3g'ernes sidste skoledag

I dag er det 3g'ernes sidste skoledag og kl 15.30 blev eksamensplanerne offentliggjort i skolens hyggelige højloftede kantine/aula. En både festlig og nervepirrende begivenhed.

I år havde jeg taget alle hundene med, og det vakte naturligt nok en del opmærksomhed. Ikke alle elever ved, hvor hundetosset en lærer jeg er :-)

Jeg prøver at benytte mig af enhver lejlighed til at give mine hunde anderledes oplevelser. Dagens klarede de med bravour. Etzi og Breezy var helt i deres es med al den positive opmærksomhed. De kan bare ikke få nok. De andre forholdt sig mere roligt. Jeg var selvfølgelig mest spændt på lille Smarty, der stadig er ung med sine 10 måneder, men jeg kunne slet ikke mærke hendes unge alder og uerfarenhed. Da hun konstaterede, at vi ikke skulle lave noget særligt, lagde hun sig ned midt mellem alle benene og lå bare og kiggede. Til gengæld kunne jeg godt mærke at hun ikke er "smart" til at gå i snor. Hun viklede sig ind i bordben, menneskeben og gadeskilte. Det var meget tydeligt at hun til daglig mest går uden snor.



Bagefter gik vi min yndlingstur i smukke Maribo. Jeg kan varmt anbefale at gå på opdagelse mellem de små huse i Maribos kringelkrogede gamle bydel, ned til Domkirken og langs søen over til restauranten Bangs Have.



Jeg tror hundene fik lavet positiv propaganda for racen.. og for hunde i det hele taget... i dag. Jeg var i hvert fald selv stolt af dem. Godt nok blæser det noget, men det er også solrigt, så vi mødte mange mennesker. Og folk var vist i forårshumør, for hver eneste kommenterede hundene: pæne damer i moden alder, skolepiger, småbørns forældre, joggere, og endda to unge knejte på knallert. Lutter positive oplevelser for hundene, der blev snakket og kælet med. Ikke mindst godt at få lejlighed til at være tæt på knallerter, der lige var kommet kørende. Noget hundene i øvrigt tog fuldstændig afslappet; hvilket jeg ikke ville forvente hver gang, så måske var hundene også i forårshumør.

Jeg fik nu også en enkelt lejlighed til at ærgre mig over, at ikke alle mennesker bærer sig lige klogt ad. Jeg tror i hvert fald ikke, at det er smart at en forælder selv siger "Uh, hjælp", når deres barn for første gang oplever en hund på nært hold. Jeg vil mene, det var bedre at vise ro og glæde selv, hvis man ønsker at ens barn ikke skal blive bange. Og hvorfor overhovedet sige sådan, når man står ved siden af en helt rolig lille hund, der på ingen måde maser på for at komme tættere på ?? Én kan godt undre sig engang i mellem.... Sidste sætning skal siges på godt gammelt midtsjællandsk for rigtig at få betydningen med ;-)