Hver aftenhimmel er forskellig. Farvepaletten bliver skiftet fra gylden til lyserød til blå tone i tone. Den store horisont er en af de ting jeg elsker ved at bo på Lolland.
Og med den udsigt er det vel ikke så mærkeligt at mine lam smager så godt... Det kan da ikke andet end gavne.
Fårene kan frit gå ind og ud mellem stald og fold. På billedet ses mit berømte indkald... Pyha, det er godt de ikke bærer nag over slagtning.
Forrest til venstre er det dejlige gamle Margrethe, der nu er mit førerfår. Hun er den sidste af de oprindelige får, der fulgte med da jeg købte gården.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar