Smarty update

Shetla's Smartypants (Smarty) er kommet til at se næsten voksen ud. Hun er lige blevet 8 måneder. Pelsmæssigt kan man selvfølgelig stadig godt se at hun er en hvalp. Hun måler lige knapt 38 cm. Jeg er overordenligt tilfreds med hendes bygning og arbejdsglæde.

Hun er også lynhurtig; men mine hunde træner jo også deres kondition og fart meget ihærdigt og på egen hånd... Dels langs stranden, men ikke mindst langs hækken. De tænder i den grad på at løbe om kap med forbipasserende og med hinanden. Hjemme i haven kan de godt virke temmelig vilde i hovedet. Hvis man ikke har set dem andet end når man kører forbi, så vil man nok mene at de er fuldstændig ude af kontrol... og måske endda uden for pædagogisk rækkevidde :-)

Noget af det bedste de ved er at få mit "okay" til at lave en fælles spurt. Fuld turbo flere hundrede meter. Før jeg fik Breezy havde jeg kun "klistre"-sheltier, der skulle trænes til at forlade min side; men hej ho, jeg skal love for at hendes "frihedsgen" slår stærkt igennem. Hendes søn Ergo som ikke bor i min flok, løber også gerne flere hundrede meter derudaf og det helt alene uden flokkammerater.

Hvad gør man ikke for de kære dyr

Dagens første spørgsmål lyder: "Nanna, hvorfor ligner dit badeværelsesgulv en svinesti?"

Hvortil svaret giver sig selv for de fleste hundeejere:

Og hvorfor ser hundene så sådan ud? Fordi havedammen ser sådan her ud:

Og det er jo varmt, så selvfølgelig skal mine hunde have lov til at pladre sig og derefter gå ind og ligge på det kolde klinkegulv i badeværelset. Støvsugeren og moppen er jo opfundet. Men det knaser godt nok lidt under fødderne, når man selv skal bruge faciliteterne.

Pinse-solen danser sandelig

Det er dog det mest utrolige sommer-vejr vi har for tiden.

Og herude på landet er det ren Morten Korch. I dag er der kommet ællinger frem i min dam... hele 12 små nuttede dunbolde. Jeg har prøvet at fotografere dem, men andemor svømmer ind under udhængende bevoksning med dem, inden jeg kan nå tæt nok på. Hundene må derimod godt færdes langs dammen... uretfærdigt, suk.

Mens nogle løber svedende rundt til agilitystævne i Ribe, ligger jeg og nyder stilheden fra min hængekøje. Ind i mellem kommer en hund eller to forbi og vil nusses lidt. Livet er lige til at holde ud... ;-)

Jeg samler kræfter til morgendagens frokostgæster og fåreklipning.

Tina til middag

I går kom Tina til middag. Det var superhyggeligt at "bare" være sammen uden at skulle træne eller andet hunderi. Vi gik dog en lille tur i skoven med hundene efter maden og inden aften-teen. Til venstre ses Tina i min udestue med udsigt til dam, marker og skovbryn. På bænken overfor ligger Chaya. På gulvet er det Rina og Ronja, der kan ses.
På Chaya's hjemmeside har jeg fortalt, at hun elsker at ligge i min gyngestol. Siden Etzi kom til, er der konkurrence om pladsen.
Chaya "samtaler" med Tina:
"Må jeg ikke nok slikke lidt på din tallerken? Åh, hva', se hvor sød jeg er."	"Nå, så slikker jeg lidt på dig... Må jeg så???"

Jeg ved godt, at billederne ikke alle er lige godt belyst, især det første. Men man kan da få et indtryk af udsigten og stemningen, kan man ik'?

Hunde-aktivering for de travle

Huhej, hvor tiden flyver. Jeg kan virkelig mærke at ferien er slut.
I søndags skulle jeg have været til det årlige møde for agilitydommere hos DKK. Jeg knoklede løs om lørdagen i et desperat forsøg på at kunne holde det meste af søndagen fri fra arbejde. Det er dog utroligt så svært det er at få hevet noget der ligner en hel fridag ud af min kalender. Jeg bliver så grebet af at forberede min undervisning at - vupti - så er der gået tre timer til at researche et forløb i bare én af mine klasser. Hvilket jo er spændende, men altså også tidsslugende.

Det jeg egentlig ville dele med mine bloglæsere er hvordan man kan give sine hunde tidsoptimeret beskæftigelse. Og forslag fra andre modtages meget gerne.

