Ergos femte kuld har set dagens lys hos Tervuerenhuset, og det blev til fem fine små basser denne gang.
Der er 4 hanner og 1 tæve, alle tricolour.
torsdag den 19. november 2009
Ergo - far til fem
søndag den 25. oktober 2009
Hvalpeplaner
Jeg håber på små søde sorte skrubsakker sidst i december. Rina har været på kærlighedsvisit hos Mic.Til venstre ses smukke og søde Mic:
Wynset's Meet The Press
Mic er en amerikansk import.
Mic's mormor er i meget nær familie (mere end halvsøster) med en tidligere deltager på det amerikanske landshold til VM i agility. Mic har også afkom med testet hyrdeinstinkt.
Rina er kuldsøster til Zinnia og Emsi; begge deltagere på det danske landshold til VM og NM i agility 2009. Rina har hyrdeinstinkt ligesom sin mor, bror, søster og halvsøster.
Der burde absolut være mulighed for nogle fornuftige arbejdsevner med kombinationen mellem Rina og Mic.
Jeg forventer at hvalpene vil være tricolour.
Nedenfor er 4 billeder af Mic, som jeg tog i marts 2009, da jeg så ham for første gang og valgte ham som mage til Rina. Som det ses af billederne er han en meget energisk og glad lille fyr.
mandag den 21. september 2009
VM i agility 2009
Shetla-søstrene Zinnia og Emsi gjorde debut på det danske landshold ved dette års VM i agility. Det hele foregik i Dornbirn i Østrig. Jeg havde planlagt at tage derned og være med til at heppe, men pga en lille øjenskade måtte jeg blive hjemme. Heldigvis kunne jeg købe adgang til at se VM via live stream video på internettet. Det var absolut pengene værd.
En af de danske supportere filmede også de danske ekvipager med sit eget kamera, og disse løb er tilgængelige på YouTube. Dette er så filmet fra tilskuerpladserne, og udsynet er dermed ikke helt så godt som den betalingskanal, jeg fulgte live, der havde mulighed for at filme fra en særlig tribune; men man kan godt få indtryk af hvordan der handles, da det er godt filmet ellers.
Begge tøser leverede nogle flotte løb med deres ejer-handlere. Der blev satset, som man skal til VM individuelt. For hvis man fedtspiller, så får man ikke den påkrævede hastighed. Her handler det om tiendedele og hundredele, når placeringerne skal afgøres. Og wowser, det var ikke just nemme baner!
Se flere videoer (alle danskere og nogle af vinderne) på Sophies YouTube kanal
Jesper og Emsi endte på en superflot 6. plads i klassen for hunde under 35 cm i skulderhøjde! Og det er første optræden på landsholdet for både Emsi og Jesper. Sikken debut!
Gitte og Zinnia blev desværre disket i det første af de to tællende individuelle løb. Men jeg var pavestolt af dem alligevel, for de så brandgodt ud med høj fart og fuld satsning. And that is what agility is all about! :-)
tirsdag den 8. september 2009
Emsi = Danmarksmester!!
søndag den 16. august 2009
Update
Og så gik Nanna i stå med træningen....
Det har intet med metoden eller mine resultater at gøre. Jeg holdt bare op med at prioritere træningen, og så gik dagene.
Vi har gået mange dejlige ture og trænet tricks, men agility er det ikke blevet til med hundene. Til gengæld har jeg gjort comeback som dommer d. 8. august, hvor jeg dømte de åbne klasser med DM-udtagelse i Nykøbing. Det var en varm og hård, men også dejlig dag. Det er den mængde agility de sidste 4 uger har budt på for mig :-)
tirsdag den 21. juli 2009
2x2 slalom, fase 5...
Et par dages pause med træningen indtil 19/7. Her placerede jeg så igen pindene et nyt sted i haven.
Træningsrunde 10 med Smarty = 3-4 minutter.
Startede med et sæt pinde og lige på for at etablere belønningslinjen. 1 af 1 højre og venstre.
105 grader tilgang; 1 af 1 højre og venstre.
130 grader tilgang; 3 af 5 venstre og 2 af 2 højre. Hendes fejl bestod begge gang i at hun gik ind bagfra istedet. Har jeg mon ikke etableret belønningslinjen godt nok, før jeg satte vinkler på.
Nå, men det superpositive ved fejltagelserne var at se, at hun slet ikke viste tegn på nedsat motivation. Og hendes fart frem til pindene tror jeg også er fin for fasen. Hun løber frem i let galop.
Jeg besluttede at sætte næste sæt pinde op og se hvordan det gik.
Det blev en stor succes. Seks 100 % rigtige forsøg med en meget let tøven mellem de to sæt pinde (9 fodslængders afstand mellem de to sæt pinde): lige på + 100 grader + løbende fører.


