Vores agility-sjov hjemme i haven

I mandags kom Tina på besøg. Vi gik en tur med alle sheltierne på diget, og bagefter løb vi lidt agility hjemme i min have.

Åbenbart er der ved konverteringen til mpg-format blevet hakket noget af billedsporet flere steder, mens lydsporet stadig har den oprindelige længde. Resultatet er lidt surrealistisk; men jeg har valgt at lade lyden være med alligevel. Jeg vil nemlig gerne prale af hvor lidt mine hunde faktisk larmer i selve arbejdet. Den eneste, der gøer ind i mellem mens hun løber, er Breezy. Rina og Chaya gøer før. Etzi gøer slet ikke overhovedet. Fedest! Jeg håber, det kan holde ved. Er i hvert fald meget fokuseret på at undgå frustrationsgøen, så jeg er uhyre obs på at ikke gøre tingene svære for hurtigt. Så indtil videre er det simple ting, vi foretager os i agility.



Rækkefølgen af hundene er: Rina, Breezy, Chaya, Etzi.

Videoen er nok mest for folk, der er interesseret i mine hunde, for det er ikke just avanceret agilitytræning. Men det er en stor fornøjelse at træne med dem. Jeg har virkelig fået lyst til at træne med Chaya, Etzi og Rina. Jeg glæder mig til vi skal på kursus i påsken. Lige nu er især Etzi super-intens at træne med. Hun ænser intet andet end mig og forhindringerne. Og som det kan ses på videoen, kan hun slet ikke vente med at komme i gang. Der burde virkelig være talebobler over hendes hoved: "Kom nu, Nanna".

Der blev også filmet af Tinas sheltier, men jeg regner med at hun lægger det på sin egen blog.

Tunnel, tunnel, tunnel

Min veninde Regula i Schweiz er også agilitydommer. Hun har tegnet denne her tunnel-gale bane, som jeg bare er helt vild efter at prøve. Synes, den ser dejlig udfordrende ud. Ikke mindst for kondien :-)

Gid mand dog for pokker havde 10 tunneler!

Ser den ikke bare for fed ud?!

Nogen, der har lyst til at mødes og hjælpes ad med at organisere tunneler nok, så vi kan prøve banen af?

Jeg kører gerne (Sjælland eller L-F) og kan medbringe 1 stk lang tunnel.

At springe: Trkman's cik/cap/hop

Jeg har i et stykke tid gået og tygget lidt på Silvia Trkman's ide om at have forskellige kommandoer for at springe alt efter om hunden skal strække ud eller dreje.

I 90'erne og starten af 0'erne, da jeg løb meget agility, var min holdning den, at ens kropssprog og løbebane var det bedste pejlemærke for hunden. Og hunde er da også helt fantastiske til at opfatte vores bevægelser, selv når de foregår langt bag hunden. Men alting udvikler sig jo, og på nogle af banerne i søndags tror jeg måske nok Trkman's cik/cap kunne være nyttig.

For dem, der ikke skulle kende til cik/cap og ikke er så gode til engelsk, kan jeg kort forklare, at Trkman opererer med "hop" for at springe langt/frit, og "cik" og "cap" til at springe snævert og lande med kroppen tæt op ad springets vinge og drejet til henholdsvis venstre og højre. Prøv at se foto-serien i hendes artikel.

Jeg spekulerer på om denne skelnen kunne gøre de såkaldte knæk-og-bræk baner mindre frustrerende for hund og fører. I søndags hørte jeg en hel del førere under banegennemgangen (inkl. mig selv) bekymre sig om at holde farten oppe på deres hund ved de mere knudrede passager, hvor hunden skulle trækkes eller skubbes ind mellem spring og i den dur. Måske kunne cik&cap medføre at hundene oplever os som bedre ledere på banen, når vi også på denne måde viser at vi er forudseende og kommunikerer klart. Altså at hundene ikke oplever det at skulle dreje som en hovsa-løsning. Ved ikke helt hvordan jeg skal forklare hvad jeg mener. Måske især fordelagtigt på gulvtæppe; men jeg tænker at man i det hele taget kunne undgå at mase sin hund så meget.

På Trkman's konkurrencevideoer er det svært at høre hendes kommandoer, men jeg har fundet to træningsvideoer, hvor man kan høre at hun bruger de forskellige spring-kommandoer. "Cik" lyder som "sik" (bruges til springet efter balancen og springet før slalom) og "cap" lyder som "kap" (bruges bl.a. til tredje spring efter muren) . "Hop" giver vist sig selv :-)

video af La
video af Bu

Det der ikke tiltaler mig ved metoden er, at det stiller store krav til ens timing af kommandoen, samt at man skal kunne skelne højre og venstre; men måske er det bare en træningssag. Og så er spørgsmålet stadig om det rent faktisk er nødvendigt at have forskellige kommandoer.

Jeg tror, jeg vil prøve at lære det til Chaya, Etzi og Rina. Skade kan det i hvert fald næppe. Og hvis jeg så finder ud af, at jeg ikke er god til at bruge det, så kan jeg vel bare droppe det igen.

Nu er det så bare lige at finde ud af hvad jeg skal kalde det. "Cik" ligner "sit" for meget, synes jeg. Egentlig synes jeg faktisk også at "cap" og "hop" ligner hinanden. Mon Silvia's hunde ind i mellem tager fejl af de to?

Konditionsforbedring

Som bekendt er intet så skidt at det ikke er godt for noget...

I søndags opdagede jeg jo at Breezy ikke var så fit som jeg havde gået og troet. Og sikke et held... altså, at jeg opdagede det! Jeg ser gerne at hun får en god og lang alderdom ligesom Ronja. Nu er det bare at sørge for at få forbedret hendes kondition, så chancerne for en god alderdom højnes. Og nu jeg er i gang, vil jeg også sikre mig, at Chaya er i god form. Vi er nemlig tilmeldt agilitykursus hos Tina Chester i påsken.

Mandag cyklede jeg derfor med Chaya, sådan som beskrevet for start-fasen i min lettere bedagede artikel om konditionstræning . Breezy løb jeg med, fordi det er mindre hårdt (mit tempo!) end cykling; og hun havde jo været til konkurrence dagen før.

Tirsdag kørte jeg til Hyllekrog tange, hvor alle hundene kan være løse langs stranden indtil 1. marts, hvor tangen lukkes af hensyn til fuglene.

Etzi og Rina løb mindst fire gange så langt som jeg gik, og vel at mærke frem og tilbage for fuld skrue efter mågerne ude over havet. De er dejligt nemme at konditionstræne ;-)

Alle hundene fik lavet en masse gode spurter. De elsker at løbe om kap. Jeg har bare ikke tilladt det meget længe, fordi Etzi og Rina gladeligt løber flere hundrede meter væk og uden for hørevidde, og det har jeg ikke nerver til. Ikke at jeg er bange for at de skal løbe væk; men jeg har en forfærdeligt indgroet rædsel for at der skal komme store bidske hunde og angribe mine små og søde men potentielt provokerende pus.

Vi gik langs stranden ud til fyret og tilbage igen ad hjulsporet inde på tangen. Det var en forholdsvis stille dag med let tåge. (Altså ikke den høje blå himmel som på billedet... Jeg har endnu ikke fået købt det der kamera!) Det blev en fin tur i et lidt mystik-præget landskab.

Skøn tur på et par timer. Kan varmt anbefales, men husk ingen adgang 1. marts til 15. juli, da det er et fuglereservat.

Har man madpakke med, kan den f.eks. nydes på fyrets trappesten.

Shetla-tøserne: et slideshow

En smittende livsglæde... ikke sandt?!

Fotos: Gitte Hoffmeister (17. februar 2008)
P.S. Rullepølsen er gamle Ronja, hvis nogen skulle være i tvivl :-)

Emsi er blevet parret

Ronja bliver måske oldemor om et par måneder. Emsi er i hvert fald blevet parret med Nox hos Excellent Choice Shelties i Tyskland. Nu er det bare at vente i spænding.

Agilitystævne i Vallensbæk - nu med video

I dag har jeg været til agilitystævne med Breezy for første gang siden Dania Cup 2003. Det var helt fantastisk hyggeligt at se alle hunde-hovederne igen. Hunde-mennesker, og især agility-mennesker, er nu bare noget ganske særligt. Tak til alle, der gav mig en varm velkomst.

Men det var synd for Breezy, at hun skulle lægge krop til min lyst til at få opfrisket handler-evnerne. Hun var i dårligere form end jeg var klar over. Herhjemme har vi kun trænet på 40 cm, og jo altså ikke ret længe eller meget. I klasse 3 var springene 45 cm og det var tydeligvis for højt for hende. Jeg syntes faktisk også selv de spring så overvældende høje ud.

Kønt var det ikke da vi løb, og det har Breezy ikke fortjent. Hun har været enormt dygtig rent teknisk, så det var synd for hende at blive udsat for både at være i dårlig form og min temmelig rustne handling. Det blev heller ikke just nemmere for mig at handle, når Breezy løb med et noget andet tempo end hun gør når vi træner. Vi var nok en anelse usikre på hinanden. Mere end 4½ år har vi ikke lavet agility. Måske skulle jeg have begyndt træning til stævnet lidt før end forrige torsdag ;-)

Her er video af vores løb i agility åben. Hyleriet begynder da Zinnia opdager sin mor på banen. Nååårh, det er da lige til at smelte over Zinnia-pigen. Tak for video, Gitte.



