Dette indlæg er ret detaljeret mht. antal forsøg, vinkler og belønning. Det skal nemlig også fungere som min egen træningslog. Muligvis ikke en prut interessant for andre; men jeg tænkte jeg lige så godt kunne dele det som holde det privat, i tilfælde af at nogen skulle finde på at læse med.
Fase 2: pinde kl. 2 og kl. 8
Fase 3: arbejde med vinkler på indgange/tilgange
Fase 2-3 fortsat: (se foregående indlæg)
Træningsrunde 5 med Smarty = ca. 2 minutter.
Denne gang fik jeg faktisk ikke nøje talt i forhold til hver side. Jeg konstaterede kun at der faktisk var flere succeser fra højre end venstre denne gang. Tænk hvad ens eget fokus kan gøre :-)
8 rigtige på 12 forsøg. Pindene står fortsat kl 2 og kl 8. Smarty viste ingen synlige tegn på usikkerhed i forbindelse med sine ubelønnede forsøg. Jeg sagde heller ikke et eneste pip, der kunne tolkes som mishag. Jeg kaldte hende bare retur til at gøre et nyt forsøg fra samme sted.
Vi fik trænet tilgang med op til ca. 110 grader fra hver side. So far so good.
Mon jeg skal begynde at kræve mere end trav allerede? Har hun forstået det godt nok til at jeg kan stille dette krav og dermed ikke belønne korrekt indgang hvis med for lav hastighed? Betyder min egen afstand til pindene mon noget for hendes hastighed?
Træningsrunde 2 med Etzi = ca. 1½ minut.
Etzi har haft en runde på fase 1 for fem dage siden. Det fattede hun jo bare fluks. Så jeg satsede og tog hende direkte på fase 2 i runde 2 uden at begynde runden i fase 1. Det voldte heldigvis ingen problemer. Vi fik vinkler fra højre og venstre på op til ca. 110 grader ligesom Smarty. I modsætning til Smarty har Etzi større tendens til at løbe i galop mod pindene, men hun har heller ikke haft så mange fejloplevelser (egne eller mine; se foregående indlæg). Etzi har desuden trænet slalom på et par kurser, hvor der blev brugt buer til at vise vejen. Det blev hun ret ferm til, men jeg har ikke selv buer og metoden tiltaler mig ikke rigtig. Men hun kan udmærket forbinde pindene med noget positivt af denne grund, hvilket måske hjælper hende nu.
Næste dag:
Træningsrunde 6 med Smarty = ca. 3 minutter (inkl. leg som belønning)
Venstre: 5 af 5 rigtige. Op til 100 grader
Højre: 5 af 7 rigtige. Op til 85 grader. (3 af de rigtige var lidt tøvende lige ved indgang; hun ligesom stoppede op i porten og ventede på bekræftelse i form af at belønning kom).
Jeg skriver nu forsøgene op for hver side samlet, men under træningen skifter jeg variabelt mellem venstre og højre; f.eks. venstre, højre, højre, venstre, venstre, højre, venstre osv. Jeg prøver at undgå at være forudsigelig. Og jeg står ikke i samme vinkel mere end til et rigtig forsøg. På den måde er det anderledes end da jeg trænede med allé-metoden, hvor jeg lavede mange flere gentagelser og progressionen i vinkel var helt struktureret gradvis.
Træningsrunden gik som helhed helt forrygende. Hun var helt upåvirket af sine to fejlslagne forsøg, men jeg kaldte hende også bare tilbage eller sagde højst "nej det var ikke rigtig - prøv igen" i en hel neutral stemme. Ih, hvor er jeg dygtig ;-)
Belønning var en gammel paprulle, som hun tidligere har leget med både med mig og for sig selv eller med de andre. Træningsrunden var spontan, idet jeg fik øje på paprullen i haven. Ingen klikker. Glad hund, men hun drøner ikke afsted til pindene.
Træningsrunde 7 med Smarty = 1 minut
Venstre: 3 af 3 rigtige. Op til 150 grader.
Højre: 2 af 3 rigtige. Op til ca. 115 grader.
Træningsrunde 3 med Etzi = 2 minutter
Venstre: 4 af 4 rigtige. Op til 150 grader.
Højre: 3 af 4 rigtige. Op til 100 grader.
Observation: venstre indgang går hurtigere frem end højre mht vinkling. Det er modsat af hvad jeg hidtil har oplevet med andre metoder. Der blev mine hunde først gode til højre indgange; som om de nemmere forstod at søge uden om "enden" af slalom end at ramme første port fra venstre side.
Spørgsmål/næste skridt:
Jeg står stille. Gør Susan Garrett (SG) også det hver gang i denne fase? Jeg må vist hellere lige tjekke DVD'en endnu en gang.
Jeg tror Etzi er klar til næste fase, for hendes fart er fin.
Skal Smarty op i fart før jeg sætter næste sæt pinde på?
Jeg er fortsat bekymret for farten med denne metode.
Jeg har ikke fra start af fået ført præcis frekvens for træningsrunderne. Men det foregår absolut ikke i et intensivt forløb. 1-2 runder på en dag, og der har været pauser på flere dage. Men det er ok i følge instrukserne. Det skal ikke være 12 dage i træk; hun mener det som 12 træningsdage. SG anbefaler faktisk at man ikke træner 12 dage i rap aht muskelrestituering. Dette gælder nok primært når hunden faktisk begynder at lave noget der ligner slalom.
Kunstig intelligens, Bourgogne, Øl - og 3 gode vaner
5 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar