Shaping

Mand, hvor er det altså svært at holde masken, når man laver shaping. Hundene gør alt muligt for at få én til at reagere (klikke). Og noget af det er slet ikke til at stå for. Det kræver virkelig selvdisciplin, når man nu var gået i gang med at klikke for en anden adfærd.

Jeg elsker shaping. Men det er bedst, når jeg ikke har noget bestemt jeg gerne vil indlære. På den måde kan jeg bare iagttage mine hunde, og så klikke når de gør noget jeg har lyst til at bygge videre på. Begge parter oplever succes. Jeg har ikke altid tålmodighed til at vente på noget bestemt. Og det er jo også derfor mange bruger targets og luring.

Men jeg synes det er fabelagtigt underholdende at ikke gøre andet end at vente og iagttage. Når jeg så klikker, får jeg fornemmelsen af at hundene virkelig tænker. "Hvad gjorde jeg?"

Timingen af ens klik bliver på den måde også ekstra vigtig. Det giver det endnu en udfordring. Mon ikke både hundene og jeg får hjernegymnastik på denne måde ;-)

Etzi og Chaya træner at gå baglæns lige nu.
Ronja træner elefanttrick, hvilket ikke er så nemt, fordi hun er næsten helt døv.
Hmmm, jeg kom faktisk ikke rigtig i gang med noget nyt med Breezy. Det blev mere til at genopfriske gamle glæder. Det må jeg gøre noget ved senere eller i morgen.

Rina valgte pludselig at dække, og da jeg faktisk ikke har lært hende dette endnu, var det jo en oplagt chance. Den eneste grund til, at jeg overhovedet tør gå til bekendelse og fortælle at Rina (og Etzi) ikke har lært at dække, er, at i det seneste nummer af Hunden er der en artikel om Turid Rugaas, hvor hun udtaler at dæk og sit ikke er ting man behøver at have under kommando. Og jeg må give hende ret. Det er gået fint uden at Etzi og Rina kunne dække på kommando. Men alligevel, som gammel lydighedskonkurrent er det svært ikke at få lidt røde ører...

Så for at genoprette æren lidt, vil jeg til gengæld prale af at mine hunde kan tisse på kommando. Se, det er en praktisk ting. Det ved alle agility-løbere. Man har det bedst med at ens hund er tisset af inden den skal i ringen og yde sit bedste.
For mig begyndte det med at jeg var til agilitykonkurrence i Stockholm med Tilda for mange år siden. Der havde man kun adgang til at lufte på asfalt, og jeg vandrede frem og tilbage med hende for at få hende til at tisse inden hun skulle løbe. Det skal være løgn, tænkte jeg. Og da vi kom hjem, satte jeg kommando på, når jeg så hundene tisse. Det er alle efterfølgende hvalpe så vokset op med. Man går jo alligevel ud mange gange med sin hvalp og roser som en del af renlighedstræningen. Bingo, det kan man have glæde af resten af hundens liv, hvis man sætter kommando på.

Breezy er så kvik, at hun sågar nogle gange simulerer tisning, når jeg beder hende "gå ud og tis", og hun ikke kan/skal. Sådan for at fortælle mig, at hun forstår, men ikke har behov. Klog hund, ikk'?! :-)