tirsdag den 22. juli 2008

Smarty 18 dage


Her sidder hun så og kigger på verden med sine "nye" øjne.

Det sorte breder sig også mere og mere på næsen; men den er stadig temmelig spøjst spættet. Det går væk med tiden, det ved jeg. Til gengæld kan jeg ikke huske om Chayas pletter på forbenene kunne ses fra starten af.


Det nyerhvervede syn har også straks tændt for legelysten. Hun bokser med forben og "bider" med åben mund.

I dag har jeg for første gang lavet lidt tovtræk med hende med det sammenkrøllede blå lagen, man kan se i "hulens" indgang. Igen synes jeg det er meget tidligt. Hun skal nok blive sjov at lege med. Knurret har hun også... Mon hun bliver en hidsig lille moster?

Her til højre ligger hun og ruller fjollet rundt for rigtig at vise hvor kodyl-lækker hun er... Og inde i mit hoved spiller den gamle "Hands up, baby, hands up" hver gang jeg kigger på dette billede ;-D

Jeg har uploadet flere fotos fra i dag til hendes Picasa-album.

1 kommentar:

Gitte Hoffmeister sagde ...

Hvor ser hun bare sød ud :-)