... og endnu ikke registreret... aaaarrrg !!!
På grund af et lille manglende nul i hanner på anmeldelsen er kuldet ikke blevet registreret. Er det ikke bare for ærgerligt. Jeg sendte så det nul efter, men hørte ikke noget og fik ikke noget med posten. I går ringede jeg så til DKK: de havde ikke modtaget mit andet brev. Pis!
Nu haster det med at få hende chippet, så hun kan blive registreret øjenlyst. Men ellers må jeg jo bare øjenlyse alligevel. Så ved jeg da i det mindste selv hvordan landet ligger.
Jeg har også fundet ud af, hvad det er jeg synes er lidt anderledes ved hendes udtryk i forhold til Breezy's hvalpe. Jeg tror det er tan-farven der går mere op om næsen. Det slog mig pludselig i går, at jo jeg kender da godt det udtryk. Jeg tror hun ligner sin oldemor Ronja som hvalp.
Fotos af vidunderet må I vente på. Har ikke fået taget nogle i denne uge. Det bliver senere i dag eller i morgen.
Smarty er noget heftig i temperament. Jeg er faktisk begyndt at overveje om hun er tjent med at blive hos mig. Jeg har jo også Chaya, Etzi og Rina at træne (eller måske snarere forsømme).
Vi havde besøg af et par søde små piger forleden; og da først Smarty vågnede, blev de vist lidt betuttede over hendes frembrusende adfærd. Og jeg har også tænkt, at hun vist skal til at trænes i at være rolig. Hun pisker rundt, og hun har meget legeknur på når hun "angriber" de andre hunde eller mig. Der er ikke meget puttehund over hende for tiden. Det er bare mylder mylder mylder. Jeg må til at lege stilleleg med hende ;-)
Kunstig intelligens, Bourgogne, Øl - og 3 gode vaner
6 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar