Græsset i min fold er i en ekstremt sørgelig forfatning, og jeg har måttet fodre med græsafklip og hø i flere dage. Men det er ikke sjovt at være herre over liv og død. Jeg pr
øver at trøste mig med at jeg har givet dem et godt liv, og forsøger at give dem så hurtig og nem en død som muligt. Min slagter er vældig hyggelig, så vi snakker lidt over arbejdet. Han kommer her og gør sin gerning, så i det mindste skal dyrene ikke transporteres og opleve angst pga uvant miljø.De første fotos er af Rina. Som man nok kan se, så har hun det helt fint. Hun kastede sig fluks over Olferts hoved.
Her er så 2 gange Chaya (venstre og højre), der lidt mere beskedent nøjedes med et uldent underben. Men hun har jo formentlig heller ikke helt så meget plads til mad i maven pga hvalpe.
Og se hvor effektivt Etzi angriber sådan et lammehoved på disse tre fotos. Først Maries og siden Olferts, da hun og Rina byttede. 
Og man skal skam ikke være født og opvokset som BARF-hund for at kunne klare ærterne. Se nu Ronja her, som dog med sine 15 år synes det er hårdt arbejde, der kræver pusterumspauser. Og så alt det uld man får i munden... 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar