helt flyvende over dem :-)
Det er søreme et par dygtige handlere jeg har fået som hvalpekøbere.

mandag den 16. marts 2009

Zoomin' Zinnia at the weekend

Here's a video of Gitte & Zinnia winning the jumpers class 3 the day before the two Shetla sisters had their double victory in the finals:

Gitte & Zinnia were even faster than the standard dogs in a couple of the runs they won this weekend. This particular run was only 3 tenths of a second from the winning bc in large class (and he is good one). What an amazing accomplishment!

Another class 3 win:


For katten da I løber godt, Gitte!!

søndag den 15. marts 2009

Dobbeltsejr i Vilhelmsborg Cup!!!

Jeg sidder her i min sofa en stille gråvejrssøndag og skriver om mit besøg hos Kennel Zarvo i går... ind bipper en sms fra Jesper Kjær: "Hvem tror du vandt finalen til Vilhelmsborg Cup?". Jesper ejer Shetla's Emsi at Equinox som lige er vendt tilbage til agilitybanerne efter en hvalpe-orlov. Jeg nåede akkurat lige at svare tillykke... ind bippede endnu en sms... denne gang fra Gitte Hoffmeister med præcis samme besked! Øh??? Jo, knageme... også Shetla's Ezinnia at Equinox.

En stor dag for mit opdræt! Jesper & Emsi vandt finalen i lille klasse og Gitte & Zinnia vandt i mellemklassen.

The stuff of dreams!!! Two victories in the finals at Vilhelmsborg Agility Cup on the same day. What a day! These two girls are from Breezy's second and final litter. My miracle litter of six, all amazing shelties. I am so proud of that litter, and they all have the best homes a breeder could wish for! How blessed I am!

Here's video of Gitte & Zinnia winning the finals:


Et nyere indlæg har video af Emsi i finalen.

Besøg hos Kennel Zarvo

Lørdag var jeg på besøg hos Bianca Rosenkilde (Zarvo Shelties). Jeg var især nysgerrig efter at se hendes fem unghunde. De fire af dem er importer fra henholdsvis USA og Canada. Her er et lille slideshow af fotos af disse fem unghunde:

Det var et særdeles hyggeligt besøg i dejligt forårsvejr. Bianca bød ovenikøbet på lækker hjemmelavet rejesalat. Mums, har aldrig smagt bedre.
Jeg synes rigtig godt om de nye importer. Cooper, Mic og Gucci er mere moderate amerikanere end Bianca ellers har beskæftiget sig med i de senere år. Cooper og Mic er vist lidt for moderate til helt at være hanhund nok for Bianca selv :-)
Jeg synes de har mange af de kvaliteter jeg netop holder af de amerikanske linjer for, og uden at de havde tunge hoveder. Især Coopers hoved synes jeg er flot kileformet og rent i linjerne uden nogen grovhed. Og så er han smuk i farven også.
Gucci er noget så nuttet. Og Mic er en uimodståelig charmetrold. Jeg synes Bianca har været heldig med dem allesammen. De burde kunne bidrage godt i hendes avlsarbejde.
Billederne i slideshowet kan ses i større udgave ved at klikke for at gå til selve albummet.

lørdag den 14. marts 2009

Ergos hvalpe

Ergos seneste kuld hvalpe er lige blevet 8 uger (på billederne her er de 45 dage). De er ligesom kuld nr 2 født hos Kennel Ahl. Hvalpenes mor er den smukke championtæve Ahl's Frække Frida.

Der kan ses enkeltbilleder af hver hvalp på Ergos egen blog.

Her er lige et ekstra foto af den eneste tricolour i kuldet. Et pletskud, som jeg ikke kunne stå for :-)

Og den dejlige zoble søster her kommer søreme til at hedde Ronja ligesom sin oldemor. Pudsigt, ik'?!

tirsdag den 10. marts 2009

Spring is here!!!

I lørdags hørte og så jeg lærken for første gang i år. I dag nød hundene og jeg eftermiddagssolen i haven efter at have gået skovtur i regnvejr om morgenen.

