søndag den 6. januar 2008

Der er amoriner i luften over Falster

Shetla's Ergo at Equinox. Photo by Dorina LampeI dag scorede Ergo sin første kæreste: en sød tricolour tæve med navnet Luna. Så måske bliver Breezy alligevel bedstemor dette forår. Hold op, hvor blev jeg glad, da Tina ringede og fortalte det. Det var lige en nyhed, jeg kunne bruge.

Og jeg vil også gerne sige tak til Tina Brigo. For det første har hun foreslået Ergo til den pågældende tæve, og for det andet hjalp hun til ved parringen. I det hele taget har Tina Brigo gjort meget godt for Ergo. Det var således også hende der udstillede ham i Vejen, hvor han blev bedste han, fik sit første cert og blev Jubilæumsvinder.
Ergo & onkel Chester




Mon ikke Ergo han nu ligger og hviler hos onkel Chester oven på veludført gerning, sådan som på billedet her.


Mens Ergo boltrede sig med sin dejlige dame, rejste hans søstre med mig for at køre min dejlige låne-dreng hjem. Jeg håber meget, det kan lykkes at bruge ham en anden gang, for jeg er kun blevet mere begejstret for ham i de dage, han har været her. Og jeg tror, han gjorde sit bedste for at gøre Breezy til bedstemor. Det var i hvert fald ikke "for lack of trying" ;-)


Etzi og Rina opførte sig eksemplarisk på vores lille udflugt over land og bælt. De vakte en hel del positiv opmærksomhed på færgen. Men sheltier ser sgu også bedårende ud... ikke mindst i par og gruppe.

Det er skægt at opleve sine flok-hunde i mindre grupperinger og enkeltvis. Jeg kan meget bedre se hvor velopdragne de egentlig er. Når jeg er afsted med horden, er der så meget at holde øje med... Ikke fordi de er uregerlige... bare fordi de er mange. Nå ja, og så måske lidt vilde... lad gå da :-)

1 kommentar:

Tina Mette Jørgensen sagde ...

Du havde helt ret Nanna :-) Ergo sov rigtig godt den søndag aften.... ved siden af Chester... dog i hver sin kurv ;-)

De to turtelduer gentog succesen i dag, men i dag er han ikke nær så træt efter "arbejdet".... Hmm han er vel også ved at være helt garvet thi hi hi ;-)