Jeg synes nummer 1 er næsearbejde i simpel udgave. Jeg spreder lækre små godbidder ud over hele min store græsplæne, og så laver hundene ellers "find kiksen" på egen hånd. Jeg bruger det en del, f.eks. om morgenen mens jeg tager bad og bliver klædt på til arbejde.

Dage hvor jeg har knapt så travlt, varierer jeg denne leg lidt ved at lægge nogle af godbidderne oppe på sten, murværk eller træstammer.

Nummer 2 metode er, at jeg er meget opmærksom på, at mine hunde så vidt muligt selv løser deres problemer med indviklede snore, når vi går tur. Det falder ikke helt ind under kategrien af tidseffektiv aktivering, men jeg tror hjernegymnastikken alligevel er høj i forhold til tidsforbruget. Tur går man jo under alle omstændigheder.

Når en af hundene går på den gale side af en eller anden forhindring i forhold til mig, så skal de selv (med hjælp og opmuntring hvis nødvendigt) finde ud af at følge snoren tilbage. Jeg synes det er meget intelligensfremmende, og en perfekt mulighed for daglig aktivering. Rina skal vikle sig ud mange gange på en enkelt tur, for magen til kanonkugle skal man da lede efter. Vroom, så er hun over grøften i højre side. Ping, så står hun på den anden side af grøften på venstre side af stien med snoren rundt om et træ.

Hernede på Lå-land lever vi jo med rø-ven (siges fint, så ingen bliver stødt) i eller under vandskorpen, så vi har grøfter overalt ;-)


Og så er jeg super stolt af, at jeg har fået genoptaget min agilitytræning i det små. JA! På trods af travlhed, fordi det kun er 2 x ca. 6 minutter om dagen....
Klapper mig selv på ryggen... hvor er jeg dYgtiiig ;-)

To spring er blevet stillet op i haven, og nu skal hver hund løbe lidt før deres kødben udleveres. Jeg er positivt overrasket over hvor meget den smule kan gøre. Man behøver faktisk ikke at kunne afsætte timer.

Med Chaya, Rina og Etzi forsøger jeg at shape fart og eller fremadrettethed frem. Dette gør jeg ved at kaste kødbenet i det rigtige øjeblik - altså enten når de målrettet løber fremad uden at kigge efter mig, eller når de løber hurtigere end sidste gang.

Nogle gange skal den enkelte hund kun løbe en gang over springene, fordi jeg straks ser positiv fremgang og derfor må belønne. Andre gange bliver det til 2-3 gange.

Denne form for træning passer supergodt til mig lige nu. Det er så kortvarigt, at jeg ikke kan nå at blive utålmodig og overdrive mine krav. Perfekt!

Og Breezy synes vist hun er såååå sej. Hun pisker afsted, vender på en femøre og smyger sig rundt og tilbage over det første spring igen. Jeg tror, hun har savnet at løbe agility. Undskyld, Breezy!

Åh, at være hundeejer...

Hvornår er det knap så sjovt at være hundejer?
- når haven har fået indtil flere indlagte mudderpøle, som hunde bare må fræse rundt i
- når man kommer træt og sulten hjem fra arbejde, og som det første skal vaske og tørre fem mudrede hunde
- når man står og vasker en ubeskriveligt stinkende hund, der har rullet sig i et eller andet man helst ikke vil vide hvad er

Heldigvis er positivlisten meget fyldigere end den negative :-)
Jeg føler mig allermest rig, når jeg er omgivet af mit dejlige firbenede mylder.

Men i denne uge gik det op for mig, hvor fantastisk tørt et efterår og vinter vi har haft indtil nu. Der har været usædvanligt få gange hundevask på programmet. Juhu!

Og nu vil jeg så gerne bede om frostvejr, der holder.

Shaping

Mand, hvor er det altså svært at holde masken, når man laver shaping. Hundene gør alt muligt for at få én til at reagere (klikke). Og noget af det er slet ikke til at stå for. Det kræver virkelig selvdisciplin, når man nu var gået i gang med at klikke for en anden adfærd.

Jeg elsker shaping. Men det er bedst, når jeg ikke har noget bestemt jeg gerne vil indlære. På den måde kan jeg bare iagttage mine hunde, og så klikke når de gør noget jeg har lyst til at bygge videre på. Begge parter oplever succes. Jeg har ikke altid tålmodighed til at vente på noget bestemt. Og det er jo også derfor mange bruger targets og luring.

Men jeg synes det er fabelagtigt underholdende at ikke gøre andet end at vente og iagttage. Når jeg så klikker, får jeg fornemmelsen af at hundene virkelig tænker. "Hvad gjorde jeg?"

Timingen af ens klik bliver på den måde også ekstra vigtig. Det giver det endnu en udfordring. Mon ikke både hundene og jeg får hjernegymnastik på denne måde ;-)

Etzi og Chaya træner at gå baglæns lige nu.
Ronja træner elefanttrick, hvilket ikke er så nemt, fordi hun er næsten helt døv.
Hmmm, jeg kom faktisk ikke rigtig i gang med noget nyt med Breezy. Det blev mere til at genopfriske gamle glæder. Det må jeg gøre noget ved senere eller i morgen.

Rina valgte pludselig at dække, og da jeg faktisk ikke har lært hende dette endnu, var det jo en oplagt chance. Den eneste grund til, at jeg overhovedet tør gå til bekendelse og fortælle at Rina (og Etzi) ikke har lært at dække, er, at i det seneste nummer af Hunden er der en artikel om Turid Rugaas, hvor hun udtaler at dæk og sit ikke er ting man behøver at have under kommando. Og jeg må give hende ret. Det er gået fint uden at Etzi og Rina kunne dække på kommando. Men alligevel, som gammel lydighedskonkurrent er det svært ikke at få lidt røde ører...

Så for at genoprette æren lidt, vil jeg til gengæld prale af at mine hunde kan tisse på kommando. Se, det er en praktisk ting. Det ved alle agility-løbere. Man har det bedst med at ens hund er tisset af inden den skal i ringen og yde sit bedste.
For mig begyndte det med at jeg var til agilitykonkurrence i Stockholm med Tilda for mange år siden. Der havde man kun adgang til at lufte på asfalt, og jeg vandrede frem og tilbage med hende for at få hende til at tisse inden hun skulle løbe. Det skal være løgn, tænkte jeg. Og da vi kom hjem, satte jeg kommando på, når jeg så hundene tisse. Det er alle efterfølgende hvalpe så vokset op med. Man går jo alligevel ud mange gange med sin hvalp og roser som en del af renlighedstræningen. Bingo, det kan man have glæde af resten af hundens liv, hvis man sætter kommando på.

Breezy er så kvik, at hun sågar nogle gange simulerer tisning, når jeg beder hende "gå ud og tis", og hun ikke kan/skal. Sådan for at fortælle mig, at hun forstår, men ikke har behov. Klog hund, ikk'?! :-)

Tidlig juleferie - aaaaeeeehhhh!

Jeg har næsten fået juleferie allerede, idet jeg ikke skal undervise mere i år. Jeg er gymnasielærer - for dem der ikke ved det. Jeg har godt nok liiige 7 sæt stile, der skal rettes, fordi jeg er kommet lidt bagud med rettearbejdet.

Nå, men hundene nyder virkelig godt af min "næsten" juleferie. Vi får rigtig gået lange ture og trænet tricks.

I lørdags gik vi en helt fantastisk tur gennem skoven, over markerne og ned til diget. Vandet var fuldstændig stille og spejlblankt. Der var også lige en plet klar himmel, som spejlede sig og gjorde vandet helt lysende lyseblåt. Det var noget så smukt.

Turen var på knapt 7 km, og gamle Ronja traver stadig med. Man kan slet ikke se på hendes bevægelser, at hun lige er fyldt 14½. Hun ville stadig være den perfekte model for korrekt sheltiebevægelse. Fuldstændig rolig ryglinje og flydende trav med skub i. Og hun har samtidig energi til at grave i sandet eller lægge op til lidt leg, når vi kommer ned til vandet. Pragtfuldt! Håber jeg kan beholde hende et godt stykke tid endnu.

Her til aften har Rina lært at hoppe lige op i luften. Det tog fem minutter med klikkertræning. Det synes hun er mægtig skægt. Nogen ville nok synes, at jeg hellere skulle lære hende at sidde stille ;-)
Men altså, helt ærligt - hvor skægt er det?!

Jeg er begyndt at fodre fårene hver dag. Græsset i folden er der ikke megen næring i nu. Så nu kommer de fræsende, straks de ser mig. Flottere indkald kan man ikke ønske sig. Nu skal de bare lære at dække på kommando...