lørdag den 25. oktober 2008

Strandtur i strålende solskin

I dag har mine 6 sheltier og jeg været på stranden med Tina og hendes fire hunde.



Klik på foto nedenfor for at gå til albummet

Strandtur på Falster

Smarty 16 uger

Advarsel! Dette indlæg er en vaskeægte gang forelsket jublen ;-)


Den lille smarte tøs er blevet 16 uger. Hun måler 32 cm. På billedet ser hendes hoved lidt stort ud , men det synes jeg ikke det gør i virkeligheden. Der er ikke umiddelbart noget, der er ude af proportion med resten. Hvilket muligvis peger på at hun ikke bliver en kæmpe hest. Jeg håber, for jeg bliver godt nok kun mere og mere begejstret for hende. Hun bevæger sig som en drøm, synes jeg.

Uanset hvordan det ender med størrelse og udstillingskarriere, så kan jeg kun juble over denne kombination. Hun har arvet herlige personlighedstræk fra både sin far og sin mor. Jeg er ikke mindst overordentligt imponeret af hendes koncentrationsevne. Jeg har endnu ikke oplevet hende blive ukoncentreret, når vi træner/leger. Jeg kan ikke klart huske om nogle af de andre også har været sådan. Min stress-episode i foråret har gjort det svært at genkalde mange ting. Håber dette er midlertidigt.


Ørerne går det faktisk fint med. Jeg har opdaget, at hun har arvet mormor Breezy's "gummi-ører". De er enormt modtagelige for nulren.

fredag den 17. oktober 2008

Smarty 15 uger

Det er på tide med lidt nyt om Smarty.

I dag er hun 15 uger, og jeg har målt hende til ca. 31,5 cm, så måske hun kunne gå hen og blive udstillingsegnet alligevel. Man kan jo altid håbe. Men hun er tung; formentlig lige over 6 kg! Hun ligner sin mor og sin mormor meget af udseende. Jeg synes hun ser velbygget ud, og at hun bevæger sig rigtig nydeligt.

Her har jeg forsøgt at fange hende i trav:


Siden sidste indlæg om hende, har hun lært en masse ting. Hun lærer hurtigt, og det er sjovt at træne med hende. Hun virker til at tænde lige meget på sok og mad, og jeg kan frit skifte mellem disse. Måske et resultat af at jeg ventede pænt længe med at bruge mad som belønning, men måske bare sådan hun er, fordi hendes mor, mormor og oldemor er ligeså.

Men da jeg skulle fotografere hende i dag opdagede jeg, hvor kontaktklistret hun er blevet. Det var temmelig svært at få taget billeder af hende, eftersom hun helst fulgte mig tæt hele tiden. Den anden dag sagde jeg i sjov til Tina, at jeg tror hun har været en Crufts obedience border collie i sit tidligere liv, fordi hun traver så flot ved siden af mig uden at se væk fra mit ansigt overhovedet. Hun ser slet ikke hvor hun går. Hun er helt bedårende dejlig :-)

Ørerne er blevet noget lette her de sidste par dage.

Tandskifte på vej allerede?

Eller måske en følge af hendes fine opmærksomhed... som her på billedet ;-)

Jeg skal i hvert fald holde øje med om der skal gøres noget for at hun ikke ender med stritører.

Hun er også kun blevet endnu mere forkælet. Alle elsker hende, og alle vil lege med hende.
Søde mor Chaya holder et vågent øje med at hendes lille guldklump har det godt. Se bare dette billede, hvor Chaya stirrer stift på Rina:



Flere fotos:

Lidt fotos

Dronning Breezy:
Fyldte 10 år 26.september





Søde og meget skaldede Chaya:
Sådan ser sheltie-tæver altså ud i pelsen, når de har haft hvalpe.


Vidunderlige gamle oldemor Ronja:
15 år og 4½ måned
.... jeps, når de når den alder, begynder man at regne i måneder igen ;-)

I mandags var jeg ellers bange for at miste min elskede gamle Ronja. Hun døjer med tilbagevendende angreb af svamp. Hendes immunforsvar er ganske enkelt blevet svækket pga hendes høje alder. Denne gang fik hun pludselig svært ved at få luft gennem halsen. Føj, hvor var det skræmmende. Formentlig skyldtes det betændelse og hævelse i halsen. Hun havde feber. Men antibiotika-indsprøjtning hos dyrlægen havde heldigvis hurtigt effekt. Nu leger hun igen og hopper gøende rundt blandt de andre i flokken.

onsdag den 15. oktober 2008

Shetla's Emsi at Equinox er blevet mor


Emsi, som ejes af Henriette & Jesper (Sim's Saints), fik sit og deres første kuld hvalpe i mandags. Tre små søde basser blev det til. Mor og børn har det godt. Se mere på deres egen hjemmeside