fredag den 17. oktober 2008

Smarty 15 uger

Det er på tide med lidt nyt om Smarty.

I dag er hun 15 uger, og jeg har målt hende til ca. 31,5 cm, så måske hun kunne gå hen og blive udstillingsegnet alligevel. Man kan jo altid håbe. Men hun er tung; formentlig lige over 6 kg! Hun ligner sin mor og sin mormor meget af udseende. Jeg synes hun ser velbygget ud, og at hun bevæger sig rigtig nydeligt.

Her har jeg forsøgt at fange hende i trav:


Siden sidste indlæg om hende, har hun lært en masse ting. Hun lærer hurtigt, og det er sjovt at træne med hende. Hun virker til at tænde lige meget på sok og mad, og jeg kan frit skifte mellem disse. Måske et resultat af at jeg ventede pænt længe med at bruge mad som belønning, men måske bare sådan hun er, fordi hendes mor, mormor og oldemor er ligeså.

Men da jeg skulle fotografere hende i dag opdagede jeg, hvor kontaktklistret hun er blevet. Det var temmelig svært at få taget billeder af hende, eftersom hun helst fulgte mig tæt hele tiden. Den anden dag sagde jeg i sjov til Tina, at jeg tror hun har været en Crufts obedience border collie i sit tidligere liv, fordi hun traver så flot ved siden af mig uden at se væk fra mit ansigt overhovedet. Hun ser slet ikke hvor hun går. Hun er helt bedårende dejlig :-)

Ørerne er blevet noget lette her de sidste par dage.

Tandskifte på vej allerede?

Eller måske en følge af hendes fine opmærksomhed... som her på billedet ;-)

Jeg skal i hvert fald holde øje med om der skal gøres noget for at hun ikke ender med stritører.

Hun er også kun blevet endnu mere forkælet. Alle elsker hende, og alle vil lege med hende.
Søde mor Chaya holder et vågent øje med at hendes lille guldklump har det godt. Se bare dette billede, hvor Chaya stirrer stift på Rina:



Flere fotos:

3 kommentarer:

Tina Mette Jørgensen sagde ...

Hej Nanna

Smarty ser rigtig pæn ud synes jeg... Glæder mig faktisk meget til at se hende igen, så vi må snart finde et tidspunkt at mødes.
Smarty skal vel også snart have en dosis Smilla igen ;-)

Unknown sagde ...

Hej Nanna

Tillykke med "dronning Breezy". 10 år, hvor er det flot!
Og hvor er det dejligt at Ronja er frisk igen, Puha - jeg ved jo hvordan det føles.
Smarty er stadig helt vidunderlig, vi krydser fingre for at hun ikke bliver for stor.
Håber du er kommet i gang med lidt agility.

Knus Susanne Frostholm

Bluedog sagde ...

Hej Nanna
Hvor er Smarty dog bare smuk, det er helt vildt!
Du kan altså bare det der med de tric tøser:o)
Og tillykke med Breezy's 10 års fødselsdag!
Mange hilsner
Vicky