Mine unge hunde er så gode til at få fræset rundt hver dag, så jeg har troet at Breezy også holdt sig i rimelig god form. Men nu jeg tænker mig om, er det gået op for mig, at det egentlig er længe siden, jeg har set hende fræse.

Chaya, Etzi og Rina kom på skift ind i hallen blandt tilskuerne. Det var første gang for dem alle. De tog det virkelig roligt, hvilket jeg egentlig også havde forventet... men alligevel var jeg lidt spændt.

Vi mødte som nævnt søde Zinnia fra samme kuld som Etzi og Rina. Hun blev så glad for at se mig og Breezy. Zinnia's ejer Gitte tog en masse billeder af familien. Hun har lovet at sende nogle til mig. Det glæder jeg mig vildt til.

Jeg nød også at se Zinnia løbe agility. Gitte kæmper stadig lidt med felterne, men de har en helt skøn udstråling sammen. De ser virkelig ud til at nyde hinanden og at arbejde sammen. Det er dette, der gør det værd at være opdrætter! Man kan se mere til Zinnia og Gitte på Gittes blog. Især deres sidste løb i spring 2, synes jeg, var imponerende. Det var en ret handlingskrævende bane, som Gitte fik til at se nem ud de "gnidrede" steder.

Av Av Av

Hvad er det man siger... Den der ikke vil høre må føle...

Jeg har lavet en lille fibersprængning i låret. Jeg skulle bare liiige løbe en lille runde på seks forhindringer med Breezy i forgårs. Jeg varmede selvfølgelig ikke op. Det er jo kun for skvatmikler ;-)

Heldigvis er det da ikke så slemt, at jeg ikke kan løbe. Det kan bare mærkes. Jeg forventer sådan set ikke, at jeg lærer noget af det. Det er ikke lige frem første gang det sker. Men hvis nu der skulle være nogle klogere læsere derude, så husk: varm op!.... Or suffer the consequences.

Godt at jeg lige har været til maraton-yoga i lørdags. 6 timer! Jeg tror nok jeg kunne mærke hver eneste muskel i min krop dagen efter. Men det kan kun være gavnligt for fibersprængningen, at yogaen har sat godt gang i blodcirkulation og fået alle celler til at synge "Born to be alive".

Agilitytræning

Hundene og jeg har været på besøg hos Tina for at træne agility.

Jeg har jo ikke sådan rigtig trænet agility med mange forhindringer i fire år! Chok, hvor var det overvældende at holde rede på det hele. Jeg følte mig virkelig rusten. Breezy derimod kunne huske det hele. Hun stoppede sågar på felterne. Hun sprang lige de to sidste pinde over i slalomen de to første gange, og virkede lidt stiv og dermed langsom i slalomen i forhold til hvordan hun var før. Men egentlig var det imponerende hvor glat det gik.

Chaya, Etzi og Rina fik glædeligt vist at fremad-kommandoen er godt indlært. Desuden begyndte de træning af løbefelt på A-et. Vi havde det mægtig skægt.

Jeg fik også lejlighed til at se Ergos løbefelter live. Jeg har hidtil kun set dem på video. Jeg synes, det ser rigtig godt ud. Især balancebommen er flot. Det er hurtigt og samtidig vil jeg mene at man ikke kan være i tvivl som dommer. Det er nemt at se at han rører feltet. Og han ramte på præcis samme måde hver gang i de gennemløb jeg så.

Lammene

Nu har alle fire får læmmet. Ingen problemer. Og alle mødre og lam har det godt. Så nu hopper syv små lamse-bamser rundt og muntrer sig. Det er bare ren livsglæde i den samlede lamme-børnehave med spjæt og spræl.

Alle lamserne har nu fået navne:
Sofie er mor til Sørine og Søster.
Molly er mor til Marie Mari Marolle (enebarn).
Gertrud er mor til Olfert og lille Oline.
Margrethe er mor til Karlo og Katinka.

Og ja, jeg kan godt slagte dem selvom de har navne. Det skal bare ikke være mens de er små og nuttede.

Og jo, det er lidt hårdt lige når det sker. Men jeg plejer at trøste mig med, at de har haft et godt liv og får så god en død som muligt. De bliver slagtet her på stedet, så ingen transport og kun et par minutters stress lige idet de fanges og slås bevidstløse med strøm.