søndag den 8. marts 2009

Smarty update

Shetla's Smartypants (Smarty) er kommet til at se næsten voksen ud. Hun er lige blevet 8 måneder. Pelsmæssigt kan man selvfølgelig stadig godt se at hun er en hvalp. Hun måler lige knapt 38 cm. Jeg er overordenligt tilfreds med hendes bygning og arbejdsglæde.

Hun er også lynhurtig; men mine hunde træner jo også deres kondition og fart meget ihærdigt og på egen hånd... Dels langs stranden, men ikke mindst langs hækken. De tænder i den grad på at løbe om kap med forbipasserende og med hinanden. Hjemme i haven kan de godt virke temmelig vilde i hovedet. Hvis man ikke har set dem andet end når man kører forbi, så vil man nok mene at de er fuldstændig ude af kontrol... og måske endda uden for pædagogisk rækkevidde :-)

Noget af det bedste de ved er at få mit "okay" til at lave en fælles spurt. Fuld turbo flere hundrede meter. Før jeg fik Breezy havde jeg kun "klistre"-sheltier, der skulle trænes til at forlade min side; men hej ho, jeg skal love for at hendes "frihedsgen" slår stærkt igennem. Hendes søn Ergo som ikke bor i min flok, løber også gerne flere hundrede meter derudaf og det helt alene uden flokkammerater.

Nyfødte trillinger!

lørdag den 7. marts 2009

Årets lam

Det er på høje tid at opdatere bloggen, og årets lam skal vel også vises frem inden de allesammen er blevet store.

Her ses yngste-pigen Karla. Det mest mærkeligt tegnede lam jeg endnu har set :-)

Helt nemt var det nu ikke at fotografere i år, for nu er der kommet en linselus i stalden... missekatten Pinto. Han kravler op på indhegningerne og møver sig frem til sikker opmærksomhed. Det er måske ikke helt fair at kalde ham en linselus, for det handler mere om kæl end om at blive foreviget :-)

Signe+Katinka Sofie Solveig+Katrine

Det er også på denne tid af året, at fårene gerne bryder ud af folden et par gange. Græsset inde i folden er nemlig kedeligt og kort; mens tingene faktisk er grønnere på den anden side... Her er der nemlig en mark med spæd vinterhvede eller -rug (jeg kan ikke se forskel på nuværende tidspunkt). Manner, hvor er jeg glad for at have fårehunde på denne tid. Breezy får som flokfører og min første hyrdepartner selvfølgelig hvervet at hjælpe mig med at få fårene ind i folden igen. Jeg slipper for at løbe rundt i den våde muld selv, og Breezy får lov at lave det hun elsker allermest: ægte arbejde, ikke "bare" træning. Som de siger i reklamerne: en win-win situation.

Breezy er min mest erfarne hyrdepartner, og jeg kan trygt stole på at hun lytter og giver drægtige får og små lam en fornuftig blid behandling.

søndag den 1. marts 2009

Chaya 5 år

Shetla's Cha-Cha Chaya har fødselsdag. Jeg kan slet ikke forstå at den lille tøs fylder 5 år. Du godeste hvor tiden flyver.

Samme dag bliver hendes bedstemor Ronja 15 år og 9 måneder. Med hende tæller jeg virkelig hver eneste dag som en gave. De seneste måneder er jeg begyndt at egentlig kunne mærke hendes alder. Hun vil/kan ikke altid tygge de sædvanlige kødben (mine hunde spiser BARF, dvs hovedingrediensen i deres kost er rå kødfulde ben). Hun tager dem, men hun levner stumper eller forsøger at begrave dem i sit tæppe. Jeg har derfor indkøbt mere hakket BARF-mad, så hun ikke bliver for tynd. Gåturene klarer hun stadig på lige fod med resten af familien. Og hun nyder det.
Det Ronja ikke rigtig kan klare mere er at træne så meget. Hun bliver nemlig så overstadig og dermed hurtigt træt. Jeg prøver at kompensere ved at hun får noget anderledes positiv særbehandling. Hun kommer alene med ud til enden af indkørslen og tømmer postkassen, og det gør jeg et meget stort nummer ud af. Jeg tror det virker. Hun ser meget stolt ud, synes jeg. Jeg er ved at knibe en tåre, når hun laver sine små rejehop af glæde. Jeg har usigelig stor glæde af hende. Hun er fortsæt åndsfrisk og opmærksom.

søndag den 1. februar 2009

Tagged!

I have been tagged by Berit, Bernadette and Bente. The three Bs :-)

The fifth photo in the fifth file om my stationary pc was this childhood pic of me and my pet chicken Esmeralda. Ever the animal lover, eh?! This was when I lived in Devon with my parents. No dogs, so naturally I had to find a substitute :-)

Lovely Esme followed me round the garden like a dog. And she was very smart.
If you think I look a little wild... you are right! My mother was in total despair over my unruly appearance at this time. What I loved was being outdoors all day and every day. I will never forget this period of my life. We lived in a village on the edge of Dartmoor. Absolutely fantastic playground for a child like me.

torsdag den 15. januar 2009

Er det magi??? Ergo igen far til fire!

Gad vide om jeg har fortryllet Ergo med det blogindlæg jeg i sin tid skrev, da han blev far for første gang????

I hvert fald så er han indtil videre blevet far til fire hver gang :-)

Til venstre ses en af hans sønner fra kuld nr 2. Er han ikke bare bedårende?

Seneste kuld er født hos Kennel Ahl onsdag 14. januar 2009: 1 han og 3 tæver. Mor er Frida, som også er mormor til søde Qavi på billedet.

Se farver og vægte på Tinas blog (Ergos ejer).

Med sit første kuld viste Ergo, at han efter al sandsynlighed er genetisk fri for CEA, idet alle 4 hvalpe blev lyst fri på trods af en mor med CRD. Han ser også ud til at give sit dejlige udadvendte sind og sine flotte tegninger ret godt videre. Jeg er knageme ganske stolt af at have opdrættet dejlige Ergo.