Godt temperament

Jeg har slet ikke fået fortalt om vores søndagsudflugt, som giver mig anledning til at filosofere lidt over, hvad jeg ser efter hos en hvalp, når det gælder temperament.

Hundene og jeg tilbragte morgenen på diget ved Errindlev havn. Og min lille supersmarte tøs var ude at svømme for første gang. Jeg synes hun er mega-sej. Lige først standsede hun op over bølgerne ved bredden. Hun ville tydeligvis meget gerne ud til os andre, men turde ikke rigtigt. Jeg bar hende så et par meter ud, hvor vandet var roligere. Hun svømmede som forventet straks mod bredden, men hun var ikke panisk i sin svømning. Man kunne absolut ikke se, at hun aldrig havde svømmet før. Og søreme om ikke hun straks kom ud til os andre igen, da hun først havde tjekket, at hun kunne få fast grund under fødderne derinde. Glad svømmede hun lidt rundt mellem os andre.

En imponerende hvalp på 8 uger og 2 dage, synes jeg. Klart nok er hun sandsynligvis arveligt "belastet" med vandglæde, og hun kan se at hele flokken går i vandet; men det der topglæder mig er, at hun så hurtigt overvandt sin første tøven. Det ser jeg som et godt tegn.

En ting er at en hvalp kan være frygtløs; det er dejligt. Personligt er jeg endnu mere begejstret for en hvalp, der er god til at overvinde noget "farligt". Før eller siden vil de fleste hunde jo opleve en situation, de synes, er urovækkende af den ene eller anden årsag. Derfor er et godt temperament i min bog især, hvor god hunden er til at "komme sig"; på fagsprog kalder man det vist at afreagere.