I går kom Tina til middag. Det var superhyggeligt at "bare" være sammen uden at skulle træne eller andet hunderi. Vi gik dog en lille tur i skoven med hundene efter maden og inden aften-teen. Til venstre ses Tina i min udestue med udsigt til dam, marker og skovbryn. På bænken overfor ligger Chaya. På gulvet er det Rina og Ronja, der kan ses. | |
På Chaya's hjemmeside har jeg fortalt, at hun elsker at ligge i min gyngestol. Siden Etzi kom til, er der konkurrence om pladsen. | |
Chaya "samtaler" med Tina: | |
"Må jeg ikke nok slikke lidt på din tallerken? Åh, hva', se hvor sød jeg er." | "Nå, så slikker jeg lidt på dig... Må jeg så???" |
Jeg ved godt, at billederne ikke alle er lige godt belyst, især det første. Men man kan da få et indtryk af udsigten og stemningen, kan man ik'?
1 kommentar:
Hej Nanna
Tak for i går ;-)
Det var skønt at komme ned til dig og nyde den helt specielle stilhed der findes der!
Dejlig mad, og super hyggeligt selvskab... og en masse glade hunde der bød os velkomne ;-)
De bliver bare rigtig spændende med de to tøser der måske venter hvalpe.... At se ud fra Chesters reaktion, da er Rina bestemt drægtig.
Ergo var jo mere interesseret i Chaya, da hun kun lige har afsluttet højløbetid... det ser ud til at hun blev parret på det helt rigtige tidspunkt :-)
Jeg skal nok komme ned og klikkertræne med alle hvalpene lige så snart de er klar til det
;-)
Send en kommentar