Agilitystævne i Vallensbæk - nu med video

I dag har jeg været til agilitystævne med Breezy for første gang siden Dania Cup 2003. Det var helt fantastisk hyggeligt at se alle hunde-hovederne igen. Hunde-mennesker, og især agility-mennesker, er nu bare noget ganske særligt. Tak til alle, der gav mig en varm velkomst.

Men det var synd for Breezy, at hun skulle lægge krop til min lyst til at få opfrisket handler-evnerne. Hun var i dårligere form end jeg var klar over. Herhjemme har vi kun trænet på 40 cm, og jo altså ikke ret længe eller meget. I klasse 3 var springene 45 cm og det var tydeligvis for højt for hende. Jeg syntes faktisk også selv de spring så overvældende høje ud.

Kønt var det ikke da vi løb, og det har Breezy ikke fortjent. Hun har været enormt dygtig rent teknisk, så det var synd for hende at blive udsat for både at være i dårlig form og min temmelig rustne handling. Det blev heller ikke just nemmere for mig at handle, når Breezy løb med et noget andet tempo end hun gør når vi træner. Vi var nok en anelse usikre på hinanden. Mere end 4½ år har vi ikke lavet agility. Måske skulle jeg have begyndt træning til stævnet lidt før end forrige torsdag ;-)

Her er video af vores løb i agility åben. Hyleriet begynder da Zinnia opdager sin mor på banen. Nååårh, det er da lige til at smelte over Zinnia-pigen. Tak for video, Gitte.



Mine unge hunde er så gode til at få fræset rundt hver dag, så jeg har troet at Breezy også holdt sig i rimelig god form. Men nu jeg tænker mig om, er det gået op for mig, at det egentlig er længe siden, jeg har set hende fræse.

Chaya, Etzi og Rina kom på skift ind i hallen blandt tilskuerne. Det var første gang for dem alle. De tog det virkelig roligt, hvilket jeg egentlig også havde forventet... men alligevel var jeg lidt spændt.

Vi mødte som nævnt søde Zinnia fra samme kuld som Etzi og Rina. Hun blev så glad for at se mig og Breezy. Zinnia's ejer Gitte tog en masse billeder af familien. Hun har lovet at sende nogle til mig. Det glæder jeg mig vildt til.

Jeg nød også at se Zinnia løbe agility. Gitte kæmper stadig lidt med felterne, men de har en helt skøn udstråling sammen. De ser virkelig ud til at nyde hinanden og at arbejde sammen. Det er dette, der gør det værd at være opdrætter! Man kan se mere til Zinnia og Gitte på Gittes blog. Især deres sidste løb i spring 2, synes jeg, var imponerende. Det var en ret handlingskrævende bane, som Gitte fik til at se nem ud de "gnidrede" steder.