Medaljerne til VM er ved at blive uddelt i skrivende stund. Jeg har siddet klistret til skærmen og fulgt med via AgilityVisions livestream. Sidste år var der ind i mellem problemer med at serveren blev overbelastet, men det oplevede jeg ikke i år.
I år var der også chat tilknyttet; det var vældig interessant at læse reaktioner på baner, løb og handlingsvalg fra tilskuere og agilityudøvere fra mange lande. Vi diskuterede lystigt baner, handlingssekvenser og mulige hurtigste tid.
Jeg synes, det var nogle særdeles spændende baner, deltagerne blev udfordret på. Dommerne var Nalle Jansson fra Sverige og Sabine Mac Nelly fra Tyskland. Alle banerne burde kunne ses på den officielle VM-side (i skrivende stund mangler dog de to sidste baner), og dette er med statistik over fejltyper og hvor de skete.
Guy Blancke fra SmoothMovesAgility lavede et interessant sammenklip af de to førende hunde i springløbet. Agility er jo en marginalernes sport. Handling mellem forhindringerne betyder næsten alt. Hoss (vinderen) begynder først rigtig at trække fra Ferrari (nr 2) efter at handlerne vælger hver sin vej fra spring nr 14 til spring nr 15. Den ene vej (mellem spring 13 og 14) giver en mere direkte rute over 15 til 16, og dermed kan hunden holde en højere fart. Man skal tænke over hundens linjer på banen. Her er direkte link til den bane, jeg snakker om her.
Jeg var som sagt begejstret for banerne, når jeg så dem løbet. Jeg nød især at lille og mellem også var så handlingskrævende. De store hunde kræver som regel altid 100% koncentreret handling hele banen rundt, fordi de store hunde har færre skridt mellem forhindringerne. Det synes jeg, at dommerne var lykkedes med at få frem til de mindre hunde også. Hvis man ville levere flotte løb, skulle man
1) have en hund der var stærk i at tage forhindringerne selvstændigt
2) have en hund der kunne arbejde snævert med små buer i høj fart
3) have en hund der var fremadrettet
4) have øje for hundens bane
5) have mange handlingsløsninger i sit repertoir
Resultatet blev et spændende VM som tilskuer! Hvor man sad med en stor respekt for de handlere der leverede varen. Hele to verdensmestertitler blev forsvaret i fornem stil fra førende position efter første runde. Fænomeale løb. Fedt!
Danskerne kom ikke i nærheden af medaljer på resultatlisterne, men de gjorde en god figur alligevel. De manglende medaljer skyldtes nedrivninger eller misforståelser mellem handler og hund i farten. Danskerne leverede flot agility med høj fart og god handling. De satsede som man skal til VM, og de var en nydelse at følge på banen. Desværre var heldet ikke med dem. Danmark kan altså godt være stolt af sit landshold!
Og jeg var i hvert fald stolt af Zinnia og Emsi, som var med for andet år.
Her er Jesper med Emsi i deres bedste løb:
Her er Gitte og Zinnia i deres individuelle springløb. Det kunne godt have givet en halvlun placering inden agilityløbet, hvis Gitte ikke var kommet til at spærre tunnelindgangen for Zinnia:
Her er Gitte og Zinnia i deres første løb for hold; et flot fejlfrit løb:
Her er Gitte og Zinnia igen i deres sidste løb ved VM; individuel agility. Slutresultatet er en disk efter at de først indkasserer en vægring, men det er alligevel flot agility og med høj fart.
Emsi og Jesper løb kun individuelt, og dermed kun to løb under VM.
Zinnia og Gitte løb både hold og individuelt, altså fire løb i alt.
søndag den 3. oktober 2010
lørdag den 25. september 2010
Årets agilityhund 2010
(Foto: Sissel Bagge) |
Shetla's Ezinnia at Equinox
ejet og ført af Gitte Hoffmeister
vandt i sidste weekend titlen som
årets agilityhund i DKK 2010.
Det er en konkurrence der afvikles i de åbne agilityklasser ved DKKs internationale konkurrencer året igennem. I sidste weekend blev finalen så afholdt, og Gitte og Zinnia holdt deres føring.
De er et super makkerpar, og jeg takker ofte universet for at de fandt hinanden. De er sådan et godt match.
Mor Breezy, kuldsøstre Etzi og Rina, halvsøster Chaya og halvniece Smarty bjæffer hurra og tillykke. Og mon ikke bedstemor Ronja, der selv var en ferm agilityhund, kigger stolt ned fra hundehimlen.
Stort tillykke til Gitte, og en stor tak for at hun dengang valgte Zinnia som sin nye firbenede makker!
(Foto: Gitte Hoffmeister) |
(Foto: Sissel Bagge) |
tirsdag den 21. september 2010
Zinnia i landskamp mod svenske Izor
Landskamp mellem Sverige og Danmark i Roskilde. Gitte Hoffmeister med Shetla's Ezinnia at Equinox (Zinnia) løb mod svenske Annika med Sobelkustens Ice Floe (Izor). Deres indbyrdes kamp endte 1-1. Totalt sejrede Danmark 17-15.
Nednefor ses det ene løb. Først løber svenskeren, og jeg sad og tænkte at det så vel nok hurtigt ud. Jeg bliver nogle gange snydt af Zinnias fart. Hun ender med en hurtigere tid end jeg havde troet. Se lige videoen og se hvem du synes ser hurtigst ud.
Den svenske sheltie ser ud til at bevæge benene mere hektisk, synes jeg. Og måske blev jeg også narret af speakerens begejstring for farten.
Det korte af det lange: Zinnia slår den svenske sheltie med godt 3 sekunder. Kan du se hvorfor? Jeg har mine bud, men hvad tænker du?
Tip: Sammenlign de to hundes bane mellem forhindringerne. Handling betyder uendeligt meget.
Det er derfor denne sport bliver ved med at være udfordrende og ikke har en hujende fis at gøre med latterliggørelsen i tv-programmet Hund og hund imellem.

søndag den 12. september 2010
Danmarksmesterskaberne i agility 2010
Kuldsøstrene Shetla's Emsi at Equinox og Shetla's Ezinnia at Equinox har været til Danmarksmesterskaberne i agility sidste weekend.
Emsi var forsvarende Danmarksmester, og manner hun lagde stærkt ud i første løb, som var et springløb. Se video nedenfor. Hun slog alle på tid, og jeg mener alle! Uanset størrelse! Simpelt hen dagens hurtigste tid på den bane. Sådan! Flot af hendes dygtige handler og ejer Jesper.
Desværre blev det ikke til bevaring af titlen; i det andet tællende løb gik det galt. Æv! Men jeg glæder mig meget over topformen i det første løb. Det lover mulighed for et spændende VM om ikke så længe.... Gys, jeg skal bide negle :-)
Til gengæld blev til en mesterskabstitel i holdkonkurrencen. Og det er holdet der ses på billedet.
Læs hvad Jesper selv skriver ved at klikke her.
Gitte & Zinnia havde med Gittes egne ord ikke lige deres DM.. og dog. For deres hold vandt sølv!
Læs hvad Gitte selv skriver (klik)

Killingerne - 7 uger gamle i dag
Et kuld staldkillinger. I dag er de 7 uger gamle. To hunner og tre hanner. Søde små spilopmagere.
Selma = Shetla's Be a Scoop
Jeg opdagede optagelser fra først på sommeren, som stadig lå på mit kamera. De er fra da jeg passede Selma, mens mine forældre var en tur i Norge.
Nedenfor løber hun rundt med sin mor i min have. De har været en tur i den meget andemadsrige havedam. Det er bare ren livsglæde :-)
Smarty elsker også at lege med Selma. Her ligger de og tandfægter.

fredag den 6. august 2010
VM i agility
Shetla's Ezinnia at Equinox
&
Shetla's Emsi at Equinox
har gjort det igen!!
Begge er blevet udtaget til det danske landshold ved Verdensmesterskaberne i agility.
Gi' dem bagpote, tøser!!!
Stort tillykke med udtagelsen til deres ejere!

Zinnia og Emsi.... dengang de var mine og blev kaldt nr 1 og nr 5 :) Ovenfor 3 uger, nedenfor 6 uger. |
søndag den 1. august 2010
mandag den 26. juli 2010
Lille luftetur
Lille Selma er tilbage i flokken på ferie nogle dage. Her går jeg tur på diget med hele banden. Den "klistrede" er Smarty. Hun elsker at gå fri ved fod. Hvis jeg ikke roser på den ene side, så prøver hun den anden side. Ja, det er sådan set mere hende, der har trænet mig i denne disciplin.
Nedenfor er vi nået hen til et sted på diget, hvor der er et lille stykke strand. Her får hundene lov at bade. Det er noget de kan lide. Her er dog meget lavvandet, så rigtigt svømme bliver det ikke til.
I tilfælde af at nogen skulle blive forargede over at jeg går på diget med løse hunde, vil jeg gerne påpege, at de kun på min udtrykte tilladelse forlader toppen af diget. Ellers går de udelukkende i hjulsporet på toppen ligesom jeg selv gør. De forstyrrer således ikke dyrelivet mere end hvis de var i snor. Vi bader heller ikke her i ynglesæsonen. Da kører jeg til de rigtige strande ved Rødbyhavn, når vi skal bade.
Jeg går meget op i at tage mest muligt hensyn til det vilde dyreliv, som jeg er så heldig at have rigtig meget af her hvor jeg bor.

lørdag den 1. maj 2010
Årets Agilitysheltie 2009
Shetla's Emsi at Equinox blev i dag 1. maj hædret af DSSK som årets agilitysheltie 2009 i lille klasse (for hunde under 35 cm).
Sikket år hun har haft:
Danmarksmester
VM nr 6 individuelt
Og altså, også årets bedste sheltie i lille klasse.
Stort tillykke til hendes ejere Henriette & Jesper Kjær. Måske ekstra til Jesper som er hendes træner og handler.
Shetla's Ezinnia at Equinox, Emsis kuldsøster, blev nr 2 i konkurrencen i hendes klasse (for hunde mellem 35 og 42,99 cm). Det er skisme flot klaret af de to tøser og deres dygtige ejere-handlere.

mandag den 5. april 2010
søndag den 28. februar 2010
Gensyn med Selma (Scoop)
Da lille Selle havde været en uge i sit nye hjem, besøgte vi hende. Og gensynsglæden var stor! Også fra hendes mors side. De legede og legede og legede. Efter sigende var Selma meget træt næste dag.
Er hun ikke en fin lille sheltie??? Hun er bestemt lydhør, meeeen på billedet ser hun nok lidt overdrevet englefrom ud :-)
lørdag den 20. februar 2010
Shetla's Be a Scoop
Her er tøsen på afrejsedagen. Hun skal hedde Selma og være min mors nye lille kæledægge.
fredag den 12. februar 2010
Mere pupdate
Søndag til tirsdag var min far her for at hundesitte, da jeg havde en lidt lang arbejdsdag mandag. Dejligt at jeg ikke behøvede bekymre mig. Mine forældre har været så søde til at komme et par dage på skift og passe hundene, når jeg havde lange arbejdsdage. Tak for jeres hjælp!
Mandag havde hvalpene også besøg af min kollega Helle og hendes golden retriever Holly. Holly er en perfekt hund. Hun er så socialt begavet og kommunikerer meget tydeligt. Det er et herligt studium i hundesprog, når vores hunde er sammen. Prøv f.eks. at se på billederne, hvordan hun snuser i gulvet for at virke beroligende på hvalpene.
Det var en overraskelse for mig, at i denne nye situation var det Splash og ikke Scoop, der var hurtigst afslappet. Han var faktisk mere end bare afslappet, han lagde op til at lege med Holly. Jeg har åbenbart kaldt ham supermand så meget, at han selv tror på det ;-) Nej, spøg til side. Det var enormt bekræftende at se, at mit arbejde med at præsentere nyt på positiv vis har båret frugt. Dette er en side af opdrætsarbejdet, jeg især nyder. Det er så fascinerende at se dem vokse på alle måder.
Onsdag aften blev de 7 uger gamle. Scoop vejede 1655 g, og hun har så taget 225 g på fra 6 til 7 uger. Splash vejede 1640 g, og han har taget 280 g på fra 6 til 7 uger.
Torsdag kom DKKs chipper for min kreds. De sagde lige et lille piv, men det var også alt. Det var ikke slemt. Det er fjerde gang Irene chipper hos mig. Det har været upåklageligt hver gang.
På mandag går turen til Holte for øjenlysning hos Finn Boserup.

søndag den 7. februar 2010
Pupdate 6½ uge
De to små monstre er nu 6½ uge gamle.
Scoop er frygtløs og kaster sig hovedkulds ud i alt. Hun tøver aldrig det fjerneste. Splash derimod overvejer situationen, før han ved om det er noget for ham.
Det var først fjerde tur udenfor, at han var glad for at være der. Nu elsker han at være ude i haven. Det var først anden gang han gik på badeværelsets glatte gulv, at han havde glad hale. Og lige sådan med tunnelen på billederne: han gik langsomt igennem den første gang; men lidt senere på dagen, drønede han igennem og trillede uforfærdet rundt med den.
Det er derfor vigtigt for mig (og ham), at han får en ejer, der forstår hvordan han er. Hvornår skal han bare have ro til at orientere sig, hvornår skal han opmuntres, og hvornår skal han udfordres. Indtil videre er jeg meget positiv over hans respons på mig. han har tydeligvis fuld tillid til mig, fordi jeg kan med stemmen indgyde tryghed og han vil til hver en tid gerne lege med mig... altså selvfølgelig lige undtagen når han vil sove :-)
I den forløbne uge har et af fokuspunkterne været støvsugeren. Nu er de gamle nok til rent faktisk at være bevidste om den, men måske det alligevel spiller en rolle, at de har oplevet den fra starten af. Der var i hvert fald ingen af dem, der reagerede noget videre. Støvsugeren har i denne uge stået fremme i min yoga-stue, så hvalpene kunne lugte, røre og bide; samt løbe og lege rundt om den. Derudover er støvsugeren selvfølgelig blevet brugt til sit normale formål.
Begge hvalpe er lækre at lege med. De er meget intense i trækkelege og elsker i det hele taget at angribe hænder, fødder og ansigter. Jeg er begyndt på at træne bidehæmning, så de lærer at der er grænser for hvor hårdt man skal bide i mennesker. De elsker at løbe og at jagte. De kommer selvfølgelig når jeg kalder. De er allerede rigtig flinke til at tisse udendøre og til at søge mod havedøren, når de skal. Alt i alt, et par helt vidunderlige små uldtotter fulde af spilopper, som jeg får meget svært ved at sige farvel til.
I weekenden her var der besøg fra Tyskland. Vanessa havde lagt billet ind på en hvalp, før de blev født. Jeg havde fortalt hende så detaljeret som muligt om hvordan Splash var. Vanessa er overbevist om, at de er et godt match. Og jeg har også en rigtig god mavefornemmelse.
Jeg havde med vilje gemt tunnelen for hvalpene indtil Vanessa skulle komme. Jeg ville have at hun selv så hvordan de opførte sig, når de blev introduceret for noget nyt. Både Vanessa og hendes mor kommenterede, at han blev ligesom frække-tøsen bare lidt tid efter. Og de fik set, hvor hidsig han kan blive, når det slår ham; f.eks. hvis søster bider for hårdt.
Læg lige mærke til det fine blå trækketov på billederne. Vanessa og hendes familie havde en masse skønne legesager med til hundene. Heriblandt et blåt og et pink trækketov! Det skal jo klart være til ham og hende ;-)

