Hunde-aktivering for de travle

Huhej, hvor tiden flyver. Jeg kan virkelig mærke at ferien er slut.
I søndags skulle jeg have været til det årlige møde for agilitydommere hos DKK. Jeg knoklede løs om lørdagen i et desperat forsøg på at kunne holde det meste af søndagen fri fra arbejde. Det er dog utroligt så svært det er at få hevet noget der ligner en hel fridag ud af min kalender. Jeg bliver så grebet af at forberede min undervisning at - vupti - så er der gået tre timer til at researche et forløb i bare én af mine klasser. Hvilket jo er spændende, men altså også tidsslugende.

Det jeg egentlig ville dele med mine bloglæsere er hvordan man kan give sine hunde tidsoptimeret beskæftigelse. Og forslag fra andre modtages meget gerne.

Jeg synes nummer 1 er næsearbejde i simpel udgave. Jeg spreder lækre små godbidder ud over hele min store græsplæne, og så laver hundene ellers "find kiksen" på egen hånd. Jeg bruger det en del, f.eks. om morgenen mens jeg tager bad og bliver klædt på til arbejde.

Dage hvor jeg har knapt så travlt, varierer jeg denne leg lidt ved at lægge nogle af godbidderne oppe på sten, murværk eller træstammer.

Nummer 2 metode er, at jeg er meget opmærksom på, at mine hunde så vidt muligt selv løser deres problemer med indviklede snore, når vi går tur. Det falder ikke helt ind under kategrien af tidseffektiv aktivering, men jeg tror hjernegymnastikken alligevel er høj i forhold til tidsforbruget. Tur går man jo under alle omstændigheder.

Når en af hundene går på den gale side af en eller anden forhindring i forhold til mig, så skal de selv (med hjælp og opmuntring hvis nødvendigt) finde ud af at følge snoren tilbage. Jeg synes det er meget intelligensfremmende, og en perfekt mulighed for daglig aktivering. Rina skal vikle sig ud mange gange på en enkelt tur, for magen til kanonkugle skal man da lede efter. Vroom, så er hun over grøften i højre side. Ping, så står hun på den anden side af grøften på venstre side af stien med snoren rundt om et træ.

Hernede på Lå-land lever vi jo med rø-ven (siges fint, så ingen bliver stødt) i eller under vandskorpen, så vi har grøfter overalt ;-)


Og så er jeg super stolt af, at jeg har fået genoptaget min agilitytræning i det små. JA! På trods af travlhed, fordi det kun er 2 x ca. 6 minutter om dagen....
Klapper mig selv på ryggen... hvor er jeg dYgtiiig ;-)

To spring er blevet stillet op i haven, og nu skal hver hund løbe lidt før deres kødben udleveres. Jeg er positivt overrasket over hvor meget den smule kan gøre. Man behøver faktisk ikke at kunne afsætte timer.

Med Chaya, Rina og Etzi forsøger jeg at shape fart og eller fremadrettethed frem. Dette gør jeg ved at kaste kødbenet i det rigtige øjeblik - altså enten når de målrettet løber fremad uden at kigge efter mig, eller når de løber hurtigere end sidste gang.

Nogle gange skal den enkelte hund kun løbe en gang over springene, fordi jeg straks ser positiv fremgang og derfor må belønne. Andre gange bliver det til 2-3 gange.

Denne form for træning passer supergodt til mig lige nu. Det er så kortvarigt, at jeg ikke kan nå at blive utålmodig og overdrive mine krav. Perfekt!

Og Breezy synes vist hun er såååå sej. Hun pisker afsted, vender på en femøre og smyger sig rundt og tilbage over det første spring igen. Jeg tror, hun har savnet at løbe agility. Undskyld, Breezy!