onsdag den 12. marts 2008

Silvia Trkman har lige været på turné i USA

De, der følger med på Silvia Trkman's hjemmeside, ved at hun skulle ud at rejse. Hun har været i USA og holde diverse kurser. Heldigvis er der flere bloggere blandt deltagerne. Her er en lille liste af indlæg om hendes kurser. Tænkte jeg ville poste dem, så andre der måtte være interesserede også kunne læse dem.

Johann the Dog, part 1 (en rutineret agilityfører)
Johann the Dog, part 2
SnoutBeagle (en begynders synsvinkel)
Devon & Jaime, part 1 (fyldigt indlæg)
Devon & Jaime, part 2 (bl.a. forklaring af indlæring af "cik" og "cap")
4 Dog Craziness
It's a Spring Thing

Det er naturligt nok en blandet landhandel, men interessant at sammenholde hendes egne beskrivelser af sin træning og filosofi med kursusdeltagernes oplevelse. Og ikke mindst interessant at læse om deltagernes indtryk af forskellen på agility i USA og i Europa.

Jeg synes, det er spændende at læse tanker og teorier om agility; men jeg er jo også sådan en irriterende analyse-fikseret akademiker ;-)

2 kommentarer:

Gitte Hoffmeister sagde ...

Hej Nanna.
Ja, det er godt nok spændende læsning. Interessant at læse mere uddybende om hendes metoder. Hun er hamrende dygtig. Det kunne være fedt at gå et kursus for hende.
Hilsen Gitte

Shetla sagde ...

Hej Gitte
Ja, jeg ville også gerne opleve hende live.
Der er nogle ting, der kommer bag på mig i det skrevne. Især at hun i følge deltagerne ikke træner korte sekvenser, og at hun mener hunden ikke bør træne egentlig agility for tit. At den så at sige skal være sulten efter forhindringer.

Jeg mener, der er mange tophunde, der har agilityforhindringer hjemme i haven.

Jeg har også opdaget noget der virker selvmodsigende, men det behøver jo ikke være Silvia Trkmans skyld. Måske har deltagerne bare forstået tingene forskelligt. En skriver at det at løbe videre er belønning; andre at folk ikke beløner ofte nok undervejs... Øh?
Det kan selvfølgelig være at det ganske simpelt drejer sig om at finde den bedste belønning for den enkelte hund... hvilket for nogle hunde vil sige at få lov at fortsætte.

Håber du skriver noget fyldigt om kurset med Anita og hendes metoder, hvis hun tillader.