mandag den 1. februar 2010
Hvalpene 5½ uge gamle
En stribe forskellige situationer fra søndag 31. januar:
Lørdag begyndte renlighedstræning. De får selvfølgelig stadig brug for at besørge indendørs, når jeg er på arbejde. Men de gjorde konsekvent udendørs hele weekenden. Dygtige små basser og dygtig træner :-)
De søger nu begge to døren til haven, hvis de kan komme til det.
Andre nye oplevelser har været mødet med Tiger og Pinto, gårdens to søde hankatte. De har også været på deres første udflugt til stalden. I mine arme! Men næse til næse med førerfåret Margrethe. Skræmmende og spændende på samme tid. Jeg kunne næsten mærke de små øjne trille og de små næser vibrere :-)

fredag den 29. januar 2010
5 uger - 5 weeks
Onsdag 27/01 blev Rinas hvalpe 5 uger. Denne gang er der flere billeder af Splash end af Scoop. Man må jo prøve at dele sol og vind lige :-)
Den forløbne uge er gået med daglige nye indtryk for de små. For at give dem den bedst mulige start i livet, sørger jeg for at de kommer i nye omgivelser og/eller får nye ting ind på deres "hjemmebane". De har hver dag fået nyt legetøj. På billedserien er det første gang Splash ser pive-pindsvinet. Scoop havde "mødt" det før. De har mødt den store kolde og sneklædte verden udenfor på egne ben. Tidligere har de "kun" mødt den placeret trygt inden for min trøje med kun hovedet ude. De har bl.a. også fået en vippe-kasse at balancere på; den er et hit.
De bor stadig i deres huler: om dagen i køkkenet og om natten i mit soveværelse. Hver dag, mens jeg selv er hjemme, lukker jeg også op til stuen, så de rigtig kan boltre sig og drøne rundt. De er nogle heldige små forkælede puslinger med ivrige babysittere og legetanter i de voksne hunde. Især Smarty vil meget gerne lege med dem. Men mor er selvfølgelig stadig den bedste i verden.
Godnat!
søndag den 24. januar 2010
Første rå kødben / First raw meaty bone
Jeg har fodret med rå mad siden februar 1999, så selvfølgelig får Rinas hvalpe også rå mad. Jeg synes det er den mest naturlige mad at give hunde.
På billederne prøver de for første gang at gnave lidt i et kødben. De spiste det selvfølgelig ikke. Det kan de ikke endnu, men de trak i kødet, og de stemte imod med poterne. Så det er mere en oplevelse end et måltid. Men en vigtig og en fysisk udviklende oplevelse.
lørdag den 23. januar 2010
Mere pupdate
Her følger diverse billeder af Scoop og Splash, der indtager: stuen, mine sko, en sok, et stort bur, gulvtæpper, deres søde mor, mig og hinanden. Ind i mellem sidder de også bare og se nuttede og artige ud ;-)
Og ja, tæppet i det store bur er beskidt. Det er her deres mor spiser sine kødben. Hun skal jo ikke ligge ude i sneen med den nøgne "mælkebar"...
Og ja, der er flere billeder af Scoop end af Splash. Det er fordi jeg havde mere travlt med at lege med ham end med at fotografere ham!

torsdag den 21. januar 2010
4 uger - 4 weeks
Yin & Yang, aka Scoop & Splash :-)
Tiden flyver, og de små pus er blevet 4 uger gamle. Og hu-hej, der sker ting og sager. Jeg har travlt med at stimulere deres udvikling og samtidig iagttage deres adfærd. Hvordan håndterer de nyt? Indtages nye områder og ting med høj hale? Forfølger de mine hænder i leg? osv.
søndag den 17. januar 2010
Pupdate
Nu er Rinas hvalpe gået ind i den fase, hvor det nærmest virker som de har udviklet sig i hver eneste søvnperiode. Jeg ser noget nyt hele tiden. Her er først en serie fotos af deres tandfægtning.
Næste serie fotos er af deres andet måltid. Hvis man kan kalde det et måltid? De moser nærmest bare lidt rundt i det, og så spiser Rina :-)

