lørdag den 27. september 2008

Smarty 12 uger

Min skønne lille tøs er blevet 12 uger. Hun vejer 4600 g og er ca. 30 cm høj, så hun er ikke just et lille fnug. Hun er 2 cm højere end Ergo i samme alder, og så vejer hun lige 600 g mere end han gjorde! Hun bliver nok endnu en superbygget men stor tæve til familiesamlingen ;-)

Jeg har taget billedet til venstre for at vise de lange hår i hendes hvalpepels. Det er første gang jeg har en hvalp med dette. Jeg har i sin tid fået at vide, at dette er tegn på et godt pelsanlæg. Altså at voksenpelsen skulle blive med pænt lange dækhår. Nu kan jeg så ved selvsyn finde ud af om det er rigtigt.

Mine sheltier har hidtil haft ret korte men tætte pelse. Hvilket sådan set er praktisk til hverdag, men der kan mangle lidt finish i omridset, hvis pelsen er alt for kort. Tilda som klarede sig bedst i udstilling havde også kort kropspels, men hun havde meget fyldig brystpels og langt skørt bagtil. Ronja har fået lang pels efter hun blev akut steriliseret som 11-årig.

Herunder ses Smarty netop sammen med sin dejlige oldemor Ronja, der er 15 år og næsten 4 måneder ung. Ronja, som ikke var så begejstret for de sidste seks børnebørn i Equinox-kuldet, er til gengæld meget glad for sit oldebarn og leger tit med hende.


Jeg har observeret noget adfærd, som jeg ikke har fået skrevet om endnu. Mor Chaya, som ellers normalt stjæler mad fra de andre i flokken så meget som muligt... hun holder sig nu nær sin unge og passer på, at hun får sin mad i fred for de andre. Det er ret rørende.

Og tal om ikke at have meget pels... nøj, Chaya er blevet til en glathårs-sheltie. Det er ikke sådan at have været mor. Normalt synes jeg hun har pænt små ører, men lige for tiden ser de store ud fordi hun ikke har pelskrave om hovedet.

2 kommentarer:

Gitte Hoffmeister sagde ...

Hej Nanna.
Til sammenligning så vejede Zinnia 4100g og var 29,5 cm 12 uger gammel :-)
Og hvor ser hun dog sød ud hende Smarty.

Tina Mette Jørgensen sagde ...

Ja Ergo var jo lidt mindre i den alder... men hun er nu en meget yndig hvalp... og rigtig sød og dejlig kan jeg bekræfte, da jeg jo har mødt hende et par gange "live" ;-)

Smil fra Tina