På billedet øverst ses Rina ved havedammen omgivet af krokus, erantis og vintergækker. Påskeliljernes spæde blade kan også ses. Hvis man ser nøje efter, kan man på Rinas forben se spor af at dagen ikke var ren forårsidyl. Tre af mine lam fra sidste år måtte lade livet, og hundene fik som altid glæde af slagtningen, som det ses på billederne af Etzi nedenfor og Breezy her til højre.

søndag den 8. marts 2009

Smarty update

Shetla's Smartypants (Smarty) er kommet til at se næsten voksen ud. Hun er lige blevet 8 måneder. Pelsmæssigt kan man selvfølgelig stadig godt se at hun er en hvalp. Hun måler lige knapt 38 cm. Jeg er overordenligt tilfreds med hendes bygning og arbejdsglæde.

Hun er også lynhurtig; men mine hunde træner jo også deres kondition og fart meget ihærdigt og på egen hånd... Dels langs stranden, men ikke mindst langs hækken. De tænder i den grad på at løbe om kap med forbipasserende og med hinanden. Hjemme i haven kan de godt virke temmelig vilde i hovedet. Hvis man ikke har set dem andet end når man kører forbi, så vil man nok mene at de er fuldstændig ude af kontrol... og måske endda uden for pædagogisk rækkevidde :-)

Noget af det bedste de ved er at få mit "okay" til at lave en fælles spurt. Fuld turbo flere hundrede meter. Før jeg fik Breezy havde jeg kun "klistre"-sheltier, der skulle trænes til at forlade min side; men hej ho, jeg skal love for at hendes "frihedsgen" slår stærkt igennem. Hendes søn Ergo som ikke bor i min flok, løber også gerne flere hundrede meter derudaf og det helt alene uden flokkammerater.

Nyfødte trillinger!

lørdag den 7. marts 2009

Årets lam

Det er på høje tid at opdatere bloggen, og årets lam skal vel også vises frem inden de allesammen er blevet store.

Her ses yngste-pigen Karla. Det mest mærkeligt tegnede lam jeg endnu har set :-)

Helt nemt var det nu ikke at fotografere i år, for nu er der kommet en linselus i stalden... missekatten Pinto. Han kravler op på indhegningerne og møver sig frem til sikker opmærksomhed. Det er måske ikke helt fair at kalde ham en linselus, for det handler mere om kæl end om at blive foreviget :-)

Signe+Katinka Sofie Solveig+Katrine

Det er også på denne tid af året, at fårene gerne bryder ud af folden et par gange. Græsset inde i folden er nemlig kedeligt og kort; mens tingene faktisk er grønnere på den anden side... Her er der nemlig en mark med spæd vinterhvede eller -rug (jeg kan ikke se forskel på nuværende tidspunkt). Manner, hvor er jeg glad for at have fårehunde på denne tid. Breezy får som flokfører og min første hyrdepartner selvfølgelig hvervet at hjælpe mig med at få fårene ind i folden igen. Jeg slipper for at løbe rundt i den våde muld selv, og Breezy får lov at lave det hun elsker allermest: ægte arbejde, ikke "bare" træning. Som de siger i reklamerne: en win-win situation.

Breezy er min mest erfarne hyrdepartner, og jeg kan trygt stole på at hun lytter og giver drægtige får og små lam en fornuftig blid behandling.

søndag den 1. marts 2009

Chaya 5 år

Shetla's Cha-Cha Chaya har fødselsdag. Jeg kan slet ikke forstå at den lille tøs fylder 5 år. Du godeste hvor tiden flyver.

Samme dag bliver hendes bedstemor Ronja 15 år og 9 måneder. Med hende tæller jeg virkelig hver eneste dag som en gave. De seneste måneder er jeg begyndt at egentlig kunne mærke hendes alder. Hun vil/kan ikke altid tygge de sædvanlige kødben (mine hunde spiser BARF, dvs hovedingrediensen i deres kost er rå kødfulde ben). Hun tager dem, men hun levner stumper eller forsøger at begrave dem i sit tæppe. Jeg har derfor indkøbt mere hakket BARF-mad, så hun ikke bliver for tynd. Gåturene klarer hun stadig på lige fod med resten af familien. Og hun nyder det.
Det Ronja ikke rigtig kan klare mere er at træne så meget. Hun bliver nemlig så overstadig og dermed hurtigt træt. Jeg prøver at kompensere ved at hun får noget anderledes positiv særbehandling. Hun kommer alene med ud til enden af indkørslen og tømmer postkassen, og det gør jeg et meget stort nummer ud af. Jeg tror det virker. Hun ser meget stolt ud, synes jeg. Jeg er ved at knibe en tåre, når hun laver sine små rejehop af glæde. Jeg har usigelig stor glæde af hende. Hun er fortsæt åndsfrisk og opmærksom.