torsdag den 14. januar 2010
Introducing...
Shetla's Be a Scoop & Shetla's Make a Splash
I går aftes blev de 3 uger gamle. Scoop vejede 835g, Splash 720g. Rina, deres mor, vejede som den mindste i kuldet på det tidspunkt 678g, da hun var 3 uger. Ergo vejede 858g, Emsi 796g, Zinnia 1000g, Etzi 938g og Elliott 964g. Mormor Breezy vejede sølle 735g. Jeg skriver sølle, fordi hun jo som voksen er endt på 39,7 cm og er særdeles kraftigt bygget. Vægtene i denne alder kan ikke bruges som nogen pålidelig indikator af voksenstørrelse, desværre.
Jeg er godt tilfreds med deres udvikling indtil videre. De er begge nysgerrige, også helt på egen hånd. De reagerer godt på kontakt. Splash er glad for at holde fast i mine fingre med munden også når jeg rusker forsigtigt, og han elsker at kysse :-)
Scoop er lidt sikrere på benene end Splash på nuværende tidspunkt. Hun rejser sig ligesom højere. Og jeg er imponeret af hvor flot hun står på sine ben; four square som man siger på engelsk. Og så har hun attitude. Mand, jeg håber hun bliver smuk, for jeg tror hun kan blive sjov at udstille.
Begge hvalpe er i øvrigt foreløbigt reserveret.
onsdag den 13. januar 2010
Fotos fra 10. januar
I dag er hvalpene 3 uger og stambogsnavnene er sendt til DKK. Fotos fra i dag og hvad de er endt med at hedde på stamtavlen afsløres i morgen ;-)
Men nedenfor fotos fra i søndags, så man ikke går helt utilfredsstillet herfra.

lørdag den 9. januar 2010
torsdag den 7. januar 2010
Pupdate (men uden fotos) og navne
Rinas hvalpe stortrives. Dags dato 15 dage gamle. De har netop åbnet øjnene, så derfor ingen spritnye fotos i denne omgang. De går nu ind i mellem oprejst, men de bruger stadig hovedparten af deres tid på at spise og sove, så de kan vokse sig smukke og stærke ;-)
Det helt store spørgsmål de næste par dage er hvad deres stambogsnavne skal være. Jeg gør mig flere overvejelser.
Skal jeg fortsætte med S-navne pga kennelnavnet Shetla?
Skal det at de er født ved juletid spille ind? Altså juletema af eller anden slags. F.eks. Shetla's Wish Upon a Star. Og den anden så?
Skal far og farmors medie-tema bruges? Far = Meet the Press. Farmor = Media Frenzy. Det kunne f.eks. være Shetla's Make a Splash og Shetla's Be a Scoop. Dem kan jeg egentlig godt lide.
Men jeg er også lidt glad for ordet "spunky" til Lillemands navn.
Jeg har også dvælet ved tanken om at kalde ham Bi Jingo, da han er tofarvet og det var lidt af en overraskelse for mig. By jingo er nemlig et udtryk for overraskelse og samtidig også beslutsomhed, og det er jo ikke helt dårligt. Men nej, jeg foretrækker nok at deres navne matcher hinanden på en eller anden måde, og så fungerer Bi Jingo ikke rigtig.

søndag den 3. januar 2010
Pupdate!
Rinas hvalpe er nu 11 dage gamle. Tøsen er stadig noget større end brormand, så jeg kalder dem forløbig for "Lille Tykke Trunte" og "Smukke Lillemand". Jeg vil lige tilknytte bemærkning om at størrelse i denne alder ikke fortæller noget om den voksne sheltie.
Kong Vinter
2. januar 2010 væltede sneen ned over Sydlolland. Kong Vinter viste sin magt!
Dagen efter skinnede solen og oplyste Kong Vinter i al hans pragt!
Her er en masse billeder taget på eller fra min ejendom i dag 3. januar.
Photos taken on or around my farm today after yesterday's snowfall.

Abonner på:
Opslag (Atom)