Medaljerne til VM er ved at blive uddelt i skrivende stund. Jeg har siddet klistret til skærmen og fulgt med via AgilityVisions livestream. Sidste år var der ind i mellem problemer med at serveren blev overbelastet, men det oplevede jeg ikke i år.
I år var der også chat tilknyttet; det var vældig interessant at læse reaktioner på baner, løb og handlingsvalg fra tilskuere og agilityudøvere fra mange lande. Vi diskuterede lystigt baner, handlingssekvenser og mulige hurtigste tid.
Jeg synes, det var nogle særdeles spændende baner, deltagerne blev udfordret på. Dommerne var Nalle Jansson fra Sverige og Sabine Mac Nelly fra Tyskland. Alle banerne burde kunne ses på den officielle VM-side (i skrivende stund mangler dog de to sidste baner), og dette er med statistik over fejltyper og hvor de skete.
Guy Blancke fra SmoothMovesAgility lavede et interessant sammenklip af de to førende hunde i springløbet. Agility er jo en marginalernes sport. Handling mellem forhindringerne betyder næsten alt. Hoss (vinderen) begynder først rigtig at trække fra Ferrari (nr 2) efter at handlerne vælger hver sin vej fra spring nr 14 til spring nr 15. Den ene vej (mellem spring 13 og 14) giver en mere direkte rute over 15 til 16, og dermed kan hunden holde en højere fart. Man skal tænke over hundens linjer på banen. Her er direkte link til den bane, jeg snakker om her.
Jeg var som sagt begejstret for banerne, når jeg så dem løbet. Jeg nød især at lille og mellem også var så handlingskrævende. De store hunde kræver som regel altid 100% koncentreret handling hele banen rundt, fordi de store hunde har færre skridt mellem forhindringerne. Det synes jeg, at dommerne var lykkedes med at få frem til de mindre hunde også. Hvis man ville levere flotte løb, skulle man
1) have en hund der var stærk i at tage forhindringerne selvstændigt
2) have en hund der kunne arbejde snævert med små buer i høj fart
3) have en hund der var fremadrettet
4) have øje for hundens bane
5) have mange handlingsløsninger i sit repertoir
Resultatet blev et spændende VM som tilskuer! Hvor man sad med en stor respekt for de handlere der leverede varen. Hele to verdensmestertitler blev forsvaret i fornem stil fra førende position efter første runde. Fænomeale løb. Fedt!
Danskerne kom ikke i nærheden af medaljer på resultatlisterne, men de gjorde en god figur alligevel. De manglende medaljer skyldtes nedrivninger eller misforståelser mellem handler og hund i farten. Danskerne leverede flot agility med høj fart og god handling. De satsede som man skal til VM, og de var en nydelse at følge på banen. Desværre var heldet ikke med dem. Danmark kan altså godt være stolt af sit landshold!
Og jeg var i hvert fald stolt af Zinnia og Emsi, som var med for andet år.
Her er Jesper med Emsi i deres bedste løb:
Her er Gitte og Zinnia i deres individuelle springløb. Det kunne godt have givet en halvlun placering inden agilityløbet, hvis Gitte ikke var kommet til at spærre tunnelindgangen for Zinnia:
Her er Gitte og Zinnia i deres første løb for hold; et flot fejlfrit løb:
Her er Gitte og Zinnia igen i deres sidste løb ved VM; individuel agility. Slutresultatet er en disk efter at de først indkasserer en vægring, men det er alligevel flot agility og med høj fart.
Emsi og Jesper løb kun individuelt, og dermed kun to løb under VM.
Zinnia og Gitte løb både hold og individuelt, altså fire løb i alt.
.jpg)
Kunstig intelligens, Bourgogne, Øl - og 3 gode vaner
2 timer siden
