søndag den 8. marts 2009

Smarty update

Shetla's Smartypants (Smarty) er kommet til at se næsten voksen ud. Hun er lige blevet 8 måneder. Pelsmæssigt kan man selvfølgelig stadig godt se at hun er en hvalp. Hun måler lige knapt 38 cm. Jeg er overordenligt tilfreds med hendes bygning og arbejdsglæde.

Hun er også lynhurtig; men mine hunde træner jo også deres kondition og fart meget ihærdigt og på egen hånd... Dels langs stranden, men ikke mindst langs hækken. De tænder i den grad på at løbe om kap med forbipasserende og med hinanden. Hjemme i haven kan de godt virke temmelig vilde i hovedet. Hvis man ikke har set dem andet end når man kører forbi, så vil man nok mene at de er fuldstændig ude af kontrol... og måske endda uden for pædagogisk rækkevidde :-)

Noget af det bedste de ved er at få mit "okay" til at lave en fælles spurt. Fuld turbo flere hundrede meter. Før jeg fik Breezy havde jeg kun "klistre"-sheltier, der skulle trænes til at forlade min side; men hej ho, jeg skal love for at hendes "frihedsgen" slår stærkt igennem. Hendes søn Ergo som ikke bor i min flok, løber også gerne flere hundrede meter derudaf og det helt alene uden flokkammerater.

5 kommentarer:

Gitte Hoffmeister sagde ...

Hvor ser hun bare godt ud :-)
Og herligt at hun også gerne vil arbejde.
Nå ja og så kan du skrive en mere på listen over Breezy's børn, der gerne løber afsted på egen hånd i vild fart og helst skrigende... Gæt hvem.....

Cool Design Shelties sagde ...

Smartypants! A great name to a smarty sheltiegirl ;o) Hun er en rigtig fin sheltiepige at se på :o)

//Bente

Shetla sagde ...

Tak skal I have begge to. Hun er min lille øjesten :-)

Gitte: ha ha, jeg kan både se og høre hende for mig. Jeg tænkte godt at Zinnia lignede familien også på dette punkt. Ligesom det med at selv kunne skaffe frisk rå føde!

Bluedog sagde ...

Jeg har vist sagt det før, men jeg er nødt til at sige det igen...Hvor ER hun bare smuk!!!!!

Shetla sagde ...

TAK Vicky!! Det kan jeg ikke blive træt af at høre, så sig du det bare så tit det skal være :-D