Agilitykursus med Tina Mette

Undskyld der har været stille så længe.

I Påsken var jeg på kursus med Tina Mette Jørgensen (Chester, Genie og Ergo). Kurset skulle oprindeligt have været udendørs, men pga vejret fik Tina flyttet det til indendørs på Hasselgård. Mine tøser fik således den helt nye oplevelse af at løbe agility indendørs og på tæppe, samtidig med at være et nyt sted og blandt nye hunde.

Tina var som altid dygtig til at læse hundene og førerne, og give individuel opmærksomhed. Kurset var for begynder-hunde. Vi blev introduceret til Tinas træningsmetoder. Jeg tror, jeg vil lade det være op til Tina selv at beskrive hendes metoder detaljeret, hvis hun ønsker. Hvis jeg skal koge det sammen til et koncentrat... sådan som jeg har forstået det... handler det om at hunden skal have succes og forstå hvad den skal. På det grundlæggende tror jeg egentlig Tina og Silvia Trkman tænker ret ens: hunden skal føle den er verdensmester.

En ting vil jeg gerne give videre, som jeg selv mener vil hjælpe mig med at holde fokus på at hunden ikke bliver usikker. Hvis man tænker på hundens løbebane i stedet for de forhindringer den tager, så er der meget der bliver meget tæt på rigtigt i stedet for at være helt forkert, fordi hunden f.eks. løber uden om et spring. Den afviger bare lidt fra den optimale løbebane... det er næsten rigtigt... og værd at belønne som sådan.

Når jeg især bed mærke i dette, skyldes det, at jeg ved dette er en svaghed hos mig. Jeg er opflasket med at stoppe og lave om, når hunden laver en "fejl". Jeg har længe været enig med princippet om at ikke korrigere hunden, da sådanne "fejl" i 99% af tilfældene skyldes handleren eller at hunden mangler at lære noget. (Den sidste % er sat af til hundens evt. fysiske begrænsning, f.eks. en smerte.)

Men en ting er hvad jeg mener, noget andet hvad jeg alligevel gør. Jeg retter ikke mere, men jeg har stadig tendens til at stoppe. Og tjek lige hvilken effekt det har på Chaya i video-klippet fra tidligere på året (Chaya er på fra omkring 2.45 - du kan køre skyderen nederst til venstre frem. Beklager det med lydsporet, der ikke passer. Den tilhørende lyd kommer først da vi er gået i gang igen. Bare lyt efter min latter :-)) Hun starter jo som en drøm: sidder pænt til jeg giver tegn, og spurter så frem mod mig... men altså uden om springet... og hvad gør jeg, jeg stopper og ignorerer totalt min stakkels hund, mens jeg har travlt med at grine... altså jeg har godt nok ikke rettet hende decideret og det varer ikke så længe; men prøv lige at se skiftet i hendes kropssprog! Hun er tydeligt usikker på hvad i alverden der foregår, og hvad hun skal gøre. Først da jeg siger hendes navn ser hun glad ud igen. Dårlig træner!!! Og jeg tænkte overhovedet ikke på det, da det foregik. Det var først da jeg så videoen, at jeg så hendes reaktion.

Mine tre søde tøser var pragtfulde at have med på kursus... superfokuserede. Hatten af for deres potentiale. Måske synd at de ikke er hos nogen, der selv har mere fokus på at få trænet; men jeg kan jo ikke undvære dem. Så jeg må jo nok arbejde på at få mere fokus på at få trænet så... ;-)